Samfund

Mistænkelig pakke sendt til Det Gule Palæ ved Amalienborg - men den var ufarlig

Tirsdag afspærrede politiet et område omkring Amalienborg, efter en mistænkelig pakke var blevet sendt til Det Gule Palæ.

En mistænkelig pakke er sendt til Amalienborg førte tirsdag formiddag til at et område omkring Amalienborg blev afspærret. Pakken blev modtaget i Det Gule Palæ klokken 08.54, og umiddelbart bagefter blev politiet kontaktet.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2.

Omkring klokken 12 tirsdag middag var politiet færdige med sine undersøgelser af pakken. Efter undersøgelsen kunne de konstatere pakken ikke indeholdt farlige ting. Det oplyser pressevagten ved Københavns Politi til Ritzau.

I forbindelse med epiosden var bomberyddere på stedet.

Det Gule Palæ er ikke en del af selve Amalienborg Slotsplads, men ligger umiddelbart lige før på Amaliegade.

Bygningen danner rammen om Hofmarskallatet, Kabinetssekretariatet og Ordenskapitlet, der betjener Hendes Majestæt Dronningen og håndterer Hoffets daglige administration, skriver kongehuset på sin hjemmeside.