Coronavirus

Virologer uenige om genåbningsplan: Hvorfor har vi overhovedet restriktioner tilbage?

Både senfølger og nye coronavarianter bruges som argument for at bibeholde restriktioner i Danmark.

Smitten falder og for hver dag, der går, er der færre indlagte med coronavirus i Danmark.

Alligevel lemper myndighederne kun gradvist på coronarestriktionerne. Senest har man blandt andet droppet krav om mundbind og forlænget åbningstider på barer og restauranter.

Men hvorfor har vi overhovedet nogen restriktioner tilbage, når det går så godt?

Det spørgsmål stiller Christian Kanstrup Holm, der er forsker i immunologi og virologi på Aarhus Universitet.

- Det er som om, vi lidt har glemt i samfundet generelt og blandt politikerne, hvorfor vi overhovedet indførte restriktionerne, siger han til TV 2.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen.

Christian Kanstrup Holm.

Her henviser han til, at argumentet for at indføre indgribende restriktioner i starten af coronapandemien var, at man skulle undgå, at sygehusvæsenet brød sammen.

- Vi indførte restriktioner, fordi vi ville undgå, at hospitalsvæsenet skulle blive overbelastet og for at undgå, at frontpersonalet på sygehusene skulle blive smittet, så de ikke kunne varetage deres arbejde. Risikoen for, at det sker i Danmark nu, er lig nul, siger han.

Det var i den forbindelse, at sundhedsminister Magnus Heunicke fremviste sin graf.

Balanceret genåbning

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, giver Christian Kanstrup Holm ret i, at der ikke længere er nogen risiko for, at sygehusene bliver overbelastet.

Han har dog en noget mere skeptisk tilgang til genåbningen af Danmark end Christian Kanstrup Holm.

- Man har fanget balancen godt med den nye genåbningsplan. Vi har åbnet, men vi har gjort det på en kontrolleret måde og med et kontrolapparat intakt, så vi hurtigt kan gribe ind, hvis der bliver problemer, siger han til TV 2.

Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Hans Jørn Kolmos

- Enhver sygdom vil have senfølger

Et andet argument for at bibeholde restriktioner i Danmark under pandemien, når sygehusvæsenets nedbrud ikke længere er en faktor, er de senfølger, som er forbundet med covid-19.

Men ifølge Christian Kanstrup Holm er der ikke noget, der tyder på, at de senfølger er værre, end de senfølger man ser i forbindelse med andre sygdomme.

- Enhver alvorlig sygdom vil have en form for senfølger, det er der selvfølgelig også med coronavirus. Men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være forskelligt eller værre end alle mulige andre sygdomme, siger han.

Hans Jørn Kolmos køber ikke det argument. For ham er det vigtigt, at man bevarer det, han kalder rettidig omhu, når man bekæmper coronavirus.

- Den her virus har snydt os så mange gange og overrasket os så mange gange, siger han.

Han mener stadig, der er ubekendte i forhold til, hvordan og hvor længe senfølger fra coronavirus plager dem, der bliver ramt af dem.

- Det er vi jo først lige begyndt at kigge ind i. Det er desværre ikke noget, der kun rammer ældre, hvor man har et begrænset antal år, hvor man skal leve med senfølger. Det rammer altså også unge mennesker, som skal leve et rigtig langt liv, siger han.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, giver Christian Kanstrup Holm ret i, at der ikke længere er nogen risiko for, at sygehusene bliver overbelastet. Han har dog en noget mere skeptisk tilgang til genåbningen.

Nye varianter truer

Et andet argument for at beholde restriktioner er de virusvarianter, der florerer flere steder i verden, som er mere smitsomme, end dem vi kender til herhjemme.

- Vi ved, at der er nogle smitsomme virusvarianter derude, som kommer til os. Deltavarianten, som dominerer smittemønsteret i Storbritannien, vil komme til Danmark. Og den er betydelig mere smitsom. Den betyder, at vi skal have en højere vaccinationsdækning for at være sikker på, at vi får flokimmunitet. Jo mere smitsomme varianterne er, jo højere en procentdel af befolkningen skal være vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.

- Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Christian Kanstrup Holm hæfter sig ved, at alle i risikogruppen er vaccineret, og alle i frontpersonalet er vaccineret - med undtagelse af nogle enkelte risikopersoner.

- Der vil altid være risiko for sygdom i vores samfund. De personer, der stadig er i risikogruppen, når corona er væk, de er stadig i risikogruppen for andre ting.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen, siger han.