Samfund

Grønlandsk nej til mere militær møder kritik: - Det er Danmark, der fastlægger politikken

Selvom både SF og Enhedslisten er lydhøre overfor et grønlandsk ønske om selvstændighed, er de skeptiske overfor en ny forsvarsalliance med USA.

Står det til Grønlands udenrigsminister, bliver det et ”nej tak” til en øget dansk tilstedeværelse omkring verdens største ø.

Det fortæller Grønlands Naalakkersuisoq for erhverv, handel, udenrigs- og klimaområdet, Pele Broberg, efter et dansk politisk flertal har indgået en aftale til 1,5 milliarder kroner om at styrke det danske forsvars kapaciteter i Arktis og Nordatlanten.

- Vi har en klar strategi om demilitarisering, og vi er ikke interesserede i hverken droner, forsvarsuddannelse eller dansk militær tilstedeværelse i Grønland, fortæller Pele Broberg.

Men den besked møder nu modstand på Christiansborg.

Blandt andet står Søren Espersen, der som grønlandsordfører for Dansk Folkeparti har været med til at lave aftalen, fast på, at det slet ikke er et valg, Grønland har.

- Så længe Grønland er en del af Kongeriget Danmark, er det den danske regering, der fastlægger udenrigs- og sikkerhedspolitikken, siger han til TV 2.

Vi skal ikke gentage tidligere tiders dumheder

Christian Juul, grønlandsordfører for Enhedslisten

Vil selv patruljere med hjælp fra USA

Med den nye aftale vil Danmark blandt andet øge overvågningen og tilstedeværelsen i området og oprette en ny forsvarsuddannelse i Kangerlussuaq.

Hvad indeholder kapacitetsaftalen?

Aftalen skal styrke Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten, og der er afsat 1,5 milliarder kroner frem mod 2023. Herefter vil aftalen årligt få tilført 300 millioner kroner.

Pengene skal blandt andet bruges på to højteknologiske droner, sattelitovervågning, militærøvelser og en ny forsvarsuddannelse på Grønland.

Den politiske aftale er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Men ifølge Pele Broberg er den aftale indgået hen over hovederne på Grønlænderne. Og samtidig kritiserer han, at Grønlands forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitik stadig er et overordnet dansk anliggende.

- Grønland er efterhånden et af de eneste steder i verden, hvor man ikke har indflydelse over sin egen udenrigs- og forsvarspolitik, siger han.

I stedet ser han hellere, at Grønland opretter en civil kystvagt, som skal patruljere Grønlands kyster i et tæt samarbejde med den amerikanske flåde, når Grønland ”ikke længere er en del af Danmark".

Men spørger man et af Grønlands to medlemmer af det danske folketing, Aaja Chemnitz Larsen fra partiet Inuit Ataqatigiit, er hun i store træk glad for kapacitetspakken.

- Jeg synes sådan set, at der er rigtig gode toner, når man kigger helt faktuelt på, hvad Grønland har brug for. Nemlig overvågning og mere grønlandsk inddragelse i opgaveløsning, siger hun.

DF: Grundloven giver Danmark ansvaret

Selvom Søren Espersen lægger vægt på, at grundloven giver Danmark ansvaret for Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, har han ”ikke spor imod”, at grønlænderne sidder med ved forhandlingsbordet.

Men vil Grønland alliere sig med USA frem for Danmark, må landet påbegynde arbejdet med at løsrive sig fra Rigsfællesskabet, siger han:

- Jeg er overbevist om, at det øjeblik den danske flåde rejser hjem fra Grønland, og de amerikanske flådestyrker kommer for at beskytte øen, så er det ikke sikkert, det bliver på samme gode betingelser.

Søren Espersen understreger, at han vil sætte sig imod en grønlandsk løsrivelse.

SF: Samarbejde med USA er ikke et skridt mod selvstændighed

På den anden side af folketingssalen er SF’s grønlandsordfører Karsten Hønge til gengæld mere lydhør overfor den grønlandske kritik:

- Hvis vi skal mene vores samarbejde med Grønland alvorligt, skal vi tage det dybt alvorligt, hver gang der gennemføres politik sammen med grønlænderne.

Karsten Hønge har dog ikke selv oplevelsen af, at den nye pakke blev gennemført hen over hovedet på de grønlandske politikere.

Og selvom han har ”fuld respekt” for et grønlandsk selvstændighedsønske, mener han ikke, at det vil være en fordel at udskifte Rigsfællesskabet med et samarbejde med USA.

- Jeg tror ikke, man kan finde et eneste eksempel på, at et lille land på den måde har godt af at lade sig opsluge af et stort land. Så tager man ikke et skridt mod selvstændighed, men mod en dyb afhængighed af USA.

EL: Danmark kan blive sidevognspassager

Hos Enhedslisten kalder grønlandsordfører Christian Juul det grønlandske ønske om at blive mere involveret i sin egen sikkerhedspolitik et ”helt fair ønske”.

- Jeg har det sådan, at Grønland selv skal have lov til at bestemme sin vej mod selvstændighed, og vi skal ikke gentage tidligere tiders dumheder, siger han.

Derfor mener han også, at Danmark skal strække sig langt, for at imødekomme de grønlandske ønsker for at finde en fælles løsning.

Ifølge Christian Juul har Danmark nemlig et afgørende behov for et godt forhold til Grønland.

- Vi vil blive en sidevognspassager i alle debatter om Arktis, hvis Grønland gør alvor af hellere at ville arbejde sammen med USA.