Samfund

Syrisk kvinde vil gerne hjem, men hun kan ikke få de penge, Danmark har lovet

Sanktioner mod Syrien og Iran betyder, at banker ikke kan overføre økonomisk støtte, som ellers skal motivere flygtninge til at rejse til hjemlandet.

Efter flere måneders forberedelse var flybilletter og eskorte til den syriske by Aleppo endelig klar.

70-årige Kadija Shawa havde opsagt sin lejlighed og pakket sine ejendele for endegyldigt at forlade Danmark, hvor hun siden 2014 har været flygtning.

Hun havde sagt ja til tilbuddet om såkaldt repatrieringsstøtte, som betyder, at hun får en pose penge med fra Danmark til at genetablere sig i sit hjemland, Syrien.

Men på dagen for afrejsen stod det klart, at den vigtigste brik i hjemrejsen fortsat manglede.

For hendes danske bank kunne ikke overføre støttekronerne til en syrisk konto. Dermed var der heller ikke udsigt til, at anden rate af repatrieringsstøtten – der falder et år efter udrejsen – kunne udbetales til hende.

- Banken har ikke givet mig nogle penge, og jeg er en syg kvinde. Det er trættende og er en yderligere belastning for mig, siger Kadija Shawa, der er kræftsyg og lider af forhøjet blodtryk.

Indtil der er fundet en løsning, vil Kadija Shawa ikke forlade Danmark, og det betyder, at hun nu bor hos sin søn i Haderslev på ubestemt tid.

Og hun er langtfra den eneste flygtning, der oplever, at hjemrejsen med dansk støtte besværliggøres, forsinkes eller må aflyses.

Sanktioner skaber store udfordringer, siger KL

TV 2 har spurgt en række af landets kommuner, som står for den enkelte udbetaling af repatrieringsstøtten, om de har haft problemer med udbetalingen.

Her lyder det fra 11 kommuner, at de har haft udfordringer med udbetaling af enten første, anden eller begge rater af ydelserne. I flere tilfælde har TV 2 kendskab til, at udfordringerne har ført til forsinkelser af støttekronerne.

Udfordringerne opstår hovedsageligt for flygtninge fra Syrien og Iran, men også Somalia og Sudan nævnes af kommunerne. Lande, der enten er underlagt strenge internationale sanktioner eller regler om hvidvask og terrorfinansiering, som betyder, at bankerne ikke må eller har svært ved at overføre penge til konti i disse lande.

Præcis som i Kadija Shawas tilfælde.

En pointe, som også Kommunernes Landsforening (KL) i februar gjorde opmærksom på i bemærkningerne til høringen om kommende lovændringer i repatrieringsloven.

- Allerede i dag har kommunerne store udfordringer med at udbetale anden rate af repatrieringsstøtten, da der er kommet skærpede regler for nedlukning af konti ved udrejse fra Danmark, skriver KL og oplyser, at man kender til en sag, "hvor ansøger måtte opgive sin repatriering, da det ikke kunne lade sig gøre at overføre anden rate til Iran".

Fakta: Repatriering og reintegration

Økonomisk støtte til flygtninge, der vender tilbage til hjemlandet:

  • Enkeltbillet til hjemland.
  • Udgifter på 31.836 kroner per person til transport af personlige ejendele.
  • Hjælp til etablering i hjemlandet: 144.900 kroner per voksen og 44.193 kroner per barn. Udbetales over to rater.
  • Indkøb/transport af erhvervsudstyr (op til 16.775 kroner samt op til 21.665 kroner til transport).
  • Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 8118 kroner per år i op til fire år.

Reintegrationsydelse:

  • Gruppe 1, heriblandt Syrien og Iran: 3500 kroner i fem år eller 2800 kroner i livslang støtte.

Kilde: Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp: Mange fravælger repatriering

Ifølge flere kommuner betyder usikkerheden om udbetaling, at nogle flygtninge afskrækkes fra at benytte sig af repatrieringsordningen.

I en mail skriver Hjørring Kommune eksempelvis til TV 2, at mange henvender sig for at høre om ordningen, hvorefter de henvises til Dansk Flygtningehjælp for at få yderligere vejledning.

