Operation X

Hjemløse og psykisk syge bliver ufrivilligt direktører - og politiet kæmper for at følge med

​Det er et stort problem for politiets efterforskning, når udsatte borgere optræder som direktører og ejere af firmaer.

Manden er tydeligt frustreret. Han har lige startet sit liv op igen efter ti turbulente år med svær psykisk sygdom. Men nu kæmper han med advokater og myndigheder, der vil have svar fra ham om selskaber, som han siger, at han intet kender til.

- Jeg fik flere hundrede breve om det, og jeg har skrevet til Erhvervsstyrelsen, at jeg ikke har noget med de firmaer at gøre. Jeg ved ikke, hvem der har oprettet mig og brugt mit navn, og hvor de har de oplysninger fra.

Manden afgav for nyligt forklaring i Sø- og Handelsretten i København om, at hans identitetspapirer var blevet stjålet, mens han var indlagt med psykisk sygdom, og at han intet kender til selskabet eller gælden.

Du kan tjene millioner på det, og hvis du bliver fanget i det, bliver du ikke rigtigt straffet.

Henrik Pedersen, efterforsker af økonomisk kriminalitet i Københavns Politi

Han fortæller, at bedst som han føler sig klar til at leve livet igen, så opdager han, at der er nogen, der har misbrugt hans identitet. Han udtaler sig anonymt, men TV 2 er bekendt med hans identitet.

I alt er han blevet registreret som ejer og direktør af otte forskellige selskaber. Et af dem er gået konkurs med en gæld på mere end 23 millioner kroner.

Var på krisecenter, da hun blev direktør

Den anonyme mand er ikke ene om problemet.

En ung kvinde fortæller, at hun skjulte sig for sin ekskæreste på et krisecenter. En bekendt tilbød at hjælpe hende med at få overblik over sin gæld, så hun sendte sine identitetsoplysninger i fortrolighed.

Nogle uger senere var hun blevet registreret som direktør i et firma, der gik konkurs med en gæld på over 1,2 millioner kroner. En oplevelse, hun beskriver som meget ubehagelig, fordi hendes adresse på krisecentret nu fremgik af det offentligt tilgængelige virksomhedsregister.

- Jeg var bare gået totalt i skjul, fordi jeg var bange hele tiden. Og da jeg så googler mit eget navn, så kan jeg se, at alle og enhver kan finde frem til mig, fordi jeg pludselig er blevet direktør, fortæller kvinden, som TV 2 kender identiteten på, men som udtaler sig anonymt af frygt for sin sikkerhed.

Kvinden nægter al kendskab til virksomheden og har oplyst det samme til myndighederne. Efterfølgende er hun blevet slettet fra det offentlige virksomhedsregister.

Karsten Cronwald, kurator ved Viborgs skifteret, forklarer, at indsættelsen af stråmændene er et forsøg på at lægge et røgslør ud for at besværliggøre efterforskningen.

- Nogle gange er det fordi den rigtige direktør har en konkurskarantænesag. Andre gange er det jo, fordi man har forsøgt at skjule noget.

Stråmandsdirektører besværliggør efterforskninger

Henrik Pedersen, der arbejder for Københavns Politi med opklaring af økonomisk kriminalitet, mener, at det største problem for efterforskningen af mistænkelige konkurser er stråmandsdirektører.

- At løfte bevisbyrden for, at det er en anden person bagved, der laver svindlen, gør opgaven unødvendigt stor. Også selvom jeg jo godt ved, at direktøren på papiret, som for eksempel er fra Rumænien eller er hjemløs, ikke står bag, så kræver det bare enormt meget at bevise.

Politiassistent Henrik Pedersen udtaler sig privat og ikke på vegne af Københavns Politi, men ifølge ham er problemet så stort, at det konkret betyder, at politiet har svært ved at nå at efterforske alle kuratorernes anmeldelser.

- Det er blevet værre og værre, som årene er gået. Og vi snakker jo om milliarder hvert år. Det er nemt at snyde. Du kan tjene millioner på det, og hvis du bliver fanget i det, bliver du ikke rigtigt straffet.

Kurator Karsten Cronwald mener også, at mulighederne for at efterforske selskabskriminalitet bør forbedres.

- De her bagmænd spiller jo meget på, at det er nogle tunge systemer, vi har med at gøre. Og det kan vi ikke rigtigt finde ud af at håndtere.

I en aktindsigt fra Rigspolitiet fremgår det, at der i perioden fra 2015-2017 ikke blev sigtet én eneste person for overtrædelse af selskabsloven. Tallet er siden steget fra 9 personer i 2018 til 214 personer i 2020.

Københavns Politi: Pres på afdelingen

Københavns Politi garanterer, at ingen sager bliver glemt, men anerkender, at en markant stigning af anmeldelser om økonomisk kriminalitet har gjort, at efterforskningen i mange sager trækker ud.

- Det har skabt et ekstra pres på vores afdeling for denne type sager. Københavns Politi har udvidet afdelingen, så vi på sigt kan få nedbragt både antallet af verserende sager og sagsbehandlingstiden. Det er et område, som desværre er i fortsat vækst, og som vi derfor har stort fokus på, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra afdelingen for økonomisk kriminalitet.

Politiassistent Henrik Pedersen mener, at der burde blive indført et lovkrav om, at nye virksomhedsejere eller direktører skal møde personligt op hos en offentlig myndighed og gennemføre virksomhedsregistreringen. Det ville ifølge ham udelukke, at stråmænd bliver indsat uden at vide det, og muligvis afskrække dem der lader sig betale for besværet.

- Hvis det her blev indført, ville stråmandsproblematikken næsten blive elimineret. Det ville være en win-win-situation for alle og spare samfundet for mange penge.

Både Henrik Pedersen og kuratoren Karsten Cronwald siger derudover, at man burde oprette en tværgående enhed med ansatte fra politiet, Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og en lokalkendt kurator i forbindelse med undersøgelser af mistænkelige konkurser.

IT-system skal fange stråmænd

Hos Erhvervsstyrelsen, hvor direktører bliver registreret, kender de til problematikken. Af samme grund er indsatsen mod brugen af stråmænd for nyligt blevet intensiveret. Som reglerne er i dag modtager man en besked i sin e-Boks, hvis man bliver direktør i et selskab.

- Personer kan reagere omgående, hvis de mener, at der er sket en uretmæssig registrering, hvor deres identitet er blevet misbrugt, skriver Erhvervsstyrelsen i en mail til TV 2.

Erhvervsstyrelsen oplyser desuden, at der er kommet nye regler på området. Ved årsskiftet har de fået nye værktøjer, som skal gøre det nemmere at opdage brugen af stråmandsdirektører. Blandt andet skal et nyt it-system automatisk genkende stråmænd, og styrelsen kan afsætte stråmandsdirektøren og genindsætte den forrige direktør, ligesom de kan beslutte at tvangsopløse selskabet.