Samfund

Nu må barer holde åbent til klokken 02: - Det har vi ventet længe på

Professor er overbevist om, at de stigende smittetal i Danmark kan kobles sammen med de længere åbningstider på restauranter og barer.

I den kommende weekend kan gæsterne på ølbaren Frederik VI på Frederiksberg se frem til at forlænge aftenens udskejelser med to timer.

Fra midnat må barerne holde åbent til klokken 02

Forfatter: Ritzau
 
{settings}
 

Fra natten til torsdag var det nemlig tilladt for restauranter og barer at holde åbent til klokken 02, efter de siden midten af juni har skullet lukke klokken 24.

- Det er en situation, vi har ventet længe på. Så det er en meget stor glæde, at vi kan få lov til at holde åbent i vores fulde åbningstid, siger indehaver af Frederik VI Jimmy Streit til TV 2.

Baren har besøg af et par hundrede gæster hver dag. Og hvis bare en lille del af dem bliver de to timer efter midnat, vil det have en markant betydning for Jimmy Streits omsætning.

- Vi genererer cirka 15-20 procent af vores dagsomsætning i ydertimerne, så det er positivt for økonomien, siger han.

Forbrug er tilbage på normalen

Det er ikke kun hos Jimmy Streit, at den forlængede åbningstid vil smitte positivt af på regnskabet.

Vi er kommet godt i gang igen

Jimmy Streit, indehaver af Frederik VI

De gyldne timer mellem klokken 24 og 02 kan være en indtjenende forretning for udskænkningsbranchen. Tørstige danskere ynder nemlig generelt gerne at lægge mange penge i det tidsrum, lyder det fra Jeppe Møller Herskind, vicedirektør i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC).

I takt med at flere og flere flokkes på restauranter og værtshuse, stiger forbruget på de våde varer.

Danske Banks såkaldte "fadølsindeks", der dækker over kreditkort og Mobilepay-betalinger på barer og natklubber, viser således, at danskernes forbrug næsten er tilbage på gennemsnitsniveauet i 2019.

Danskernes forbrug på barer og natklubber er næsten tilbage på niveauet inden covid-19 

Forfatter: {author_name}
 
{settings}
 

Men det er ikke ensbetydende med, at branchen er tilbage, hvor den slap inden coronavirus.

Tværtimod er der stadig langt igen, fastslår Jeppe Møller Herskind.

Kæmper med efterslæb

For selvom hverdagen så småt er ved at indfinde sig i restaurations- og udskænkningsbranchen, sidder mange af de erhvervsdrivende tilbage med en stor gældsophobning.

Frederik VI er blot en blandt mange barer, der har været nødt til at låne penge af statskassen for at klare sig gennem nedlukningen.

Jimmy Streit har derfor en udskudt A-skat og momsbetaling, der ligger og venter.

Milliardregning venter: - Det bliver et blodbad

Forfatter: Louise Bolvig Hansen
 
{settings}
 

1. november falder første betalingsfrist, og derfor skal de ekstra åbningstimer bruges på at komme gælden til livs, fortæller vicedirektør Jeppe Møller Herskind.

På trods af det store efterslæb vil det alligevel være forkert at sige, at det går skidt for Frederik VI, fortæller Jimmy Streit.

- Vi er kommet godt i gang igen, og vi har fået stor opbakning fra vores gæster, siger han.

- Åbningstider er skyld i stigende smitte

Men én ting er, hvilken betydning den udvidede åbningstid har for økonomien.

Hvis man gerne vil kontrollere den tredje bølge, er udvidede åbningstider en dårlig idé

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

For hvad betyder de ekstra, glade timer for coronasmitten, der i forvejen er i vækst?

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC, er overbevist om, at de høje smittetal skyldes festlighederne på restauranter og barer – især i forbindelse med EM-slutrunden.

- Tallene viser, at de fleste smittede findes blandt unge mænd, der bor i storbyerne, siger hun til TV 2.

Unge udgør halvdelen af de coronaindlagte - skal vi være bekymrede?

Forfatter: Astrid Helmer Mørck
 
{settings}
 

Et par ekstra timer til at feste og drikke øl vil derfor heller ikke gøre noget godt for antallet af smittede, mener hun.

På spørgsmålet om hun så synes, det er en god idé, at barerne må holde længere åbent, svarer hun, at det afhænger af øjnene, der ser.

- Hvis man holder fast i, at det handler om, at hospitalssektoren ikke må blive lagt ned, kan man godt argumentere for at lade tingene gå sin gang, siger hun og tilføjer:

- Men hvis man gerne vil kontrollere den tredje bølge og undgå, at de unge mennesker muligvis får senfølger, er det en dårlig idé.