Coronavirus

Sådan står Danmark i forhold til andre lande, når Delta-varianten bliver dominerende

En type lande bliver de helt store tabere i kampen mod varianterne, lyder det fra flere eksperter.

Først var der B117, senere kom den sydafrikanske, så den brasilianske. Og nu taler forskere, politikere og myndigheder igen om en variant, der er et bump på vejen ud af coronavirus: Delta-varianten.

Men Danmark står faktisk bedre end de fleste lande, når Delta-varianten bliver dominerende, lyder det fra flere eksperter.

De peger på flere årsager til, at en bølge af deltasmitte vil ramme Danmark noget mildere end mange andre steder:

1) Vaccinerne

Vores første fordel er den type vacciner, størstedelen af danskerne har fået, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det er langt størstedelen af danskerne, der har fået en Pfizer-vaccine. Og vaccinerne fra både Pfizer og Moderna har vist, at de kan håndtere mange forskellige mutationer - og mere effektivt end både Johnson & Johnson og AstraZeneca har kunnet dokumentere, siger han.

Jan Pravsgaard kalder mRNA-vaccinerne for "mere robuste" og mener, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kommer til kort i sammenligning med de nyeste coronavarianter.

- Samlet set viser det, at vi er bedre stillet i Danmark. Det skyldes, at vi har anvendt vacciner, der er mere effektive, og hvis man skulle blive smittet, så vil det typisk være et mildere sygdomsforløb, siger han.

2) Sekventering

Danmark har en af verdens bedste overvågninger af de positive prøver.

På den måde opdager vi hurtigere, hvis en variant er på fremmarch, og så kan vi tilpasse restriktioner, smitteopsporing og hvad der ellers er i værktøjskassen efter det, fortæller Mads Albertsen, der er er biostatistiker på Aalborg Universitet og leder af sekventeringsholdet.

- Så behøver vi ikke finde den store hammer frem hver gang og kan i stedet nøjes med at lave et nålestik, siger han.

Sekventeringen gør, at vi kan reagere hurtigere, og fart er essentielt, når man skal tilpasse sig en virusvariant, lyder det.

- Problemet er tit, at vi først opdager en variant, når den har skabt problemer. Men på den her måde kan vi komme hurtigere på banen og skubbe den foran os, siger Mads Albertsen.

3) Afstanden mellem stikkene

Vores sidste styrke er, at vi har holdt fast i en vaccinestrategi om, at der maksimalt skal være seks uger mellem det første og andet vaccinestik. I Storbritannien har man derimod valgt, at der kan gå op til 12 uger mellem de to stik.

Meget tyder dog på, at personer, der kun har modtaget første dose af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre coronavarianter.

Pfizers vaccine har i et studie publiceret i tidsskriftet Public Health England vist sig at give en beskyttelse på 33,5 procent imod Delta-varianten, mens beskyttelsen steg betragteligt efter andet stik til 87,9 procent. Studiet er endnu ikke bedømt af fagfæller.

- De britiske myndigheder har prioriteret at få så mange vaccineret så hurtigt som muligt. Det kan nu vise sig at være ris til egen røv, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Umulige at undgå

Ifølge eksperterne bliver Delta-varianten ikke den sidste variant, der trækker overskrifter, for det ligger i virussens natur at mutere.

Når virussen kopierer sig selv for at sprede sig, sker der en gang i mellem en fejl i processen. Som regel er mutationerne helt ufarlige.

Men indimellem opstår en variant, der er anderledes på en måde, som vi skal være ekstra opmærksomme på.

Mads Albertsen kalder det "en ny gren i virussens stamtræ", når en vellykket variant opstår. Og coronavirussens stamtræ er allerede ret omfattende:

Vaccinerne er væsentlige

Selvom vi ikke undgår at støde på nye varianter af coronavirussen, kan vi sørge for, at dens skader bliver så små som muligt.

- Tricket er at begrænse smitten. Jo flere der er smittede, jo flere varianter kan der opstå, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Her bliver vaccinerne vigtige, for hvert stik mindsker den pøl, som varianterne kan udvikle og sprede sig i. På den front er Danmark også ret godt med. 3,1 millioner danskere har fået mindst et vaccinestik, og planen er, at alle voksne er tilbudt en vaccine til september.

Den vestlige verden har bredt vaccinerne ud til de mest udsatte og er godt i gang med at vaccinere resten af befolkningen, men de fattigere lande sakker bagud.

De kan vise sig at blive de helt store tabere, når fremtidens varianter rammer.

Kan skabe nye epidemier

For varianterne rammer hårdest der, hvor få er vaccineret. Det har man allerede set i Indien, hvor døds- og indlæggelsestal stak af i takt med Delta-variantens udbredelse.

- Kombinationen af en skæv udrulning og nye varianter peger på endnu større epidemier i tredjeverdenslande. Med det følger desværre også en større risiko for, at der opstår en ny variant, siger Viggo Andreasen.

Herhjemme vil den dominerende Delta-variant også kunne få konsekvenser af den "trælse" slags, mener Mads Albertsen og peger for eksempel på skolelukninger hen over efteråret.

Derfor er det endnu vigtigere at få rullet vaccinerne bredt og hurtigt ud, lyder det. Stik for stik er det en vej tilbage til det normale.

- Man kan sige, at vi sagtens kan tilpasse os varianterne ved skiftevis at lukke ned og åbne. Men den model er der ingen, der ønsker at leve med i længere tid, siger Mads Albertsen.