Coronavirus

Nu står 700.000 droppede, danske vacciner på køl - og tallet bliver ved med at vokse

De næste tre måneder udløber over en halv million danske AstraZeneca-vacciner.

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager.

Begge vacciner er ude af det brede danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Men på trods af udelukkelsen, stiger antallet af hætteglas på Amager, for Danmark modtager stadig leverancer fra de to producenter. Det bekræfter SSI over for TV 2.

- Man har bundet sig på nogle store kontrakter, og uanset hvad man så efterfølgende beslutter sig for, står de jo ved magt, lyder det fra SSI.

En problematisk omvej

Præcis hvor mange doser det drejer sig om, kan styrelsen ikke uddybe.

Men uanset størrelsesordenen er den fortsatte strøm af droppede vacciner ind over den danske grænse problematisk, mener Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han.

For omvejen skaber problemer. Først og fremmest umuliggør den, at vaccinerne kan blive en del af vaccinationsprogrammet COVAX, der skal sikre vacciner til fattigere lande.

- Når først de har været i Danmark, så vil COVAX ikke have dem, siger Christian Wejse, der er lektor i global sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

En af årsagerne til, at de danske vacciner bliver dømt ude af COVAX, er logistikken.

En glat vaccineudrulning kræver nemlig en kæde af alt fra sundhedspersonale over køleskabe til IT-systemer - og jo mindre vaccineportioner, landene modtager, jo sværere bliver det at administrere.

- Det er simpelthen nemmere at koordinere store klumper, som kommer fra ét centralt sted på ét aftalt tidspunkt og efter én godkendt plan for udrulning, siger Flemming Konradsen.

Gamle, ødelæggende vacciner

Et andet problem ved vaccinestrømmene er, at doserne kommer med en udløbsdato.

Særligt for AstraZeneca-vaccinen er det en udfordring: I køleskabene på Amager er der lige nu 59.300 AstraZeneca-doser med udløb 30. juni, 358.700 doser med udløb 31. juli og 110.400 doser, der kan holde sig til 31. august.

Altså har Danmark nu over en halv million vaccinedoser, der udløber inden for tre måneder. Tidsbegrænsningen kan gøre det svært at nå at få distribueret vaccinerne til de mest trængende lande, vurderer Flemming Konradsen.

De droppede vacciner

Danmark har pt. modtaget 528.400 doser AstraZeneca-doser.

59.300 af dem har udløbsdato 30. juni, 358.700 udløber 31. juli og 110.400 doser holder til 31. august. 

Der står lige nu 233.850 Johnson & Johnson-vacciner på lager - de er langtidsholdbare og udløber i 2023.

Der er indtil videre udleveret 10.500 vaccinedoser - langt størstedelen Johnson & Johnson - gennem den frivillige tilvalgsordning.

Kilde: SSI

Oveni det er tilliden til vaccineprogrammerne lav i nogle lande, som modtager COVAX-doser, og hvis de uheldigvis modtog en sending for gamle vacciner, ville det være ødelæggende - både for sundheden og tilliden.

- Det tør FN-systemet simpelthen ikke lægge navn til. Det her er jo ikke en brugtvognsforretning, siger Flemming Konradsen.

Politisk flertal for enkeltlandsmodel

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har fået flere politikere til at reagere.

I Jyllands-Posten kalder Enhedslistens Peder Hveplund det for et "skrækscenarie", hvis vaccinerne skal kasseres.

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden, skriver avisen. Den model møder opbakning fra et politisk flertal bestående af SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, siger Per Larsen fra Konservative.

Over for TV 2 siger Sundhedsministeriet, at "regeringen løbende vurderer muligheden for at donere vacciner til udlandet" og henviser til en melding fra i mandags om, at Danmark donerer 59.300 AstraZeneca-doser med udløbsdato 30. juni til tyske Slesvig-Holsten.

Den næstbedste løsning

Den vurdering kan kun gå for langsomt, mener Flemming Konradsen og Christian Wejse.

Selv om der sandsynligvis er mest brug for vaccinerne længst væk, kan det godt være, at de danske myndigheder bør se kortere efter arvtagere til vaccinedoserne.

- Når vi nu er kommet lidt sent ud af vagten eller ikke har vist fuld rettidig omhu, så kan den næstbedste løsning blive, at vi giver vaccinerne til lande indenfor EU, siger Flemming Konradsen.

Ellers mener han, at man bør i dette særlige tilfælde bør satse på en mere "håndholdt model", hvor Danmark sammen med vaccinerne leverer støtte til de lande, der modtager vaccinerne, så forsyningskæden kommer op at køre.

- Alternativet er jo, at vi kan hælde dem ud i Vest-forbrændingen, og det giver jo ingen mening, siger han.