Coronavirus

CureVac blev spået succes, men er endt i fiasko – hvad gik galt?

Vaccinens skuffende resultater viser, at mRNA-teknologien ikke er garanti for succes.

For et år siden kappedes Donald Trump og Tesla-milliardæren Elon Musk om at smide milliarder efter en vaccine, der blev spået til at blive et af de stærkeste våben mod coronavirus.

Men siden er det gået ned ad bakke for CureVac-vaccinen.

Den er blevet forsinket ad flere omgange, overhalet af en vifte af konkurrenter, og i sidste uge kom endnu et slag for den tyske vaccine.

De kliniske tests viste, at dens effekt lå på 47 procent – langt lavere end Modernas og Pfizers vacciner, som er lavet på samme teknologi. Måske endda så lavt, at den ikke kan blive godkendt.

- Jeg tvivler faktisk på, at den bliver taget i brug, siger Aneesh Thakur, der er lektor i vaccineudvikling på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i mRNA-teknologien, som det for første gang er lykkedes at få til at fungere i coronavaccinerne. Men CureVacs fiasko blotter, at ikke alle mRNA-vacciner virker lige effektivt, og at den nye teknologi i sig selv ikke er en garanti for ekstraordinære resultater.

Alligevel kan det vise sig at blive en nøgle til at forstå og fintune fremtidens vacciner.

To strategier, én foreløbig vinder

Der kan være flere forklaringer på de ringe resultater, lyder det fra både CureVac, udenlandske eksperter og Aneesh Thakur.

- Men det første, jeg ville pege på, er teknikken, siger den danske lektor.

Ifølge ham kan forskellen skyldes den vigtigste ingrediens i vaccinen: mRNA-sekvensen. mRNA-koden er en computerskabt udgave af coronavirussen, der får kroppen til at danne beskyttende antistoffer.

Immunsystemet vil hurtigt prøve at angribe fritflydende mRNA, og derfor har Moderna, Pfizer og CureVac valgt forskellige tilgange. Moderna og Pfizer 'maskerer' mRNA'et ved at lave kemiske modificeringer, mens CureVac lader mRNA'et beholde sin naturlige form.

CureVacs løsning gør det muligt at opbevare vaccinerne ved højere temperaturer end de ultrakolde, som Pfizer og Modernas vacciner kræver.

Allerede i nogle af de første tests af CureVacs vaccine var antistofreaktionen ret lav, og de nye resultater får fremtiden til at se mørkere ud for den umodificerede mRNA.

- Hvis det havde fungeret, havde det været en fordel. Men det ser simpelthen ikke ud til at virke her, siger Aneesh Thakur.

Samme holdning har en del udenlandske forskere, blandt andet Rein Verbeke, der forsker i mRNA-vacciner på Ghent Universitet i Belgien.

- Modificeret mRNA har vundet det her slag, siger han til Nature.

Varianter får skylden

CureVacs eget bud er, at deres vaccine er blevet testet på et tidspunkt, hvor forskellige virusvarianter har vundet indtog.

Det ser også ud til at være varianterne, som er sluppet gennem vaccinens skjold. Ud af de 124 tilfælde af coronavirus, som CureVacs forskere sekventerede, var det kun et enkelt, der var af den 'originale' coronavirus.

Ifølge Franz-Werner Haas, der er chef i CureVac, viser det, at varianterne har skabt en "ny coronavirkelighed" med hårdere odds for vaccinerne.

CureVacs resultater

Det kliniske studie:

40.000 testpersoner fra Europa og Latinamerika har fået to doser af den tyske vaccine eller placebo. 

134 personer udviklede mindst et symptom på covid-19. CureVac har ikke offentliggjort alvorligheden af tilfældende, men vaccinens effekt er sat til 47 procent.

124 tilfælde blev sekventeret, og her så man, at testpersonerne var smittet med 13 forskellige virusvarianter.

De kliniske tests fortsætter et par uger endnu, men Anees Thakur forventer ikke, at resultaterne kommer til at rykke sig synderligt.

Men Aneesh Thakur tvivler på, at varianterne er den fulde forklaring på den lave effekt.

- Vaccinerne fra Moderna og Pfizer har jo været udsat for varianterne i virkeligheden, og deres resultater har været bedre, siger han.

Hvis varianterne forringer effekten af CureVacs vaccine, så bliver det ikke et mindre problem, spår Aneesh Thakur.

- Varianterne kommer til at fylde mere, så i fremtiden vil det blive endnu sværere for CureVac, siger han.

Kan ramme langsomme lande

For Danmark bliver det ikke den store omvæltning, hvis CureVac-vaccinen bliver yderligere forsinket, har en ringe effekt eller ikke bliver blåstemplet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, meldte 17. juni ud, at man selv uden den tyske vaccine vil have tilbudt alle voksne danskere de to stik i slutningen af september i år.

Men i udlandet, hvor man er længere bagud i vaccineudrulningen, kan CureVacs skæbne få stor betydning, fordi vaccinen på grund af den umodificerede mRNA er lettere at håndtere.

Aneesh Thakur mener, at det er for tidligt at dømme de ikke-modificerede vacciner helt ude.

Det samme gør CureVac selv, som er i gang med at udvikle næste generation af sin vaccine. Indtil videre ser det ud til, at teknologien skal være den samme, men doseringen er anderledes.

Fremtidens mRNA

Den danske vaccinelektor har hele tiden set mRNA-teknologien som et vendepunkt i vores vaccineudrulning – og det gør han stadig, selv efter en mRNA-vaccine har skuffet.

- Teknologien er helt sikkert en gamechanger, siger han og peger på særligt én ting, som gør teknologien unik: farten.

Når først man har fundet mRNA-koden – Moderna havde RNA-koden for coronavirus, to dage efter at den var opdaget – designer man den i en computer. Derfor skal der for eksempel ikke bruges tid på at dyrke en virus i et laboratorium, og hvis den ændrer sig, kan vaccinen lynhurtigt tilpasses.

- Det kan de andre vaccineteknologier ikke matche, siger Anees Thakur.

Ifølge ham har pandemien skabt et videnskabeligt gennembrud, og mRNA-vaccinerne er allerede smittet af på udviklingen af behandlingen af andre sygdomme. Blandt andet er flere firmaer i gang med at teste mRNA-baserede behandlinger mod blandt andet kræft, sklerose, cystisk fibrose og hjertesygdomme.

Og nøglen til at forfine fremtidens mRNA-teknologi ligger i både succeserne fra Pfizer og Moderna, men også i erfaringerne fra CureVac, lyder det.

CureVacs kliniske tests fortsætter et par uger endnu, men Anees Thakur forventer ikke, at resultaterne kommer til at rykke sig synderligt.