Samfund

Regeringen vil have de studerende ud af de store byer - sådan gik det sidst, man forsøgte

Det er kun ganske få år siden, at en regering forsøgte at flytte studiepladser ud i provinsen - uden at de studerende fulgte med.

Der skal tegnes nye streger på det danske uddannelseskort.

Det mener regeringen, der er klar til at flytte videregående uddannelser fra København, Aarhus, Aalborg og Odense ud til byer i resten af landet.

Men det er ikke første gang, at en regering forsøger at flytte flere studerende til provinsen.

Det samme gjorde VLAK-regeringen i 2018. Og det blev aldrig en stor succes, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hvordan gik det sidste gang?

Da Lars Løkke Rasmussens regering i 2015 satte gang i at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstaden, var der også store tanker om at gøre det nemmere at tage en uddannelse i provinsen.

Derfor blev der sat 160 millioner kroner af til at etablere uddannelsesinstitutioner rundt i landet, hvor man kunne uddanne sig til for eksempel lærer, bioanalytiker og markedsføringsøkonom.

Uddannelserne blev placeret i byer som Helsingør, Kalundborg, Skjern, Svendborg og Rønne, og det var planen, at der skulle skabes 500-1000 uddannelsespladser.

Men sådan gik det aldrig. Det viser et svar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til SF's uddannelsesordfører, Astrid Carøe.

Hvad hvis storbyen er afgørende for de studerende?

Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelser i Tænketanken DEA

I 2018 kom satsningen fra start med 109 optagne studerende. I 2020 var det faldet til 94 studerende.

I Hobro har de ikke haft en eneste ansøger til uddannelsen som professionsbachelor i eksport og teknologi. Og i efteråret 2020 var der 0 studerende på læreruddannelsen i Helsingør.

Derudover er fire af uddannelserne lukket igen.

Hvad gik galt? Og har politikerne taget noter og lært af den seneste udflytning?

Hvordan gik det galt?

Det afgørende problem var, at regeringen oprettede nye uddannelsesstationer rundt omkring i landet udenfor de store byer - uden at ret mange studerende søgte dem.

Det forklarer Mads Fjord Jørgensen, der er programleder for videregående uddannelser i Tænketanken DEA.

- Flertallet af unge søger mod de større byer, og det er taget til de seneste år, siger han.

DEAs analyse viser, at mens andelen af uddannelser med ledige pladser er meget stabil på godt 30 procent i de fire store byer, er den højere i resten af landet og vokset fra godt 40 procent til nu godt 50 procent

Vi skal flytte uddannelserne derud, hvor de spiller sammen med erhvervslivet.

Kim Ruberg, formand for organisationen Balance Danmark

Som følge af VLAK-regeringens plan kan de studerende flere steder kun tage dele af uddannelsen og skal derefter skifte skole eller universitet.

Sådan er det for eksempel med læreruddannelsen i Helsingør, som skal færdiggøres i København.

I 2020 var der ikke nok ansøgere til at starte et hold i efteråret. Derfor gik man i gang med at kontakte alle dem, der havde ansøgt om at læse til lærer i København, og som boede i Hillerød eller højere oppe i Nordsjælland.

- Der var 90, og ingen af dem ville tage mod alternativet om at læse i Helsingør i stedet for Købehavn, så vi kunne faktisk ikke oprette et hold i efteråret 2020, siger Stefan Herman, der er formand for Danske Professionshøjskoler.

Det store problem var i hans øjne rekrutteringen af studerende. Og det kan Mads Fjord Jørgensen genkende.

- Det er altid en mulighed, at de unge følger med. Det er der bare ingen, der ved. Og tallene tyder på, at selv om der er muligheder uden for de store byer, har de studerende mange steder ikke søgt dem i særlig stort omfang , siger han.

Hvordan kan det lykkes?

Spørger man en ekspert i unge i provinsen, er der specifikke krav, der skal opfyldes, for at udflytningen af uddannelser kan blive en succes.

- Det handler om opbakning i lokalsamfundet, om at erhvervslivet og civilsamfundet er involveret, og om at der er et godt samarbejde mellem de forskellige aktører, siger Eva Guldløv, der er antropolog ved Aarhus Universitet.

I 2017 blev der oprettet en ingeniøruddannelse i Kalundborg efter efterspørgsel fra erhvervslivet. I januar sprang de første 18 studerende ud som færdiguddannede og sikrede sig jobs i nærområdet.

Og succesen i Kalundborg overrasker ikke Kim Ruberg, som er formand for organisationen Balance Danmark, der tæller 23 kommuner og en række virksomheder i provinsen.

- Vi skal flytte uddannelserne derud, hvor de spiller sammen med erhvervslivet. Hvor der er spændende praktikpladser som studerende, og hvor man kan etablere sig med partner og børn på sigt, siger Kim Ruberg.

- Det kan også skabe spændende forskningsmiljøer, for vi har langt flere forskere i private virksomheder end på universiteterne.

Som eksempel peger han på Sønderjylland, hvor netop den slags udvikling er i gang.

- Den er drevet af Danfoss og en lang række virksomheder nede ved Als, og egnen er nu et af verdens førende centre for mechatronics (kombinationen af teknik og elektronik, red.) med studerende fra udlandet, siger Kim Rubjerg.

Og netop de erfaringer er kernen i at skabe succes denne gang: At gøre uddannelsesstederne attraktive.

Det er afgørende at skabe et studiemiljø med både bred faglighed og fredagsbar.

Mads Fjord Jørgensen, programleder for videregående uddannelser i Tænketanken DEA

Denne gang er der for eksempel tale om uddannelser, man kan tage fra start til slut samme sted.

Derudover har regeringen placeret uddannelserne i eksisterende studiemiljøer som eksempelvis den nye jurauddannelse i Esbjerg, hvor der i forvejen er flere videregående uddannelser – herunder universitetsuddannelser.

Og netop det er gode greb, mener Mads Fjord Jørgensen fra tænketanken DEA.

- Man ved fra forskning og analyser, at det er afgørende for uddannelsernes levedygtighed at skabe et bredt fagligt og socialt studiemiljø, hvor der er andre unge man kan mødes med fx til fredagsbar, siger han.

Men trods de gode greb er regeringens udfordring stadig at sørge for, at nok studerende følger med de flyttede uddannelser.

- Hvad hvis storbyen er afgørende for de studerende? Begrænser man pladserne i København, ved man ikke, om de studerende søger andre steder i landet i stedet eller fravælger uddannelsen til fordel for noget andet i hovedstaden eller slet ikke søger ind på en uddannelse. Og det er dér, jeg godt kan blive bekymret, siger Mads Fjord Jørgensen.