Samfund

Dom mod Danmark må forventes at give politisk hovedpine, siger ekspert

Danmark var advaret, påpeger juraprofessor.

Dommen mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er både overraskende og forventet.

Sådan lyder det fra to juraeksperter, der specifikt beskæftiger sig med menneskerettigheder og udlændingeret.

- Den må nok forventes at give lidt hovedpine, for vi har en regel i dansk ret, der ikke kan opretholdes, siger Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Dommen konstaterer i grove træk, at Danmark krænker menneskerettighederne, når flygtninge, der kommer til landet og får midlertidig beskyttelsesstatus, skal vente tre år på retten til familiesammenføring.

Den er præget af, at de prøver at manøvrere i kontroversielt farvand

Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet

Holdt ikke "nallerne væk"

Ifølge Jens Vedsted-Hansen består det overraskende i, at der de seneste år har været politisk pres på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at respektere staternes såkaldte skønsmargin.

Med andre ord har en del stater et ønske om i højere grad at lade det være op til staterne selv at vurdere, om det er nødvendigt at foretage et indgreb på udlændingeområdet.

- Derfor kunne man have forestillet sig, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på et så sensitivt område ville holde nallerne væk, siger Jens Vedsted-Hansen.

- Man kan også se i mange af de lange og kringlede præmisser i dommen, at den er præget af, at de prøver at manøvrere i kontroversielt farvand.

Domstolen åbner selv en lem på klem for, at mere tidsbegrænsede restriktioner kan være okay

Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso i migration og flygtningeret

Samme toner lyder fra Thomas Gammeltoft-Hansen, som er professor mso i migration og flygtningeret ved Københavns Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet:

- Det er til dels overraskende, at domstolen - på trods af de stærke signaler fra Danmark og andre om, at man har en national skønsmargin på blandt andet udlændingeområdet - sætter foden ned og siger: "Hertil og ikke længere", siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Danmark var advaret

Men Danmark var advaret, påpeger han. Blandt andet fremgik det af et høringssvar til udlændingeloven fra Institut for Menneskerettigheder i 2016, at ventetiden på tre år ville være i strid med reglerne.

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen vil dommen formentlig ikke få de store praktiske konsekvenser for syriske flygtninge i Danmark. Det skyldes, at mange er ankommet for mere end tre år siden og på nuværende tidspunkt har haft adgang til at søge om familiesammenføring eller i mellemtiden har fået opholdstilladelsen inddraget.

Men man må forvente, at Danmark nu bliver nødt til at justere reglerne, siger han:

- Domstolen åbner selv en lem på klem for, at mere tidsbegrænsede restriktioner kan være okay. Og det, kan man sige, er et fingerpeg om, at det måske bliver en kortere periode end tre år i fremtiden.

Ikke en "fair balance"

I en pressemeddelelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fremgår det, at 16 af dommerne stemte for, mens 1 var imod.

Domstolen mener ikke, at de danske myndigheder har fundet "en fair balance" mellem individuelle behov og landets økonomiske situation, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sagen begyndte med, at en syrisk læge i 2015 ankom til Danmark, hvor han efter fem måneder søgte om familiesammenføring med sin hustru, som stadig var i Syrien. Det fik han nej til.

Afslaget kom på baggrund af en politisk aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet, som handlede om at udskyde retten til familiesammenføring fra ét til tre år for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Her er der tale om flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt, men som vurderes at have behov for beskyttelse på grund af for eksempel krig eller konflikter.

Stramningen blev i pressen døbt treårsreglen, og blev af den daværende Venstre-udlændingeminister Inger Støjberg fejret som stramning nummer 27 på udlændingeområdet.

Dengang erkendte Inger Støjberg, at der var en risiko for, at Danmark ville blive underkendt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.