Unge udgør halvdelen af de coronaindlagte - skal vi være bekymrede?
De yngste har været de sidste i vaccinekøen. Nu fylder de mere på hospitalernes coronaafsnit.
Unge danskere fylder nu over halvdelen af de hospitalssenge, der er optaget af covid-19-smittede.
Det er anderledes end tidligere i pandemien, hvor de ældste aldersgrupper udgjorde hovedparten af de indlagte.
Men hvad skyldes det? Hvem er de indlagte? Og er det et tegn på, at vi er på vej mod de tilstande, som vi så i december, bare med yngre patienter?
TV 2 været i kontakt med flere af landets hospitaler for at blive klogere på den nye aldersfordeling på hospitalspladserne.
Og det, der går igen, er, at forandringen i indlæggelserne skyldes flere ting.
De sidste i køen fylder mest
Først og fremmest skal den store andel yngre patienter ses i lyset af, hvor stort indlæggelsestallet er. Lige nu ligger det på 51 patienter, og det er lavt sammenlignet med tidligere.
På Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital har man så få indlagte covid-19-patienter, at det er svært at sige noget generelt om de enkelte målgrupper.
- Vi har så få indlagte, at vi ikke kan udtale os om, hvad der kendetegner dem, skriver Aarhus Universitetshospital til TV 2.
Også på Rigshospitalet har man meget få coronaviruspatienter, fortæller Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på hospitalets afdeling for Infektionssygdomme. Men de, der er, er yngre end tidligere.
Hun peger blandt andet på det, at mange af de mest sårbare og ældre er blevet vaccineret og derfor undgår et alvorligt, behandlingskrævende forløb, som forklaring på de få indlagte og den nye aldersfordeling.
- Det går jo generelt de yngre bedre, hvis de bliver smittet. Oveni ser det heldigvis ud til, at den ældre del af befolkningen er lidt forskånet på grund af vaccinerne.
- På den måde er det logisk, at den gruppe, som har stået sidst i vaccinekøen, fylder mest lige nu, siger Åse Bengård Andersen med henvisning til den aldersinddelte vaccinationskalender.
Hvem er de indlagte?
Selv om yngre som regel slipper billigere, hvis virussen finder vej til dem, er der undtagelser. På Rigshospitalet er de yngre coronaindlagte typisk patienter, som har en underliggende sygdom, som gør dem særligt udsatte. Det kan være mennesker med svært nedsat immunforsvar eller kræftpatienter.
Samme billede tegner Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital (OUH).
- Det er en meget speciel og afgrænset gruppe, siger hun om covid-19-patienterne på afdelingen.
Derfor mener hun ikke, at den forandrede aldersfordeling giver grund til at tro, at pandemien har skiftet karakter.
- Det er ikke sådan, at vi har set et skift til, at raske, unge mennesker bliver alvorligt syge med covid-19, siger hun.
Både på Rigshospitalet og OUH er situationen helt anderledes end i december, hvor der næsten var 1000 indlagte coronapatienter. Ud over de yngre patienter er presset på afdelingerne meget lavere.
- Dengang gik det hårdt for sig - vi fik så at sige usorterede patienter ind fra gaden. Vi var dagligt i dialog med de andre hospitaler om fordelingen af patienter. Men dem, vi får nu, har typisk et forløb hos os i forvejen, siger Åse Bengård Andersen.
Et andet - lige så væsentligt - tal
Selv om indlæggelsestallet er på et lavt niveau i forhold til tidligere, er der dog et andet tal, man skal have for øje, siger Åse Bengård Andersen.
Det er antallet af smittede, som lige nu er stigende - mandag var der 848, tirsdag 1055 og onsdag 1202 danskere, som blev testet positiv for coronavirus.
- De tal viser jo, at der ikke kun er 51 personer, der føler sig syge lige nu, siger Åse Bengård Andersen.
Hun peger på, at selvom smitten ikke kræver hospitalspleje, har det omkostninger for den enkelte at få en positiv coronatest.
- Der ligger sandsynligvis rigtig mange på sofaerne i de små hjem og har det skidt og får ødelagt sommerferien, siger hun.
Det er også primært de yngre danskere, som driver smitten - den seneste uge er knap 4000 personer under 30 blevet registreret smittet - og det har både fordele og ulemper, lyder det fra overlægerne.
Først til det gode:
- Hvis der dagligt havde været 1000 smittede 80-årige, så ville det nok have set helt anderledes slemt ud på hospitalerne end nu, hvor det er 1000 smittede unge, siger Anne Øvrehus fra Odense Universitetshospital.
Men florerer smitten blandt unge, er der en risiko for, at ældre eller sårbare også bliver ramt af virussen og bliver alvorligt syge, lyder det.
Anne Øvrehus peger på, at det er umuligt at undgå "lommer" af særligt sårbare, hvor vaccinens effekt er begrænset. Derfor bør smittetallene holdes nogenlunde nede i alle aldersgrupper, mener både hun og hendes kollega fra Rigshospitalet.
- Ellers vil der være nogle uheldige, som betaler prisen for smitteudbrud og stigende smittetal, siger Åse Bengård Andersen.
Den kommende tid bliver afgørende
De yngre indlagte giver altså ikke grund til voldsom bekymring.
Men Anne Øvrehus kalder det "vældig interessant" at se på indlæggelsestallene om en uges tid. De nyeste tal er nemlig et billede på fortiden, fordi den typiske covid-19-patient har symptomer en god uges tid, inden de bliver indlagt.
- Vores lave indlæggelsestal nu afspejler smitten for syv til ti dage siden, siger Anne Øvrehus.
- Derfor kan vi være et helt andet sted på graferne om en uge.