Coronavirus

Heunicke talte om ny data – men hvor meget nyt er der egentlig at vurdere vaccinerne ud fra?

Der er særligt to spørgsmål, der er nøglen til, at man kan få vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson tilbage, lyder det fra eksperter.

Det kom bag på flere, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag fortalte, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skulle genovervejes i forhold til det danske vaccinationsprogram.

Men siden vaccinerne blev dømt ude, har man fået "langt bedre data og langt mere viden om de her bivirkninger", lød begrundelsen fra sundhedsministeren.

Der er dog ikke afgørende ny viden at komme efter, mener Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital.

Heller ikke selvom millioner af amerikanere, briter og EU-borgere er blevet vaccineret med vaccinerne, siden de blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram.

- Flere vaccinerede kan i sig selv ikke være lig med mere viden. Indrapporteringerne og registreringen kan være forsinket, og man skal også have øje for underrapportering, siger hun.

Jakob Stensballe, der er overlæge, ph.d. og blødningsekspert på Rigshospitalet og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, er enig.

- I min verden er der ikke dukket nye, store ting op. Der ligger ikke nogen nye, opsigtsvækkende studier, men vi er selvfølgelig blevet lidt klogere, siger han.

Millioner af stik

Den større klogskab på AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner skyldes først og fremmest, at flere personer har fået de to vacciner.

AstraZenecas, der er udviklet på det britiske Oxford Universitet, er blevet givet til 25 millioner personer i Storbritannien. De britiske myndigheder har registreret 332 tilfælde af kombinationen af blodpropper og et lavt antal blodplader – det man kalder VITT-syndromet – indtil videre. Men tallet kan stige, understreger Jakob Stensballe.

I EU-landene har man givet 54 millioner doser af AstraZenecas vaccine. Fredag meldte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ud, at der er registreret 316 tilfælde – 174 nye tilfælde siden sidste officielle EMA-udmelding i april. Men siden dengang er også givet 19 millioner flere doser til EU-borgere.

- Man kan sige nu, at vi er blevet bestyrket i, at den her sygdom bliver udløst af vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.

Usikre amerikanske tal

I USA har man ikke rullet AstraZeneca-vaccinen ud, men enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson er til gengæld givet til omkring ti millioner amerikanere. Her har de amerikanske myndigheder fået indrapporteret 32 VITT-tilfælde, mens der er opgjort 62 indberetninger i det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelses bivirkningsdatabase.

Uanset hvad skal de amerikanske tal tages med et gran salt, lyder det. For sammenlignet med Danmark er USA enormt, og der er hverken cpr-numre eller offentlige sundhedsforsikringer.

- Generelt ved man, at der bliver underrapporteret i det amerikanske bivirkningssystem, siger Anne-Mette Hvas.

De europæiske data for Johnson & Johnson-vaccinen er særdeles sparsomme. Der er givet lidt over fem millioner doser til EU-borgere, men indtil videre har EMA ikke meldt officielle tal ud for VITT-tilfældene. Dog er der et kendt tilfælde fra Belgien, hvor en 41-årig kvinde døde efter det sjældne bivirkningsbillede.

- Det er stadig meget tidligt at konkludere noget, fordi tallene først lige er begyndt at melde sig i databaserne, siger Jakob Stensballe.

To ubesvarede spørgsmål

Der stadig to ubesvarede lægefaglige spørgsmål, som gør det svært at vurdere vaccinerne anderledes end sidst, man trevlede data igennem, mener Anne-Mette Hvas.

- Vi ved ikke, hvad der starter kaskaden i kroppen, og vi ved ikke, hvem der er i risiko for at blive ramt, siger hun.

Særligt det sidste havde været nøglen til at rulle vaccinerne bredt ud, for så kunne man undlade at give dem til folk, som var i øget risiko. Men som det ser ud nu, er det usikkert, hvem der bliver ramt, og derfor er alle potentielt i risikogruppen.

Vaccinevurderinger er en afvejning af mange forskellige faktorer, men i grove træk finder man frem til, om vaccinens fordele opvejer risikoen for bivirkninger. Og fordi Danmark nu er relativt langt i vaccinekøen, er de næste, der bliver tilbudt vacciner, ikke i risiko for et alvorligt covid-19-forløb.

- Til gengæld ved vi, at der er en risiko ved at give de her vacciner, så derfor er det for mig at se fornuftigt, at vi venter, til vi er klogere, siger Anne-Mette Hvas.

Faldende dødelighed

Dødeligheden for VITT-tilfældene er lavere i dag, end den var for en måned siden. Dengang lå den omkring 60 procent, mens de nyeste tal ligger mellem 10 og 20 procent, fortæller Jakob Stensballe.

Det skyldes, at vi både blevet bedre til at behandle og til at sætte hurtigt ind, hvis de første symptomer viser sig.

Selvom det er en positiv udvikling, skal man huske, at VITT-tilfældene er alvorlige, siger Jakob Stensballe, der kalder dem "life-changing".

Derfor kan man ikke bare regne overlevelse for et succeskritierium for folk i et massevaccinationsprogram.

- Det her er ikke bare noget, der går over efter et par dage. Man kan potentielt få hjerneskader eller miste noget funktion. Der er senfølger, siger han.

Den egentlige grund?

Begge eksperter mener, at timingen af den nye vurdering og en ny, forsinket vaccinekalender langtfra er tilfældig. For særligt Johnson & Johnson-vaccinen, der kun kræver et enkelt stik for fuld effekt, ville kunne sætte fart under vaccineudrulningen.

- Sundhedsfagligt er der ikke noget afgørende nyt at komme efter her, så jeg kan ikke se andre grunde til en revurdering lige nu end politiske, siger Anne-Mette Hvas.

Men alligevel kan det give mening at samle op på den nye viden, der er opstået efter en måned, mener Jakob Stensballe:

- Hver gang vi gør det, bliver billedet en lille smule mere tydeligt, og vi bliver pejlet mere i den rigtige retning, siger han.

Sundhedsstyrelsen forventer at have en ny vurdering af AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne klar om to uger, i uge 24.