Samfund

Danmark lovede ham penge for at rejse hjem til Syrien - nu føler han sig snydt

Kaos med udbetalinger til hjemvendte flygtninge kan betyde, at nogle fortryder og rejser tilbage til Danmark, siger Dansk Flygtningehjælp.

- Jeg har fået én måneds ydelse og første rate. Siden har de ikke overført noget.

Sådan lyder det fra 57-årige Osama Al-Aqaud via et videoopkald med TV 2.

Han er flyttet til Syriens hovedstad Damaskus, hvor han har boet, siden han opgav sin flygtningestatus i Danmark i august sidste år.

Det gjorde han efter at være blevet lovet, at han ville modtage de resterende beløb, han ifølge repatrieringsreglerne er forpligtet til at få udbetalt.

Men kaos i udbetalingerne fra Danmark betyder, at han ikke har modtaget anden rate af de i alt 205.000 kroner i engangsbeløb og et fast månedligt beløb på 2800 kroner resten af livet, som han har krav på.

- Jeg havde stor tillid til dem. Men nu føler jeg mig snydt, siger Osama Al-Aqaud.

Penge, fortæller han, som han har hårdt brug for i det krigshærgede land.

- Situationen er svær. I den her alder er jeg ikke så produktiv, og det er ikke nemt at finde et arbejde. Problemet er, at der ingen indtægt er, og med prisstigningerne er der nogle ting, der er blevet 100 gange dyrere, siger Osama Al-Aqad.

Problemerne med udbetaling af repatrieringsstøtten kan ifølge Dansk Flygtningehjælpe betyde, at flere flygtninge kommer tilbage til Danmark.

18 flygtninge har fortrudt

TV 2 kunne lørdag fortælle, hvordan banker og kommuner i Danmark har store udfordringer med at udbetale repatrieringsstøtte, fordi internationale sanktioner, hvidvask- og terrorlovgivning blokerer for overførsler til særligt Syrien og Iran.

Repatrieringsordningen er ellers indført for at motivere flygtninge i Danmark til at rejse tilbage til deres hjemland imod at få økonomisk støtte fra Danmark.

Men ifølge flere kommuner, TV 2 har talt med, og Dansk Flygtningehjælp betyder problemerne, at flere flygtninge afskrækkes fra at benytte ordningen, fordi der er usikkerhed om, hvorvidt Danmark kan overholde sin del af aftalen - at udbetale pengene til flygtningen.

Men også de flygtninge, der er taget af sted - mennesker som i Osama Al-Aqauds situation - kan vælge at vende tilbage til Danmark. Ifølge loven har de nemlig mulighed for at fortryde repatrieringen, hvorefter de dog skal tilbagebetale de penge til Danmark, de allerede har modtaget.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har 276 syrere benyttet sig af repatrieringsordningen siden 2019, men ministeriet oplyser, at 18 af dem har valgt at benytte sig af deres fortrydelsesret og er vendt tilbage til Danmark inden for et år.

Og det er der formentlig flere, der vil gøre, hvis ikke der findes en løsning på, hvordan pengene kan udbetales, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp.

- Der er helt klart nogen, der vil overveje, om ikke de skal opgive deres repatriering og rejse tilbage til Danmark i og med, at den støtte, de har fået lovning på jo indgår i deres plan for, hvordan de kan genetablere sig i hjemlandet, siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Fakta: Repatriering og reintegration

Økonomisk støtte til flygtninge, der vender tilbage til hjemlandet:

  • Enkeltbillet til hjemland.
  • Udgifter på 31.836 kroner per person til transport af personlige ejendele.
  • Hjælp til etablering i hjemlandet: 144.900 kroner per voksen og 44.193 kroner per barn. Udbetales over to rater.
  • Indkøb/transport af erhvervsudstyr (op til 16.775 kroner samt op til 21.665 kroner til transport).
  • Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 8118 kroner per år i op til fire år.

Reintegrationsydelse:

  • Gruppe 1, heriblandt Syrien og Iran: 3500 kroner i fem år eller 2800 kroner i livslang støtte.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

Ordning kan blive umulig på sigt

Allerede sidste år bad bankerne udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om at finde en løsning, da de ikke længere kan garantere pengeoverførsler til Syrien og Iran på grund af internationale restriktioner.

Samme problematik har Dansk Flygtningehjælp rejst over for regeringen, ligesom KL i forbindelse med en høring til ændring af repatrieringsloven - der lægger op til at splitte udbetalingen op i tre rater - i januar påpegede store udfordringer.

- KL opfordrer derfor til, at der inden lovens ikrafttrædelsesdato findes en løsning på udbetaling af anden og tredje rate, og en præcisering af, hvordan kommunerne kan udbetale anden og tredje rate til den repatrierede borger, skriver KL.

Og ifølge bankernes interesseorganisation Finans Danmark vil udfordringen blot blive større i fremtiden, fordi de internationale regler skærpes.

- Fremadrettet vil udfordringerne blive større og større, og der vil blive færre og færre muligheder for ad hoc-løsninger, siger juridisk direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig Jensen.

Ifølge Eva Singer kan det betyde, at repatriering til Iran og Syrien med danske skattekroner i bagagen kan blive umuligt.

- På sigt vil det betyde, at folk ikke vil bruge repatriering, hvis den økonomiske støtte er vigtig for dem. Og det er den jo for de fleste, siger hun.

- Du må holde, hvad du lover

Udlændinge- og integrationsministeren erkender, at der er udfordringer med ordningen, og han har umiddelbart ikke en løsning på Osama Al-Aqauds problem.

Kan du garantere, at der kommer en løsning?

- Jeg kan ikke sige, hvordan den løsning bliver. Han har et retskrav på de penge.

Men hvad skal han bruge det retskrav til?

- Han skal henvende sig til kommunen, siger Mattias Tesfaye.

Men Osama Al-Aqaud fortæller, at han gentagne gange har henvendt sig til Struer Kommune, hvor han tidligere boede. De har stadig ikke fundet en måde at overføre pengene til ham, og han er ved at miste tiltroen til politikerne.

- Du må holde, hvad du lover. Ellers skal du ikke give lovning på noget, siger han direkte henvendt til ministeren.

Osama Al-Aqaud har fortsat to måneder, inden fristen for hans fortrydelsesret udløber. Han håber dog stadig på, at myndighederne i Danmark finder en løsning.

- Jeg sætter min lid til Gud – Gud glemmer mig ikke, siger han.

Struer Kommune ønsker ikke at udtale sig til denne artikel.