Samfund

Er den nye infrastrukturaftale en kæp i hjulet på vores klimamål?

Ifølge ekspert har politikerne misforstået især én pointe.

Regeringens nye plan for landets infrastruktur bliver fra flere sider kritiseret for ikke at være grøn nok. Selv har finansminister Nicolai Wammen (S) da også sagt, at det ikke bliver denne aftale, der får os i mål med klimaudfordringerne.

Men er der egentlig råd i klimaregnskabet til at have den holdning?

TV 2 har talt med en klimaforsker og en professor i transportøkonomi om, hvad aftalen kan betyde for vores mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

- Vi spilder en masse milliarder

Mogens Fosgerau er professor i transportøkonomi på Københavns Universitet, og han peger på, at der er en grundlæggende udfordring i aftalen, der investerer omkring 160 milliarder kroner i landets infrastruktur.

- Man regner jo på, hvad der retfærdiggør de mange milliarder. Og de beregninger bygger på en forventning om, at trafikken vokser, siger han.

Hvis de store investeringer skal give mening, kræver det derfor, at der ruller flere biler på vejene. En forudsætning, der ikke umiddelbart rimer på mål om at sænke CO2-udslippet.

- Hvis vi har tænkt os at nå målet om de 70 procent, spilder vi med denne her aftale en masse milliarder til ingen verdens nytte, siger Mogens Fosgerau.

Aftalen indeholder gode elementer, siger han. Som penge til ladestandere til elbiler og elektrificerede tog. Også cyklisme er prioriteret i aftalen. Men der er intet, der peger i retning af, at 70 procents-målsætningen kan indfries, mener han.

- Vi bruger 60 milliarder på veje i forventning om, at biltrafikken fortsat vil vokse. Men det ville den nok ikke gøre, hvis vi faktisk havde tænkt os at nå målet, siger han.

Ifølge professoren er pengene fordelt skævt, hvis man reelt vil se resultater i klimaregnskabet. Blandt argumenterne for aftalens grønne afsæt har det lydt, at der er afsat 86 milliarder kroner til jernbaner og kollektiv trafik.

Men det giver så godt som ingenting, siger Mogens Fosgerau.

Politikerne må jo enten gøre noget andet eller sige, at man dropper målsætningen om 70 procent

Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi

- Vi kan ikke have skinner alle steder, og det ville koste afsindigt mange penge, hvis vi skulle investere nok i tog til, at det for alvor skulle aflaste biltrafikken. Så ville vi ikke have råd til mad i 50 år.

En løftet pegefinger til politikerne

Jens Hesselbjerg Christensen er klimaforsker på Københavns Universitet og har været blandt hovedforfatterne på FN's klimarapport.

Ifølge ham er infrastrukturaftalen et eksempel på, at politikerne har misforstået én vigtig pointe: At klima skal tænkes ind i alle afdelinger af vores samfund. Især når den helt store pengepung er fremme.

- Når vi investerer så mange milliarder, er det jo en sjat penge. Der har man ikke været ihærdig nok for at vende alle sten for at se, hvordan man bedst muligt tilgodeser klimadagsordenen i investeringerne, siger han.

Han mener, at det forpligter, når man sætter et ambitiøst mål, som Danmark har gjort i forhold til udledningen af CO2.

- Det er nogle andre principper end den grønne omstilling, der driver denne her aftale. Men for at give politikerne en løftet pegefinger, er der altså ikke meget plads til at have den indstilling, hvis vi skal nå målsætningen, siger han.

"Enestående" infrastrukturplan

I december indgik regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre en aftale, der skulle sikre omkring en million grønne biler på vejene i 2030. Og netop denne aftale referer transportminister Benny Engelbrecht til, da TV 2 konfronterer ham med kritikken af aftalens manglende grønne fokus.

- Reguleringen af transporten handler om to ting. Den ene del er trafikken på vejene. Det lavede vi indsats på i december. Den anden del er det, vi laver nu, siger han.

Ifølge Benny Engelbrecht har infrastrukturplanen i sig selv ikke mulighed for at "give de helt store bidrag" på klimaområdet. Det er der aldrig nogen, der har påstået, lyder det fra ministeren.

- Det er faktisk ret enestående, at vi har lavet en infrastrukturplan, som samlet set ikke øger klimabelastningen, siger han.

Skal vi droppe målsætningen?

Når først en jernbane eller vej er anlagt, udleder den ikke CO2, argumenterer Benny Engelbrecht. Det gør trafikken.

Og derfor er regeringens håb, at vi får et samfund, hvor elbiler kører på vejene, og togene på jernbaneskinnerne er fuldt elektriske, siger han. Hvilket den nye aftale ifølge ministeren også arbejder henimod.

Kritiske røster peger dog på, at størstedelen af bilerne på vejene i 2030 stadig vil være tanket med benzin og diesel. Herunder Mogens Fosgerau:

- På sigt bliver bilerne til elbiler, og så er der ikke et klimaproblem, når vi kører rundt. Problemet er bare, at vi ikke kan nå det til 2030. Så politikerne må jo enten gøre noget andet eller sige, at man dropper målsætningen om 70 procent, siger han.

For ham er løsningen ligetil: Sæt benzinprisen op.

- Det er superlet. Det vil stensikkert føre til fald i biltrafikken. Det vil reducere trængsel. Og det virker bedre end noget andet, siger han.