Lav vaccinetilslutning i hårde ghettoer – læger efterlyser nye vaccinecentre
Sundhedsstyrelsen vil først lancere en fælles indsats ude i de enkelte sogne efter sommerferien. Men det er for sent, mener læge.
Fire områder på den hårde ghettoliste topper listen over steder, hvor færrest tilmelder sig en vaccine mod covid-19.
Det viser den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen, hvis man sammenkører den med listen over ghettoområder, der hvert år udsendes fra Transportministeriet.
Det står værst til med tilmeldingerne i Gellerup Sogn i Aarhus, Tingbjerg Sogn i København, Vollsmose Sogn i Odense og Simon Peters Sogn i Kolding.
I alle fire sogne ligger der bydele, der er på den såkaldte hårde ghettoliste. Det vil sige bydele, der har været på ghettolisten i mindst fire år.
- Hvis man skal gøre det her bedre, så har vi ikke ret mange skruer at skrue på ud over information og tilgængelighed. Medmindre man altså skal ud i tiltag som tvang, som jeg ikke bryder mig om, siger Thomas Birk Kristiansen, som er privatpraktiserende læge og medejer af Ishøjcentret Læger.
Ishøj er også blandt sognene med lav tilslutning, men har ikke et område på ghettolisten.
Tilpas indsatsen hurtigst muligt
Thomas Birk Kristiansen mener, at man skal tilpasse vaccinationsindsatsen lokalt hurtigst muligt.
Han foreslår, at man opretter flere målrettede, lokale tilbud i de sogne, hvor det står værst til med tilslutningen:
- Med alle de ressourcer, vi i forvejen bruger, hvad ville der så være til hinder for, at der måske ti steder i landet oprettes vaccinationscentre, hvor der er et lidt andet form for tilbud. For eksempel med åbent hus eller vaccination uden tidsbestilling for alle grupper i området, siger han.
I Gellerup og Tingbjerg viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, at omkring 40 procent ikke har svaret på invitationen til første stik.
I den kommende tid er der på regionernes egne initiativer lagt dage ind, hvor man som borger i de to områder kan møde op til vaccination uden tidsbestilling.
Hvis det for alvor skal batte noget, så skal det dog være et fast tilbud de næste seks uger, vurderer Thomas Birk Kristiansen:
- Det er da rigtig fornuftigt, og det er godt, at de har gjort det. Men jeg tror, at det skal være lidt mere og i en lidt længere periode over sommeren, siger han.
Skal i gang hurtigst muligt
Sundhedsstyrelsen har tidligere lavet en fælles indsats med målrettede vaccinationsindsatser i ti områder og planlægger en ny runde efter sommerferien. Men det er for sent, siger Thomas Birk Kristiansen:
- Så kan det jo næsten være lige meget. Beboersammensætningen i nogle af de her udsatte områder udgør i høj grad yngre og børn, så det er godt at komme i gang, inden skolerne starter, siger han.
Budskabet om flere lokale indsatser bakkes op af Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
De lægevidenskabelige selskaber har lige afholdt et årsmøde, hvor netop ulighed i sundhedsvæsenet var på dagsordenen. Her var konklusionen, at et mindretal i Danmark ikke rummes af den måde, som sundhedsvæsenet i Danmark er indrettet på:
- Jeg tilslutter mig idéen om, at vi skal være mere fleksible i tilbuddenes karakter. Det er godt set, for vi har det ofte med at tro, at folk passer ind i de systemer, vi sætter op. Men der er en vis procentdel, der ikke arbejder efter en kalender på den måde, vi forestiller os, siger Anders Beich, som regner med, at lokale vaccinesteder vil få tilslutningen til at stige.
Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er planer om flere lokale indsatser før "efter sommerferien", hvilket vil sige uge 33 i midten af august.
Ifølge Sundhedsstyrelsens egen evaluering af den seneste indsats, er det særligt sproglige barrierer og manglende information og viden om vaccinerne, der står i vejen for en høj tilslutning.