Coronavirus

Studiet, der kostede danske mink livet, har helt åbenlyse mangler, siger eksperter

En af de store svagheder er, at der ingen vaccinerede er med, lyder kritikken af studie. Men ifølge SSI har det aldrig været formålet.

Da 11 millioner mink blev lagt i graven af frygt for en ny virusvariant, var et foreløbigt dansk studie et af de afgørende argumenter for beslutningen.

Nu er studiet publiceret, bedømt af fagfæller og offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og på SSIs hjemmeside.

Men selvom den færdige undersøgelse underbygger det, der kom frem i november, lider det under de samme problemer som i efteråret, lyder det fra flere eksperter.

- Det viser, at der var kød på benet, men det var et meget lille ben, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Så set i bakspejlet løb det jo totalt af sporet, fordi vi var for overfølsomme, siger han.

Ingen vaccinerede er med

De danske mink blev blandt andet slået ned, fordi myndighederne var bekymrede for, at den nye variant kunne svække vaccinerne.

- Regeringen er nødt til at handle så resolut. Det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet 4. november, hvor minkenes skæbne blev beseglet.

Frygten stammede blandt andet fra det nu afsluttede studie.

Men studiet er ikke belæg for, at vaccinernes effekt vil blive svækket, lyder det fra Søren Riis Paludan. En kollega i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Københavns Universitet, er enig.

Ifølge ham er vaccinespørgsmålet et af studiets store svagheder. For det er kun tidligere smittede, som er med i undersøgelsen - ikke vaccinerede personer, for vaccinerne var stadig undervejs dengang.

- Man var bange for, at vaccinerne ikke ville virke, men det er umuligt at sige ud fra det her studie, siger han.

Ud fra et videnskabeligt synspunkt er det et møgstudie

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi

Viste anderledes mønster

Har man tidligere været smittet med coronavirus, opstår en naturlig beskyttelse i form af antistoffer. Da forskerne undersøgte otte blodprøver fra danskere, der havde været smittet med den originale coronavirus, og siden udsatte dem for minkvarianten, viste de en lavere antistof-respons end normalt.

Men om de ville være blevet mere syge, er ikke til at sige ud fra studiet, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Der er tale om så små reduktioner, at det i princippet kan være tilfældigt. Hvis de var bombet tilbage til start, så var det en anden snak, siger han.

SSI anerkender i et skriftligt svar til TV 2, at udsvingene er "relativt få", men også "næppe tilfældige" og "biologisk velbegrundede".

Søren Riis Paludan ser rent faktisk den ret lille reduktion af antistoffernes effekt som et tegn på, at de vacciner, der lige nu bliver rullet ud, ville virke.

- Vi kan tolerere meget større reduktion i virkning, uden at det har effekt på beskyttelse, end det, der findes i studiet, fordi vaccinerne er så effektive. Det er dem, der driver kampen mod virusvarianterne lige nu og får os ud af pandemien, siger Søren Riis Paludan.

Kunne være blevet værre

Studiet viser, at cluster 5-varianten formerede sig lidt langsommere end den oprindelige virus. Det skyldes formentlig, at den var vokset frem i mink og derfor passer dårligere på mennesker, lyder det fra eksperterne.

Derfor ville Cluster 5-varianten sandsynligvis ikke nå at sprede sig særlig meget, før en anden og stærkere variant ville overtage.

- Det var ikke en Delta Plus-variant, vi så ind i, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men han vil ikke udelukke, at varianten kunne være blevet mere problematisk, hvis den havde fået lov at sprede sig.

Studiet viser fem mutationer på den del af virussen, spike-proteinet, som vaccinerne reagerer på. Ifølge Jan Pravsgaard Christensen tyder det på, at der på sigt godt kunne være vokset en værre og vaccinesvækkende variant frem.

- Du kan kalde det rettidig omhu, at der blev reageret så voldsomt. Det vil jeg mene, at det var. Men på den anden side kan man sige, at der ikke var noget direkte data, som berettigede beslutningen, da den blev truffet, siger han.

- Et møgstudie

Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi, var en af de mere kritiske røster, da det tidlige studie blev offentliggjort i november.

Det er han stadigvæk.

- Ud fra et videnskabeligt synspunkt er det et møgstudie, siger han og kalder SSIs nyhed på studiet for "en oppustet pressemeddelelse".

Niels Høiby peger på at blodprøver fra otte personer i antistof-undersøgelserne er for småt. Han mener også, at det burde fremgå tydeligere, hvornår blodprøverne var taget, og hvor syge de smittede var.

Epidemien blandt mink var ude af kontrol

Statens Serum Institut

Det var i Niels Høibys optik fornuftigt at slå smittede de dyr ned, men både ude af proportioner og uden fagligt belæg at udrydde hele den danske minkbestand ud fra undersøgelsen.

- Beslutningen blev taget på et dårligt grundlag, og det færdige studie viser, at grundlaget ikke er blevet bedre siden, siger han.

En epidemi ude af kontrol

I et skriftligt svar til TV 2 afviser Statens Serum Institut Niels Høibys kritik af pressemeddelelsen. Derudover peger SSI på, at hovedargumentet i risikovurderingen ikke udelukkende var cluster 5-varianten, men den generelle smitte blandt pelsdyrene.

- Epidemien blandt mink var ude af kontrol, lyder det.

Studiet siger intet om vacciner, bekræfter SSI og understreger, at man "på intet tidspunkt har påstået, at vacciner ikke ville virke over for cluster 5, eller at cluster 5 i sig selv var et alarmerende fund."

I stedet var bekymringen, at varianten var et skridt på vejen mod noget mere alvorligt. Og jo mere smitten spredte sig, des større risiko for at der opstod en Cluster 6, 7 eller 8, som kunne svække vaccinerne, siger styrelsen.

- Så kunne det være for sent at handle, lyder det.

En lille brik i et kæmpe puslespil

Resultaterne fra de cluster 5-smittede bidrager hverken med særlig meget ny viden om beslutningen om at slå mink ned eller til, hvordan vaccinerne virker mod varianterne, mener Søren Riis Paludan.

Ifølge SSI var formålet med studiet også at bekræfte de foreløbige forsøg snarere end "at teste alt muligt andet".

Uanset hvad er det alligevel en lille brik i et stort puslespil, vi er ved at samle, mener Søren Riis Paludan.

- Det her skal ses som en perle på den snor, vi opbygger af viden, siger han.

Minkene er væk, men vi kan godt lære noget af det her forløb og det færdige studie. Der peger Niels Høiby på to ting, han ser som fornuftige at tage med:

- Ingen kan være uenige i, at vi skal holde øje med dyr i forbindelse med virussen. Og så bør man i fremtiden være mere lydhør for kritik, siger han.