Samfund

Private gymnasier kritiserer ny aftale

Torsdag indgik regeringen en aftale med flere partier om fordeling af elever på gymnasier.

De private gymnasiers organisation kritiserer nu den aftale, der er indgået mellem regeringen og en række partier om en tvangsfordeling af gymnasieelever.

I aftaleudkastet fremgår det, at der skal være et loft over antallet af elever, som de private gymnasier må optage fra år 2023. Det sker for at sikre, at tvangsfordelingen på de offentlige gymnasier ikke blot medfører, at eleverne i stedet søger mod private gymnasier, lyder argumentet i udkastet.

Men det er problematisk, at partierne bag aftalen på den måde forsøger at styre en privat udbudt uddannelse, lyder det fra Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

- Man afskærer de unge fra at kunne vælge et værdibåret skoletilbud. Intentionerne i aftalen er gode, men tvang er ikke nogen god motivationsfaktor i de unges liv, siger han til TV 2.

Kan tvang ikke virke?

- Jo, det kan det godt. Men det taler jeg ikke for. I ti år har man uddannet de unge i grundskolen til at tage kritiske valg, og så første gang de skal tage et frit valg, så er det ikke er et frit valg.

Også hos Bagsværd Kostskole og Gymnasium er der frustrationer over den nye aftale.

Rektor Jimmy Burnett Nielsen erkender, at der er strukturelle udfordringer, men han mener ikke, at det her er løsningen.

- Jeg mister altid mit gode humør, når man prøver at begrænse menneskers valg af kunne vælge deres egen fremtid. Et indgreb af den art er jeg ikke glad for, siger han til TV 2.

- Små gymnasier har brug for at vokse

Karsten Suhrs og Jimmy Burnett Nielsens utilfredshed går dog udover en indskrænkelse af det frie valg.

På side 19 i aftaleteksten står der, at de "private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g/1.hf, end de optog i 1.g/1.hf i det skoleår, hvor de optog flest elever i skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21". Loftet vil ikke gælde for private gymnasier i tyndt befolkede områder – i aftalen betegnet som afstandszoner.

I praksis betyder det, at hvis et gymnasium i 2018/19 optog 100 elever, i 2019/20 optog 150 elever og i 2020/21 optog 120 elever, så er det 150 elever det, som de maksimalt vil kunne få taxametertilskud for.

Og det er et problem, mener Karsten Suhr.

- Vores private gymnasier er faktisk ret små, som ikke får ekstra tilskud, fordi de er små – modsat de offentlige gymnasier – og nogle gymnasier har brug for at vokse en smule, for at gymnasiet kan hænge sammen økonomisk, siger han.

- Vi er jo ikke pølsefabrikker

Samtidig giver Jimmy Burnett Nielsen ikke meget for argumentet om, at unge risikerer at flygte til de private gymnasier på grund af indgrebet.

- Jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne stjæle det hele. De private gymnasier er jo ikke pølsefabrikker, vi er små skoler. Vi burde egentlig være smigret over, at man tiltror os evnen til at tiltrække enormt mange elever. Det gør vi jo ikke. Vi har en lille specialforretning hos os med 250 elever, og det er dem, som vi er sat i verden for.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortalte torsdag, at årsagen til det politiske indgreb var, at elevsammensætningen er blevet "pivskæv" i gymnasierne omkring de store byer.

Interesseorganisationen Danske Gymnasier er glade for aftalen, og formand Birgitte Vedersø understreger, at der heller ikke i dag er frit valg.

- I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet, sagde hun til TV 2 torsdag.