100 år gammel vaccine ser ud til have en effekt mod coronavirus, viser studie
Studier af tuberkulosevaccine er i gang i hele verden. Den ser nemlig ud til at kunne noget, som coronavaccinerne ikke kan.
En ny vaccine ser nu ud til at have meldt sig på banen i kampen mod covid-19. I et nyt studie viser den sig nemlig at have en effekt på 68 procent mod SARS-CoV-2 – en højere beskyttelse end den nu tilsidesatte vaccine fra AstraZeneca.
Men faktisk er ordet "ny" en forkert beskrivelse. For i virkeligheden er der tale om en 100 år gammel vaccine, Calmette-vaccinen, som er udviklet til at beskytte mod tuberkulose.
Det bliver den forsat brugt til. Men da vaccinen allerede er kendt for at have gavnlige effekter på kroppens medfødte immunforsvar, kastede forskere sig ved coronapandemiens start ud i forsøg på at finde ud af, om den også ville have en effekt mod coronavirussen.
Og det tyder det altså nu på, at Calmette-vaccinen har – når den vel at mærke er blevet givet mere end én gang.
Tydelig forskel på antal indlagte efter vaccine
Studiet – der er græsk og endnu ikke er blevet bedømt af fagfæller – har udover at være et meget lille studie en lang række svagheder.
Det er blandt andet ikke undersøgt, hvilke virusvarianter de smittede har haft.
Samtidig er der i nogle tilfælde på grund af manglende kapacitet kun konstateret coronavirus hos de hospitalsindlagte patienter, der alle havde underliggende sygdom, ud fra symptomer og ikke testning.
Alligevel giver studiet grund til den optimisme, som mange forskere håbede: At vaccinen kan have en effekt mod covid-19, siger Anne Marie Rosendahl Madsen, der er læge og videnskabelig assistent på Syddansk Universitet.
- De græske forskere har fundet en tydelig forskel på, hvor mange der blevet syge med covid-19 i forhold til, om patienterne har fået placebo (saltvandsindsprøjtning, red.) eller Calmette-vaccinen, siger hun.
Hun undersøger sammen med blandt andet professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn i et dansk studie Calmette-vaccinens brede effekt på immunforsvaret. Men efter coronavirussens udbrud undersøger studiet nu også, om vaccinen har en effekt, når det gælder covid-19.
Hollandsk studie viste ingen forskel efter et stik, men...
I Holland, Australien og Sydafrika er der også studier af vaccinens effekt på SARS-CoV-2.
Mens det australske studie kæmper med for få deltagere på grund af generel lav smitte i samfundet, har de hollandske forskere i deres studie ikke kunnet se en effekt af Calmette-vaccinen, når det gælder antallet af smittetilfælde.
Det kan dog skyldes den simple forklaring, at de hollandske forsøgspersoner kun har fået et og ikke to vaccinestik.
I Holland bliver befolkningen nemlig ikke vaccineret mod tuberkulose fra barns ben. Det er derimod tilfældet i blandt andet Grækenland og i Sydafrika, hvor der derfor er tale om revaccination, når forsøgspersonerne bliver vaccineret i forbindelse med landenes studier.
- Meget tyder på, at der vil være større effekt på immunforsvaret ved revaccination. Det peger flere studier også på. Det er mere effektivt, jo flere gange man får vaccinen, siger Anne Marie Rosendahl Madsen.
Også i Danmark har langt de fleste voksne, der er født før 1977, fået Calmette-vaccinen. Derfor er der også hovedsageligt tale om revaccination, når danske forsøgspersoner bliver vaccineret i forbindelse med det danske Calmette-studie.
I Sydafrika holder komité øje med "spektakulær beskyttelse"
Ingen af studierne når formentligt at få betydning for den verdensomspændende vaccineudrulning, der er i gang lige nu.
Det skyldes blandt andet, at nogle af de store studier er blevet sat tilbage af den hurtige udrulning af de specifikke vacciner som Pfizers og Modernas.
Det danske studie er stadig i gang med at inkludere deltagere og er – ligesom det sydafrikanske – et dobbeltblindet studie. Det betyder, at hverken forsøgspersonen eller forskerne ved, om deltagerne har fået Calmette-vaccinen eller placebo, før studierne bliver afsluttet i slutningen af i år.
I en mail til TV 2 oplyser den sydafrikanske professor Andreas Diacon ved Stellenbosch University i Cape Town i Sydafrika, at en uafhængig komite holder øje med resultaterne fra det sydafrikanske studie.
Han skriver desuden, at hvis forsøgene viser, at Calmette-vaccinen har en "spektakulær beskyttelse" mod covid-19, vil forsøgene med vaccinen blive stoppet for at kunne blive rullet bredt ud.
Det er endnu ikke sket.
- Men det kan også skyldes, at vi – ligesom grækerne – har relativt få "covid-relaterede hospitalsindlæggelser", som er slutformålet (for studiet, red.), skriver han og fremhæver, at der bliver indsamlet mange andre data, der kan vise, om vaccinen har en anden effekt end at hindre indlæggelser.
Vaccinen kan måske noget, som coronavaccinerne ikke kan
Når de græske resultater alligevel gør indtryk på flere forsker, skyldes det den 100 år gamle vaccines potentiale, når det gælder kroppens immunforsvar. Eller sagt med Anne Marie Rosendahl Madsens ord:
- Det bliver ikke sidste gang, vi bliver ramt af en verdensomspændende virus, og det er vigtigt at lære så meget som muligt, til når det sker igen.
Det sidste års rekordhurtige udvikling af flere coronavacciner betyder heller ikke, at Calmette-vaccinen – hvis den viser sig at have en effekt mod SARS-CoV-2 – ikke har sin berettigelse.
Tværtimod.
For Calmette-vaccinen er nemlig ikke specifikt rettet mod SARS-CoV-2 som de nyudviklede coronavacciner. Den stimulerer derimod kroppens brede immunforsvar.
Det betyder, at de virusmutationer, som allerede er sket flere gange, ikke vil være en udfordring for Calmette-vaccinen, sådan som eksperterne frygter er tilfældet med de specifikke vacciner.
- Vi forventer ikke, at Calmette-vaccinen i den brede befolkning vil have en beskyttelse, som er i nærheden af den, specifikke vacciner giver. Men den vil måske kunne ruste personer bedre, og hvis den kan booste kroppens immunforsvar, kan vi vinde noget tid, siger Anne Marie Rosendahl Madsen.
Vaccinen er godkendt og gennemtestet, og man ved, at der er få bivirkninger. Hvis der bare er antydningen af, at den har en effekt mod covid-19, hvorfor revaccinerer man så ikke bare nu i alle de lande, hvor befolkningen har fået første stik?
- Som videnskabsfolk er vi ikke så vilde med bare at gøre noget uden gennemtestede og videnskabelige beviser. Vi skal kun vaccinere, hvis det giver mening. Samtidig skal der også være nok vacciner til at beskytte de små børn i verden mod tuberkulose, siger hun.