Samfund

I fem år har Skat jagtet snydere med hemmelige papirer – nu er regningen gjort op

Skattemyndighederne regner ikke med at åbne nye sager på baggrund af Panama Papers. Men der er stadig 300 millioner kroner på højkant.

Hvor meget er viden egentlig værd?

I 2016 købte de danske myndigheder adgang til en række hemmelige dokumenter, der var i centrum for den såkaldte Panama Papers-skandale.

Dokumenter, der viste, at alt fra sportsstjerner til regeringsledere fra hele verden og Danmark havde kanaliseret penge gennem advokatkontoret Mossack Fonseca i Panama og dermed undgået at betale enorme summer i skat.

Hvem går de penge til? Går de til en kriminel? Er det nogle dokumenter, der er stjålet?

Karsten Lauritzen (V), der var skatteminister ved købet

De danske skattemyndigheder betalte dengang 6,4 millioner kroner for papirerne, og nu fem år senere er man ved at sætte det sidste punktum i sagen.

Foreløbigt har informationerne fra de hemmelige papirer vist sig at indbringe statskassen 131 millioner kroner, men potentialet er endnu større, skriver Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Etisk dilemma

Det danske køb af de hemmelige papirer var ikke uden kontrovers.

Man ved fortsat ikke, hvem sælgeren var, ligesom det ikke fremstod klart, hvordan papirerne var blevet fremskaffet. Det antages dog, at papirerne oprindeligt blev stjålet fra advokathuset Mossack Fonseca. Derefter blev de lækket til det tyske medie Süddeutsche Zeitung.

En lang række medier over hele verden skrev om papirerne, som de havde fået adgang til via Süddeutsche Zeitung, men daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) vidste ikke, hvem de danske myndigheder købte de lækkede papirer af.

- Det er et etisk dilemma. Det sagde jeg også dengang. Hvem går de penge til? Går de til en kriminel? Er det nogle dokumenter, der er stjålet? Understøtter man kriminalitet? Bliver der betalt skat af de penge? Det er nogle af de etiske spørgsmål, man skal stille sig, siger Karsten Lauritzen i dag til TV 2 om købet.

Hvad er Panama Papers?

  • I foråret 2016 afslørede mere end 100 medier fra hele verden sammen, at nogle af verdens rigeste havde kanaliseret penge i skattely gennem advokatkontoret Mossack Fonseca i Panama.
  • Afsløringerne kom på baggrund af et enormt datalæk, der blev sendt til det tyske medie Süddeutsche Zeitung og siden delt med det internationale journalistkollektiv ICIJ.
  • Süddeutsche Zeitung modtog mere end 11,5 millioner hemmelige dokumenter, som blev delt med deres partnere i ICIJ. Fra Danmark deltog Politiken og DR.
  • Islands statsminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, valgte at trække sig fra posten efter at være blevet navngivet i Panama-afsløringerne. Også flere fodboldspillere og andre sportsstjerner blev nævnt.
  • De danske skattemyndigheder købte efterfølgende en del af datalækket fra en ukendt bagmand.

Millioner i kassen

Økonomisk kan der dog dårligt være nogen tvivl om, at det var en god forretning.

I Skats gennemgang af de hemmelige dokumenter opdagede myndighederne, at danske personer og virksomheder har haft knap en milliard kroner i uoplyst skattely. Det var penge, der skulle have været betalt skat af, men som der ikke er blevet det.

Potentielt kan Panama-afsløringerne munde ud i en skattebetaling på op mod 433 millioner kroner for den danske statskasse. Der er allerede kommet 131 millioner kroner i kassen fra mere end 200 sager.

Derfor mener nuværende skatteminister Morten Bødskov (S) også, at det var den rigtige beslutning at købe papirerne for fem år siden.

- Vi har fået adgang til nogle oplysninger, som vi ellers ikke havde adgang til. Det har gjort skatteopkrævninger nemmere. Der kan både være tilfælde, hvor folk har glemt at indrapportere det, men også mere alvorlige sager, hvor man har forsøgt at snyde skattemyndighederne, siger Morten Bødskov til TV 2.

Ikke nye sager, men stadig 300 millioner i spil

Det var det internationale journalistkollektiv ICIJ anført af Süddeutsche Zeitung, der i 2016 stod bag Panama Papers-afsløringerne.

På femårsdagen tilbage i april skrev dagbladet Politiken, der tog del i afsløringerne, at der på tværs af 23 lande var blevet opkrævet 8,6 milliarder kroner i ekstra skattebetaling som direkte konsekvens af afsløringerne.

Hvor meget den endelige regning ender med at blive for dem, der blev afsløret af de hemmelige dokumenter, er fortsat usikkert.

De 433 millioner kroner, som så at sige er loftet, afhænger nemlig af ting som skatteydernes evne til at betale og afgørelser i sager om konkursboer. Der er også fortsat en række sager undervejs ved domstolene.

Skattestyrelsen regner dog ikke med at åbne flere nye sager, fordi de har analyseret dokumenterne, de købte, færdigt.