Coronavirus

Tre studier, samme gode resultat: Vaccinerne ser ud til at være vejen ud af pandemien

Folk, der har fået en dosis AstraZeneca og senere en anden vaccinetype, ser ud til at være beskyttet bedre end ved to AstraZeneca-doser.

Strømmen af vaccinenyheder kan godt være lidt nedslående læsning, når virusvarianter, forsinkelser og bivirkninger stjæler billedet.

Men der er også gode meldinger fra vaccinefronten - og mandag kom ikke bare ét, men hele tre studier, der alle tre peger i den samme retning:

Mod det, der ligger på den anden side af pandemien.

1) Veltrænet immunrespons

Hvad viser studiet?

Et lille, men lovende, studie fra Washington University publiceret i Nature, har fulgt 14 personer, som har fået en af mRNA-vaccinerne. 15 uger efter første stik fandt forskerne stadig immunceller, som udviklede sig. Og det er længere, end man først havde regnet med.

Forskerholdet har før dokumenteret, at der hos tidligere covid-19-smittede lå immunceller i ro i knoglemarven mindst otte måneder efter infektionen. De såkaldte B-celler kan genkende og bekæmpe virussen, og man ved, at de kan blive ved med at modnes i mindst et år efter smitte.

Så selvom virussen over tid udvikler sig til nye varianter, bliver vores B-celler også trænet hen ad vejen.

- Det er et godt tegn på, hvordan vores immunitet vil være for den her vaccine, lyder det fra lederen af forskningsprojektet, som håber på, at immuniteten kan vare år.

Hvad betyder det?

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder.

Men hvis virussens egenskaber forbliver nogenlunde som nu, er studiet en indikator på, at raske, mRNA-vaccinerede personer i fremtiden ikke vil have behov for booster-skud med vaccinen. Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det vil nok være en overfortolkning at konkludere, at det her studie viser livslang immunitet for alle, men det giver et håb om en lang immunitet, så vi ikke skal revaccinere alle lige med det første, siger han.

2) Stærkt vaccinemix

Hvad viser studiet?

Forskere fra Oxford Universitet har fulgt en gruppe personer siden februar og fundet frem til, at de, der har fået et mix af AstraZeneca eller Pfizer, producerer et højt antal beskyttende antistoffer og immunceller.

Når AstraZeneca-dosen blev givet før et stik med Pfizer, producerede immunforsvaret et niveau af antistoffer, der var næsten ti gange højere end blandt folk, der har fået to gange AstraZeneca. I den omvendte rækkefølge lå niveauet cirka fem gange højere end ved to AstraZeneca-stik.

Uanset rækkefølgen var antistof-responsen højere for personer, der fik et vaccinemix, end for dem, der fik to doser AstraZeneca - selvom det stadig er en anelse lavere end for folk, der har fået to Pfizer-stik.

Der skal tages højde for, at studiet er lavet med et fireugers-interval, hvilket er kortere end det mellemrum, de fleste lande har rullet vaccinerne ud med. Det er heller ikke klart præcis hvorfor, at de blandede doser beskytter bedre end to AstraZeneca-stik. Men Jan Pravsgaard Christensen har et bud.

- Det kan være mRNA-vaccinernes effekt, der smitter af, siger han.

Hvad betyder det?

Har man de danske briller på, er der cirka 150.000 personer, for hvem studiets resultater er "væsentlig viden", mener Jan Pravsgaard Christensen. Det er dem, der fik et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram. Størstedelen har fået anden dosis i form af en mRNA-vaccine.

- Hvis det her holder, er de jo ganske godt beskyttet nu, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han spår, at undersøgelserne af de blandede vacciner kan få endnu større betydning udenfor Danmarks grænser, for der har man i højere grad brugt AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner. For hvis beskyttelsen er god på trods af forskellige typer vacciner, giver det en større handlefrihed.

I Storbritannien overvejer myndighederne lige nu muligheden for at kombinere vaccinetyperne hen over efteråret, og i flere lavindkomstlande kan det på sigt bane vejen for at vaccinere anden runde med en mRNA-vaccine. Det vil også kunne gavne mere vaccinedækkede lande som Danmark, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Hvis det kan give en robusthed, vil det være en fordel for alle, fordi risikoen for vaccinesvækkende varianter bliver mindre.

3) Tre doser ser ud til at beskytte

Hvad viser studiet?

Britiske forskere fra Oxford Universitet har fulgt 90 personer, som fik en tredje dosis AstraZeneca cirka 30 uger efter deres andet stik. Og resultatet er opløftende: Niveauet af antistoffer lå højere end det gjorde efter andet stik.

Studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, viser også, at mellemrummet mellem første og andet stik godt kan forlænges helt op til ti måneder, uden antistofniveauet falder.

Hvad betyder det?

Lige nu er et af de helt store vaccinespørgsmål, hvor længe immuniteten varer. Men hvis den falmer over tid, er det nye studie et pejlemærke på, at man succesfuldt vil kunne gentage vaccination flere gange.

Et tredje stik kan også vise sig at blive en fordel, hvis der opstår en vaccinesvækkende eller værre variant.

- Det her er et opløftende tegn på, at man vil kunne booste folk, så de kan holdes beskyttet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Muligheden for en tredje runde AstraZeneca er især vigtig i et globalt perspektiv - den britiske vaccine er rullet ud i 80 lande og en bærende del af Covax-programmet, der sørger for vacciner til verdens fattigste.