Samfund

Hver anden kvinde i ungdomspartier er blevet krænket – tidligere medlem er ikke overrasket

Rikke From blev som 18-årig genstand for kvindefjendske og sexistiske beskeder i en gruppechat mellem flere ledende medlemmer af DSU.

Næsten hver anden kvinde i ungdomspartierne har været udsat for seksuel grænseoverskridende adfærd eller krænkelser inden for de seneste to år.

Det viser en ny undersøgelse af 10 ungdomspolitiske organisationer, som er udarbejdet på initiativ af Dansk Ungdoms Fællesråd efter TV 2-dokumentaren ’Partiernes skjulte overgreb’, som blev vist i efteråret.

En af de ni kvinder, som stod frem i dokumentaren og fortalte om sine oplevelser med overgreb og krænkelser, er tidligere medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Rikke From.

Hun kalder tallene i undersøgelsen for høje, men er ikke overrasket.

- Det viser tydeligt, at der er en alarmerende kultur i ungdomspartierne. Det kommer dog ikke bag på mig, at problemet er så stort, siger hun til TV 2.

Rapportens hovedkonklusioner

  • 46 procent af de kvindelige medlemmer har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd eller krænkelser mindst én gang i løbet af de sidste to år. Tallen er 24 procent for de mandelige. 
  • 35 procent har oplevet mindst én hændelse indenfor de seneste to år, som var seksuelt grænseoverskridende eller krænkende.
  • Herunder har 26 procent oplevet at få stillet spørgsmål, fået kommentarer eller fået fortalt vittigheder med seksuelle undertoner, som de fandt ubehagelige eller grænseoverskridende.
  • Rapporten er udarbejdet af Sex & samfund og Børns Vilkår på intiativ af Dansk Ungdoms Fællesråd i perioden 15. januar til 31. maj i år.
  • Den bygger på spørgeskemabesvarelser fra 1169 medlemmer samt en række dybdegående interviews. 

Kilde: Samvær og kultur i ungdomspolitiske fællesskaber 

 

Uønsket berøring er almindeligt

På tværs af køn er det 35 procent af medlemmerne, som i løbet af de seneste to år er blevet krænket, fremgår det af rapporten.

Nogle har oplevet at få kommentarer med seksuelle undertoner, få spredt seksuelle rygter om dem, blive presset til at være nøgne eller forsøgt tvunget til seksuelle handlinger.

- Uønsket berøring er meget almindeligt. Jeg er også blevet taget på mine bryster flere gange til møder eller i offentligheden – og det var i ædru tilstand, det var ikke engang til fester, og jeg er også blevet klasket i røven, udtaler en kvinde i rapporten.

Lignende fortællinger kom frem i ’Partiernes skjulte overgreb’.

Her beskrev Rikke From blandt andet, hvordan hun som 18-årig i 2015 var genstand for kvindefjendske og sexistiske beskeder i en gruppechat mellem flere ledende DSU-medlemmer.

Mens hun var på talerstolen til et hovedbestyrelsesmøde, florerede beskeder såsom ”vi skal fratage hende taleretten”, og ”selvom jeg synes, at Rikke jo er super fræk (har jo noget for 12-årige), så skal hun ikke være med her”.

Dengang påtog Rikke From sig skylden, og hun havde ikke lyst til at fortælle nogen om episoden.

Dét problem eksisterer i høj grad stadig i dag, mener hun.

Man må ikke tro, der er tale om et hurtigt fiks

Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår

For få går til ledelsen

I rapporten fremgår det, at det er de færreste medlemmer, der er gået til ledelsen, når de har været vidne til eller udsat for noget grænseoverskridende,

Nogle medlemmer peger på, at det kan være svært på grund af magthierarkier, jargonen og relationerne i ungdomsorganisationen. Andre fremhæver, at håndteringen af personsager og tavshedspligten herved ikke fungerer i praksis, idet der ikke er noget, som kan holdes hemmeligt i ungdomspolitik.

Ifølge Rikke From skyldes tilbageholdenheden, at der hersker en kultur, hvor partiet altid kommer først, og at en anklage mod en enkelt person hurtigt kan blive opfattet som et angreb på hele partiet.

- Det føles som om, man går imod partiet og fællesskabet, når man påtaler krænkelser, og det er enormt svært. Man frygter simpelthen at blive udstødt, siger Rikke From, der altså på egen krop har mærket, hvor svært det er at fortælle sin historie og træde ud af det fællesskab, hun havde været en del af, siden hun var 14 år.

Hun valgte dog at stå frem for at vise, hvor stort et problem sexisme er i ungdomspolitik, og fordi hun ikke ønsker, at andre unge kvinder skal opleve det samme som hende.

Lang vej til mål

Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, mener, at rapporten sætter en tyk streg under, at der er tale om et udbredt problem, som det er svært at løse.

- Man må ikke tro, der er tale om et hurtigt fiks. Man kan ikke bare tage en enkelt krænker ud af organisationen og så sige: "Nu har vi løst problemet”. Det er et fællesskab og en hel kultur, der skal ændres, siger hun til TV 2.

Børns Vilkår og Sex og Samfund har i rapporten samlet en række anbefalinger til ledere i ungdomsorganisationerne og til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som er en paraply- og interesseorganisation for 80 børne- og ungdomsorganisationer i Danmark.

Her fremgår det blandt andet, at DUF bør stille en whistleblowerordning til rådighed.

Anbefalinger til kulturforandring

Til ledere i ungdomsorganisationerne: 

  • Skal udarbejde en samværspolitik og medlemmerne skal inddrages, når denne udvikles og justeres. 
  • Skal være særligt opmærksomhed på de unge mellem 13 og 17 år.
  • Skal indhente børneattester på alle medlemmer fra 18 år og opefter.

Til Dansk Ungdoms Fællesråd: 

  • Bør stille uvildig, faglig kompetent, gratis og anonym rådgivning til rådighed for alle medlemmer. 
  • Bør stille en whistleblowerordning til rådighed.
  • Bør tilbyde relevant lederuddannelse til lederne i de politiske ungdomsorganisationer. 

Kilde: Samvær og kultur i ungdomspolitiske fællesskaber 

De forslag bakker Chris Borup Preus, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd og tidligere formand for Venstres Ungdom, op om.

- Vi kan ikke tolerere, at der findes mobning eller sexisme sted. Det skal til stoppes, siger formanden til TV 2.

Han understreger, at han godt var klar over, at det er problemer med kulturen, men at han alligevel er chokeret over, hvor stort omfanget af krænkelser er.

Fortryder intet

Generelt er det da også Rikke Froms indtryk, at ungdomspartierne gerne vil skabe et bedre og tryggere miljø for deres medlemmer. Og hun håber, at rapporten vil være med til at sætte skub i den udvikling.

For hende har det været en emotionel rutsjebanetur at stå frem med sin historie.

På den ene side beskriver hun det som forløsende og på den anden side "som at løbe panden mod en mur", fordi mange ikke har villet godtage hendes påstand om, at der er tale om et generelt kulturproblem.

Alligevel fortryder hun intet.

- Der har da været dage, hvor jeg har tænkt ”var det det værd”, men så kommer der en rapport som denne, der udspringer af dokumentaren. Så ved jeg, at det var det rigtige, siger hun til TV 2.