Samfund

ANALYSE: Sidste udkald for G7

G7-landene afspejler en forældet verdensorden uden Kina og Indien, lyder kritikken. Men måske er de ved at finde en ny berettigelse.

Der er meget på spil, når lederne af verdens engang stærkeste økonomier i den kommende weekend mødes i britiske Cornwall for at diskutere vigtige globale spørgsmål som pandemi og klima.

Ikke bare fordi disse emner er vanskelige og kræver akutte løsninger, men også fordi G7 (Group of Seven) står midt i en eksistenskrise og en ny verdensorden.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump havde en vis pointe, da han sidste år kaldte G7 for en ”stærkt forældet gruppe af lande”.

Verdens økonomiske tyngdepunkt har i de seneste år flyttet sig hastigt mod Øst, og de oprindelige G7-medlemmer USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Canada, er ikke lige så betydningsfulde, som de var engang.

Mangler økonomisk vægt

Da de syv lande mødtes for første gang i kølvandet på oliekrisen i 1970’erne, tegnede de sig for cirka 80 procent. af verdens samlede bruttonationalprodukt. Det tal er ifølge BBC nu nede på 40 procent.

Det er sandsynligvis også årsagen til, at man denne gang har inviteret Australien, Sydkorea, Indien og Sydafrika med som gæster. Kina er ikke inviteret. Til trods for, at det er verdens næststørste økonomi, verdens største CO2-udleder og verdens folkerigeste land.

Den lokale pub i britiske Cornwall er pyntet op med G7-landenes flag forud for weekendens topmøde.

Kina er ellers svær at komme uden om, hvis man oprigtigt ønsker at løse store globale problemstillinger. Men landet er ikke en del af det gode selskab. Det samme gælder Rusland, som blev inviteret ind efter den kolde krig, men smidt på porten igen efter annekteringen af Krim i 2014.

En demokratisk alliance

Ifølge den officielle hjemmeside for det britiske værtskab er målet med topmødet at ”forene førende demokratier for at hjælpe verden med at bekæmpe og genopbygge bedre efter pandemien og at skabe en grønnere og mere blomstrende fremtid”.

Her skal man hæfte sig ved ”førende demokratier”, som er blevet den vigtigste fællesnævner for G7-landene og de særligt indbudte gæster. Det rimer på USA’s vigtigste udenrigspolitiske mål, som går ud på at skabe en koalition af ligesindede demokratiske lande i et forsøg på at inddæmme Kinas voksende indflydelse i verden.

Stærke amerikanske stemmer har i mange år talt for at udvide og forvandle G7 til D10, hvor D står for Demokrati. Men det har de europæiske lande kæmpet imod, fordi det kan blive opfattet som en anti-kinesisk alliance og kan skade handelsforholdet til Kina.

En ideologisk sekt

Tidligere var G7 et forum for de førende industrinationer i verden, men den position har lande som Italien og Canada fået sværere ved at forsvare, og der bliver i stigende grad stillet spørgsmålstegn ved G7’s berettigelse.

Siden den internationale finanskrise i 2008 er G20 blevet langt vigtigere, og det inkluderer både Saudi Arabien, Rusland, Kina og Tyrkiet.

G20 inkluderer også ikke-demokratiske lande som Tyrkiet Saudi Arabien, Kina og Rusland. Her familiefoto til mødet i Osaka i Japan i 2019.

Men nu har G7-landene fået en ny chance for at træde i karakter i en tid med voksende spændinger mellem Vesten og Kina. Derfor bliver der i Beijing holdt ekstra godt øje med G7-topmødet denne gang.

Kinesiske medier har nærmest kun hån til overs og omtaler G7 som en forældet klub, der er ved at udvikle sig til en ideologisk sekt.

USA er tilbage

Den nye amerikanske præsident Joe Biden har for længst meldt ud, at ”USA is back”, og at der er brug for et stærkt USA til at lede verden. Det er i den kontekst, han er rejst til Europa, hvor han også skal mødes med NATO og EU.

Den amerikanske præsident Joe Biden er lige nu på sin første Europa-tur, hvor han foruden at deltage i G7-topmødet skal mødes med EU og NATO.

Det bekymrer naturligvis den kinesiske regering, som mener, at der er brug for en mere balanceret verdensorden med flere stormagter fremfor en verdensorden med USA som den eneste supermagt.

Set med kinesiske briller er det Kina, der er på vej tilbage. Kina har tidligere i historien været verdens største økonomi og et vigtigt innovationscentrum. Den position er landet i fuld gang med at generobre.

Kina bliver ganske vist mødt med voksende skepsis i Vesten, men samtidig baner kinesiske investeringer og udvikling af infrastruktur vejen for politisk indflydelse i mange udviklingslande.