- Det er bestemt ikke dem alle, der kommer retur (til kommunen, red.) for at repatriere. Når de kommer retur til os, er der flere, der er tøvende i forhold til at repatriere, skriver kommunen.

Hos Dansk Flygtningehjælp, der rådgiver flygtninge om ordningen, beretter asylchef Eva Singer om samme tendens.

- Vi taler med mange, som egentlig er interesserede i at rejse, men som stopper deres ansøgning hos kommunen, fordi de ikke har nogen garanti for, at de kan få de ydelser, siger hun.

Også hos bankerne, der spiller en nøglerolle i udbetalingen, erkender interesseorganisation Finans Danmark, at der er store udfordringer med at efterleve ordningen.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe med, at repatrieringsydelser kommer til landet, men det er svært, siger juridisk direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig Jensen.

Banker: Problemet bliver værre i fremtiden

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser til TV 2, at 276 syrere siden 2019 har benyttet sig af repatrieringsordningen. En række af de kommuner, som TV 2 har talt med, fortæller da også, at deres sager gennemføres uden udfordringer.

Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi kommuner og banker udbetaler pengene til en tredjepart med fuldmagt – en ven eller et familiemedlem – hvorefter den repatrierede flygtning og tredjeparten selv må finde en måde at få pengene til hjemlandet.

Alternativt kan pengene udbetales til en konto i et naboland, skriver Middelfart Kommune til TV 2:

- Internationale sanktioner forhindrer udbetaling til syrisk bank, så pågældende er vejledt til at oprette en konto i et tredjeland (i dette tilfælde Tyrkiet eller Libanon).

Men ifølge Finans Danmark er det blevet sværere at lave det, Kjeld Gosvig Jensen kalder ad hoc-løsninger – og i fremtiden kan det blive endnu sværere:

- Det er lykkedes hidtil, fordi vi har gjort rigtig meget for, at det skulle kunne lade sig gøre. Men vores muligheder bliver mindre og mindre. Det skyldes, at de internationale sanktioner og beskyttelsen mod hvidvask og terrorfinansiering bliver mere og mere komprimeret, og de korrespondentbanker, vi har, vil ikke tage imod pengene, siger han.

Minister har ikke løsningen

Ifølge Dansk Flygtningehjælp har man siden efteråret gjort regeringen opmærksom på problemstillingen, og også KL og Finans Danmark har råbt op i flere måneder.

Alligevel har regeringen endnu ikke en løsning på plads.

Integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) erkender da også, at der er udfordringer og kalder det en uholdbar situation.

- Men heldigvis er det sådan, at vi har masser af syrere, der rejser hjem med økonomisk støtte fra Danmark. Og det lykkes ofte, siger han.

Mattias Tesfaye vil nu indkalde KL og Finans Danmark for at finde en midlertidig løsning.

- Hvad den konkrete løsning er på lang sigt, ved jeg ikke. Det er det, vi sidder og kigger på. Lige nu er min opmærksomhed på den konkrete person og dem, der er kommet i klemme. Dem skal vi finde en løsning for, siger Mattias Tesfaye.

70-årig kvinde: Jeg kan ikke rejse uden pengene

I Haderslev sidder Kadija Shawa tilbage og ærgrer sig. Hun er ifølge repatrieringsloven berettiget til et års forbrug af medicin, en kontant støtte på 144.900 kroner fordelt på to rater samt 2800 kroner hver måned resten af livet.

Penge, der ifølge Kadija Shawa skal bruges på medicin og genopbygningen af hendes hus i Aleppo.

- Jeg kan ikke rejse uden pengene, siger hun.

Men som situationen er nu, må hun vente på at genoptage tilværelsen med sine to døtre i Syrien, indtil banken har fundet en løsning.

Det frustrerer Haderslev Kommune, som har brugt flere måneder på at forberede Kadija Shawas hjemrejse.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Ikke for os, men i særdeleshed ikke for borgeren. Det er en forventning, der er blevet brudt. Der er en masse arbejde og ressourcer, som ikke får den værdi, det var tiltænkt, og vi skal gennem det hele igen, siger Sanne Nielsen, afdelingsleder i Job og Sundhed i Haderslev Kommune.