Samfund

Politikere blander sig i forskningen: - Det er ret usædvanligt, siger ekspert

Rent klynk, pres på forskningsfriheden og politiske interesser forklædt som videnskab. Anklagerne fyger i fejde mellem forskere og folkestyre.

På den ene banehalvdel står et flertal af Folketinget. På den anden står flere tusind forskere. Og lige for tiden er kampen ikke køn.

3241 forskere har i et åbent brev i Politiken formuleret stor bekymring for forskningsfriheden.

Forskerne ligger som prinsessen på ærten på 20 edderdunsdyner, og alligevel har de ondt i ryggen

Henrik Dahl, folketingspolitiker i Liberal Alliance

Det sker som konsekvens af, at Folketinget for nyligt har vedtaget en erklæring mod ”overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer”. Det betyder blandet andet, at danske universiteter nu skal sikre, at ”politik ikke forklædes som videnskab”.

I brevet opfordrer forskerne uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at trække sin støtte til vedtagelsen.

Men hvordan er det kommet så vidt, og hvad handler fejden om?

Personlige interesser forklædt som forskning

Debatten har været ophedet i flere måneder, og især politikerne Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har ytret harsk kritik af dele af forskningsmiljøet.

Særlig har køns-, racisme- og migrationsforskningen stået for skud, og de to politikere har kaldt forskningen for aktivistisk, pseudovidenskabelig og venstredrejet.

- Grænsen mellem politik og videnskab bliver i dele af miljøet opløst. Det samme gør grænsen mellem videnskab og nonsens, siger Henrik Dahl til TV 2.

Henrik Dahl har sendt anklager afsted mod flere navngivne forskere, og fra talerstolen i Folketinget har han blandet andet kaldt en forsker for ”notorisk enøjet” og sagt, at hans forskning ikke er til at stole på.

Ifølge den liberale politiker er der mange eksempler på, at forskere forklæder personlige og politiske interesser som forskning.

- Det er blevet værre og værre, fordi der ikke er nogen, der er skredet ind, siger han.

Han mener for eksempel, at det var problematisk, da knap 40 Mellemøsten-forskere fra blandt andet Roskilde Universitet (RUC) offentliggjorde en solidaritetserklæring til det palæstinensiske folk i konflikten mellem Palæstina og Israel. Erklæringen lå blandt andet på et RUC-forskningsprojekts hjemmeside.

- De må hjertens gerne mene det. Men de skal jo ikke bruge deres forskerautoritet til det, siger Henrik Dahl.

Rektor på RUC Hanne Leth Andersen har siden forklaret til Berlingske, at universitetet ikke fra ledelseshold skal "censurere eller være smagsdommere".

- Vi skal sikre forskningens kvalitet, men forskerne har selvfølgelig ret til at ytre sig, også via RUC's kommunikationskanaler, lød det.

Flere sygemeldt på grund af chikane

I mandagens Politiken skrev 262 forskere fra stofområder, der særligt har været ramt af politisk kritik, under på et debatindlæg. De kritiserede blandt andet, at politikere fra Folketingets talerstol har langet ud efter navngivne personer.

- De skarpe angreb, som politikere og medier har rettet mod navngivne forskere, centre og miljøer, ledsages i stigende grad af voldsomme personlige angreb på sociale medier, i private beskeder og på mails, står der i debatindlægget.

Flere er blevet sygemeldt på grund af chikanen, skriver de yderligere.

Ifølge Henrik Dahl er ulovlige trusler selvfølgelig ikke acceptable. Men derudover er debatindlægget ”rent klynk”.

- Mange af dem udskammer alle mænd som voldtægtsforbrydere eller alle danskere som racister, og så kan de ikke selv tåle kritik. Forskerne ligger som prinsessen på ærten på 20 edderdunsdyner, og alligevel har de ondt i ryggen, siger han.

Demokratiforsker: Ret usædvanligt i dansk kontekst

Uenighed mellem folkestyret og forskningsmiljøet er ikke en sjældenhed. Det samme gælder politikeres indblanding i videnskabens verden.

Det er dem, der sidder på pengene, og dem, der eksempelvis beslutter magtfordeling mellem rektor og dekan, eller hvor mange studerende universiteterne skal optage.

Det svarer til, at man har fundet én matematiker, der har regnet forkert, og så beslutter, at man ikke tror på matematikken mere

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet

Men den slags styring foregår traditionelt på et mere overordnet niveau, forklarer Svend-Erik Skaaning, der er demokratiforsker på Aarhus Universitet.

- Nu er der blevet vedtaget en lov, der handler om substansen af selve forskningen. Det er ret usædvanligt i dansk sammenhæng.

Forskere er mennesker, ikke guder

Kigger man mod forskningens verden, kom det i den grad også bag på Anders Bjarklev, da kritikken af forskningsmiljøer fik flertal i Folketinget og blev til en vedtaget erklæring. Han er formand for Danske Universiteters højeste beslutningsorgan, Rektorkollegiet.

- Det er trods alt ikke så tit, at vi oplever, at politikerne går ud og med den store pensel kritiserer hele forskningsmiljøer bredt, siger han.

Måske man med tiden skruer lidt ned for pengestrømmen

Henrik Dahl, folketingspolitiker i Liberal Alliance

Formanden medgiver, at der sker fejl i forskningsmiljøet. Det er mennesker og ikke guder, der er ansat på universiteterne, som han siger.

- Men jeg synes helt ærligt ikke, at det kan berettige, at man vedtager en lov, der generaliserer så voldsomt, siger han.

Det handler om signalværdi

Ifølge formanden skal forskere selvfølgelig trække deres forskning tilbage, hvis de ikke kan bevise, at evidensen er på plads.

- Men denne her vedtagelse i Folketinget svarer til, man har fundet én matematiker, der har regnet forkert, og så beslutter, at man ikke tror på matematikken mere.

Men erklæringen siger vel egentligt bare, at politik ikke skal forklædes som videnskab. Er det ikke meget fair?

- Problemet er signalværdien. Det er ligesom, hvis forældre farer ind på deres børns værelse og råber, at de skal være stille, mens børnene sidder helt roligt og spiller et spil.

Hvad kan konsekvenserne blive?

Spørger man demokratiforskeren Svend-Erik Skaaning, kan den nuværende fejde mellem politikere og forskere betyde to ting.

Enten trækker forskningsmiljøet følehornene til sig, så udtalelser og forskningsresultater i fremtiden bliver mindre bastante.

Og så kan fejden også have den modsatte effekt, hvor forskerne giver den fuld skrue for at vise, at politikerne ikke skal bestemme over dem.

- Men det er selvfølgelig politikerne, der sidder med pengekassen og prioriterer, hvad ressourcerne skal gå til, og det ville jo være uheldigt, hvis der eksempelvis blev skåret ned på humaniora og samfundsvidenskab som konsekvens, siger Svend-Erik Skaaning.

Folketinget har ikke "endeløs tålmodighed"

Han tilføjer dog, at der i Danmark er en stor tiltro til, at den grundlæggende forskningsfrihed bliver opretholdt, og at forskere indtil nu har ”turdet” gå imod politikernes interesser.

Fra Henrik Dahl lyder det, at der ikke er ”endeløs tålmodighed” fra Folketingets side.

- Måske man med tiden skruer lidt ned for pengestrømmen, hvis ikke rektorerne får ryddet op i eget hus. Skal skatteborgerne virkelig betale så mange penge for noget, der ikke er reel forskning?, siger han.