Ny rejsevejledning åbner fire nye lande - danske feriefavoritter i blandt
Selvom der bliver åbnet for rejser til flere lande, er der også lande, der helst ikke vil have danskere på besøg.
Mens sommerferien rykkere tættere og tættere på, åbner regeringen nu for flere nye steder at rejse til uden for Danmarks grænser.
Det oplyser udenrigsministeriet fredag eftermiddag.
Blandt de nye steder der åbner er klassiske feriedestinationer som Cypern og Kroatien, samt Kos og Rhodos i Grækenland
Fra lørdag 12. juni klokken 16 ændres rejsevejledningerne for følgende lande:
- Cypern
- Kroatien
- Luxembourg
- Schweiz
Alle fire lande går fra at være farvet orange til gul. Gul betyder, at man skal være ekstra forsigtig, hvis man rejser ud, mens orange betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes.
Mere lavpraktisk betyder farveændringen fra orange til gul, at man ikke skal i isolation, når man kommer hjem fra sin ferie, og at der ikke er testkrav for at stige ombord på et fly.
I forhold til Schweiz vil tre regioner forblive orange. Det drejer sig om følgende regioner:
- Appenzell Innerrhoden
- Obwalden
- Jura
I Grækenland bliver der åbnet for yderligere for tre regioner:
- Voreio Aigaio (Chios, Lesbos og Samos)
- Notio Aigaio (Kos, Naxos og Rhodos)
- Anatoliki
Også i Grækenland går områderne fra at være farvet orange til gul.
Fraråder rejse til fem lande
Derudover fraråder udenrigsministeriet rejse til følgende fem lande, der har betydelige indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark.
De fem lande er:
- Finland
- Norge
- Island
- Tjekkiet
- Ungarn
Få overblikket over de lande, du lige nu kan rejse på ferie i her.