Hvis Danmark vaccinerer børn mod coronavirus, vil det være et brud med en "forsigtig" tradition
Et nyt spørgsmål har rejst sig, efterhånden som Danmark har bevæget sig gennem vaccinekalenderens grupper.
Charles Muro hæver triumferende sin højre arm i vejret. Den venstre er sænket, for den lægger skulder til hans første dosis af Pfizers vaccine mod coronavirus.
Den 13-årige amerikanske dreng er blandt de første børn, som har fået vaccinen, der i øjeblikket bliver rullet ud i USA og en række europæiske lande. Samtidig tester Moderna sin vaccine på 12-18-årige, mens Pfizer er i gang med kliniske tests på endnu yngre børn.
Herhjemme får børn, som er i særlig risiko for eksempel på grund af kroniske sygdomme, tilbudt vaccinen. Men Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om den brede gruppe af 12 til 15-årige - eller endnu yngre børn - skal tilbydes coronavaccinen.
Vælger Danmark at tilbyde vaccinen til flere af de yngste, vil det være et brud med en forsigtig vaccinetradition. Sådan lyder det fra flere eksperter, TV 2 har talt med.
Morten Dige, der er lektor i filosofi på Aarhus Universitet og forsker i medicinsk etik, forklarer, at fokus generelt har ligget på den enkeltes bedste.
- Danmarks lidt forsigtige tradition handler om, at vacciner primært skal tilbydes, når de er til fordel for den vaccinerede selv, siger han.
Men efterhånden, som vi rykker ned gennem vaccinationskalenderens grupper, har det rejst et nyt spørgsmål:
Giver det mening at vaccinere dem, der ikke ville blive specielt syge af at få covid-19?
Smitte snarere end sygdom
For at kunne tage stilling til det, skal man kende børnenes risiko for at blive alvorligt syge af det, som vaccinen beskytter mod. Coronavirussen. Og her er billedet - heldigvis - at børn ikke er i lige så stor risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, som voksne er.
Coronasmittede børns symptomer er generelt mildere, og få bliver så syge, at det kræver indlæggelser. Dødsfald blandt personer under 30 år er næsten ikkeeksisterende i Danmark, hvor man har registreret et enkelt coronarelateret dødsfald i den aldersgruppe.
Derfor handler vaccinationerne af børn mere om smittespredning, fortæller Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi.
- Efterhånden som vi er kommet længere i vaccinationsplanen, og særligt når vi taler om børn, er fokus på smitte snarere end på sygdom, siger Søren Riis Paludan.
Det giver mening, at argumentet for at vaccinere ændrer sig, mener han. Faktisk ser han det som "fornuftigt".
De ældre børn er nemlig medvirkende til, at smitten bliver ved med at florere i samfundet, og de to vaccinestik vil på den måde kunne dæmpe smittespredningen og beskytte de svagere, som på trods af vaccineudrulningen kan være uheldige at blive smittet.
Prisen for et normalt liv
Pfizers vaccine til børn har vist overbevisende resultater i de kliniske tests.
Studierne blandt 2.260 amerikanske børn mellem 12 og 15 år viste, at vaccinens beskyttelse var endnu bedre end den i forvejen høje effekt, som man har set blandt voksne og ældre. I den uvaccinerede kontrolgruppe var der 18 tilfælde af coronavirus, mens der ingen var blandt de vaccinerede.
Selvom de 12-15-årige mest af alt bliver vaccineret for at beskytte andre mod de mest alvorlige konsekvenser ved covid-19, kan det godt give mening, når vaccinerne har vist gode resultater og få bivirkninger, mener Søren Riis Paludan.
- Vi skal huske, at målet er, at vi får et almindeligt samfund igen. Det kan måske godt være på bekostning af den enkeltes direkte gavn, men prisen er relativt lav, siger han.
Derfor mener Søren Riis Paludan, at det giver mening at tilbyde vaccinen til danske børn over 12 år. Men han "anerkender, at der er argumenter imod at gøre det".
