Samfund

Sygeplejerskernes nødberedskab kan blive en hæmsko i konflikten: - Det sløver strejken

Under den seneste konflikt i 2008 kunne hver tredje sygeplejerske ikke strejke, fordi det ikke var muligt at stille et nødberedskab.

Der skulle blot gå to dage, før de første konfliktramte arbejdspladser måtte afblæse den igangværende sygeplejerskestrejke.

Årsagen: Nødberedskabet vil komme til at overstige den normale bemanding uden brug af vikartimer. Det betyder, at effekten af strejken er mindre.

Derfor måtte sygeplejerskerne ansat i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune alligevel møde på arbejde fra mandag, ligesom antallet af strejkende sygeplejersker i Odense Kommune er blevet skåret ned fra 200 til 25.

Det kan vise sig at blive en hæmsko for sygeplejerskernes strejkevåben, mener Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Det kan gøre det sværere for dem at køre en konflikt, og så kan det potentielt også betyde noget for konfliktens længde, siger han til TV 2.

Ligner konflikten fra 2008

Når sundhedsvæsenet strejker, skal de stille med et nødberedskab, der kan varetage de livsnødvendige opgaver.

Nødberedskabet må ikke gøre brug af vikarer, som man normalt ellers vil bruge til at dække ind ved sygdom, ferie eller generel underbemanding.

Hvordan fungerer nødberedskabet?

  • Under konflikten vil der være et nødberedskab, som aftales med arbejdsgiverne, inden konfliktens start.
  • Nødberedskabet skal kun udføre uopsætteligt og livsvigtigt arbejde.
  • Under konfliken må der ikke anvendes vikarer, hvilket betyder, at nødberedskabet skal bestå af fastansatte sygeplejersker. 
  • Nødberedskabet må gerne overstige den normale bemanding, så længe der er nok sygeplejersker til at dække ind. 

Kilde: Dansk Sygeplejeråd

Det kan i nogle tilfælde betyde, at beredskabet stiller med en bedre normering af fastansatte sygeplejersker for at leve op til den minimumsgrænse, der er blevet fastsat af parterne.

Noget man også så under konflikten i 2008, fortæller Laust Høgedahl.

Dengang var 75.000 offentligt ansatte sygeplejersker udtaget til at nedlægge deres arbejde, men hver tredje sygeplejerske var nødt til at blive undtaget fra konflikten, fordi der ikke var nok bemanding til at stille et nødberedskab.

Samme scenarie gør sig nu gældende i Silkeborg og Odense kommune.

- Det viser lidt, hvilken tilstand sundhedsvæsenet er i, understreger Laust Høgedahl.

Stiller sygeplejerskerne i en sårbar situation

Nødberedskabet kan dog blive et problem i flere henseender, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

Det er den offentlige sympati, man kæmper om

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

For selvom beredskabet er sat i verden for, at strejken ikke skal få konsekvenserne for patienternes ve og vel, stiller det ifølge ham også sygeplejerskerne i en mere sårbar situation.

- Nødberedskabet sløver strejken sammenlignet med andre områder. Bare tænk på, når bagagepersonalet i lufthavnen strejker og lukker en hel lufthavn ned. Det kan mærkes, siger han.

Han forklarer, at man under en konflikt i privat regi vil prøve at ramme hinanden på pengepungen. Men når det drejer sig om den offentlige sektor, og især sundhedsvæsenet, er den strategi sat ud af spil.

- Det er den offentlige sympati, man kæmper om. Arbejdsgiverne er i sidste ende også politikere. Derfor kan de være følsomme over for at få befolkningen imod sig, fortæller han.

Konflikten er ikke kun udløst af en lønutilfredshed

Strejken, der begyndte natten til lørdag, trådte i kraft, efter at et flertal af sygeplejersken forkastede den nye overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner og Danske Kommuner for fire uger siden forhandlede på plads i Forligsinstitutionen.

I alt er 5000 sygeplejersker, svarende til 10 procent af alle sygeplejersker ansat i kommunalt og regionalt regi, udtaget til strejke.

Det var især utilfredsheden med lønnen, som blev afgørende for sygeplejerskernes nej.

Men selvom, at løn er det helt store konfliktpunkt, har lav bemanding og stigende arbejdspres også været en katalysator for den igangværende konflikt, lød det fra DSR's formand Grete Christensen, efter at det blev offentliggjort, at sygeplejerskerne endnu engang havde forkastet overenskomsten.

Direktør i Kommunernes Landsforening Kristian Heunicke mener dog, at det højere nødberedskab mere skal ses i lyset af den måde, som strejkevarslerne er skruet sammen på og kalder det en "naturlig" effekt i et Twitter-opslag udgivet mandag.

- Under en konflikt skal man samtidig respektere, at arbejder er konfliktramt, og det betyder, at man for eksempel ikke kan ansætte vikarer eller nye medarbejdere som normalt. På den nåde vil nødberedskabet – helt automatisk – blive større end den faste bemanding, skriver han.

Vil næppe ramme andre arbejdspladser

Om flere kommuner eller sygehusafdelinger vil blive ramt af samme problem som Odense og Silkeborg Kommune, skal man næppe regne med, mener Kjeld Møller Pedersen. Han er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- De her problemer viste sig, da man skulle gennemgå nødberedskabet, så jeg går ud fra, at den kritiske gennemgang er sket, siger han.

Han mener heller ikke, at de to kommuner kan bruges som led i en større fortælling om en generel underbemanding inden for sundhedsvæsenet.

I stedet siger han, at det er et udtryk for, at hjemmesygeplejersker er lidt af en mangelvare.

Han vil dog ikke afvise, at man kan løbe ind i de samme problemer med nødberedskabet, som man så i 2008, hvis flere sygeplejersker bliver udtaget til strejke.

Det er noget, som DSR's formand Grete Christensen tidligere har meldt ud, at de overvejer at gøre.