Coronas unikke piedestal
De argumenter vejer tungere for Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet. Hun har i mere end 30 år forsket i effekten af vacciner på den generelle sundhed. Og gavn ser hun ikke meget af, når man vaccinerer de yngste aldersgrupper mod coronavirus.
Ifølge Christine Stabell Benn foregår vaccineudrulningen blandt den yngre, raske del af befolkningen i "et grænseland", hvis mange beslutter at tage imod en vaccine for at få et stempel i coronapasset eller for at beskytte andre.
- Det er noget nyt, at vi tænker på vacciner som noget, man tager for samfundets eller for lethedens skyld. Coronavirussen er sat på en helt unik piedestal, og for mig at se er det i bund og grund lidt sygt, at man skal tage en præventiv behandling for andres skyld, siger hun.
Hun mener blandt andet, at de kliniske tests blandt børn er for små og lavet over kort en tidsperiode, og fremhæver, at man lige nu undersøger, om der er en mulig sammenhæng mellem Pfizers vaccine og få tilfælde af en sjælden betændelse i hjertemusklen blandt vaccinerede unge mænd.
Det giver god mening at vaccinere sårbare og ældre, mener Christine Stabell Benn. Men tanken om, at man skal vaccinere sig til flokimmunitet, køber hun ikke.
- Der er meget, der peger på, at det ville være bedre ikke at vaccinere børnene, men i højere grad lade virus cirkulere blandt dem, siger hun.
På den måde vil man hurtigere nå det slutscenario, som Christine Stabell Benn ser som bedst: At man "tæmmer" coronavirussen, så den bliver en børnesygdom, vi udvikler en naturlig immunbeskyttelse mod i barndommen og ikke bliver syge af senere.
- Og så tror jeg grundlæggende på, at enhver skal tage en vaccine, fordi de selv bliver sundere af det. I de her yngre aldersgrupper er covid-19 ikke i nærheden af at opfylde de kriterier - tværtimod kan vaccination af dem være en bjørnetjeneste, siger hun.
Stikket mod røde hunde handler om andre
Selvom det danske vaccinationsprogram generelt har handlet om den enkeltes gevinst ved en vaccination, er der undtagelser, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi.
Han fremhæver vaccinen mod røde hunde, som er en del af MFR-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Røde hunde er ikke farligt for børn, men hvis en gravid kvinde bliver smittet, kan det få alvorlige konsekvenser for hendes barn.
- Det er et eksempel på, at man bliver vaccineret for andres og for samfundets skyld, siger han.
Men Ifølge Christine Stabell Benn kan man ikke sammenligne de to ting. Derfor ser hun ikke stikket mod de røde hunde som et argument for at vaccinere børn med coronavaccinerne.
- MFR-vaccinen (som de røde hunde er en del af, red.) er jo en samling af tre vacciner. Pigerne får heller ikke så meget glæde af fåresygedelen, men det er 100 gange mere praktisk, at det er samlet i én vaccine, siger hun.
Hvor ligger skæringspunktet?
Generelt er Danmark gået forsigtigt til værks med vaccinationer, og handler det om børn, bliver afvejningen endnu mere følsom, fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
Men han ser flere fordele ved at tilbyde vaccinen til børn over 10 år end ved ikke at gøre det. Både fordi det kan sikre en robust flokimmunitet, men også fordi han læser de danske tal på baggrund af en ret mild epidemi sammenlignet med andre lande.
- Danmark har været et smørhul. Ingen tvivl om, at sygdommen er langt mildere for børn, men jeg mener, at det er lidt skævt at læse sygdommens alvorlighed udelukkende ud fra de her tal - for billedet er anderledes andre steder, siger Jan Pravsgaard Christensen.
Debatten om vaccinetilbuddet til børn blotter et komplekst dilemma, mener Morten Dige. Men han slår fast, at ens egne fordele ved at blive vaccineret sagtens kan vise sig på en anden måde end ved en direkte sundhedsmæssig gevinst.
- Det er helt legitimt, at der er andre hensyn end blot ens egne sundhedsværdier i spil, siger Morten Dige.
- Men det er altid et spørgsmål om, hvor man lægger snittet.