Samfund

Dansk mor til fem i Syrien-lejr i tårer: - Giv os en ny chance

TV 2 har mødt to af de i alt tre kvinder, som de danske myndigheder nu vil hente hjem fra lejre i Syrien.

En fireårig pige klædt i kjole og med lyserøde elastikker i sit kraftige, mørke hår kommer løbende ud fra en af al-Roj-lejrens få murstensbygninger.

På ryggen bærer hun en taske i skrigende pink.

Den er pakket med de ting, hun vil have med, når de danske myndigheder kommer og henter hende - når hun skal ”hjem til Danmark”, som hendes mor formulerer det, da TV 2 møder hende og en anden af de i alt tre kvinder, som regeringen har besluttet at hente til Danmark.

Den fireårige med rygsækken lider ifølge danske myndigheder af PTSD. Foruden hende har hendes 31-årige mor en dreng på fem år. Moren ønsker ikke at lade sig interviewe.

Den anden kvinde, TV 2 møder, fortæller, at hun - ligesom resten af lejrens i alt 800 familier – har hørt om regeringens beslutning i tv.

- Jeg er rigtig glad, men samtidig er jeg også nervøs. Jeg ved ikke, hvad der skal ske med mine børn, siger den 33-årige etnisk danske mor.

Kan få dårlige tanker

Undervejs i interviewet bliver det tydeligt, hvad der fylder mest hos den 33-årige mor til fem.

Hun frygter, at de danske myndigheder fjerner hendes fem børn, så snart familien sætter fødderne på dansk jord.

- Det er bedre, at børnene bliver hos os. Hvis de bliver fjernet, vil de sikkert få dårlige tanker om Danmark og de danskere, der har besluttet det, siger kvinden.

Hun optræder anonymt af hensyn til hendes og børnenes sikkerhed.

TV 2 er bekendt med kvindens identitet.

- Havde ikke set det med fly og bomber

Den 33-årige kvinde, som har sagt ja til et interview, rejste sammen med sin mand og deres dengang fire børn til Syrien i 2014.

Her kunne folk fra forskellige dele af verden leve side om side med en forståelse for, at alle ikke er ens, mente de. En virkelighed, der – ifølge hende – ikke fandtes i Danmark.

Giv os en ny chance. Et liv. Vi har ikke et liv her

33-årig etnisk dansk kvinde

Men drømmen om kalifatet viste sig at være en anden end den, hun og hendes mand havde forestillet sig.

- Det var virkelig hårdt. Vi kom til et sted, hvor vi ikke kunne sproget, der var fly og bomber. Det lyder meget naivt, men jeg havde ikke lige set det med fly og bomber.

Jeg kan huske 2014. Da vidste vi godt, at folk fik hugget hovedet af. Vi vidste godt, at udenlandske journalister blev henrettet. Alle de der ting. Det må du også have vidst, da du tog afsted. Hvordan kan det være, at du tog afsted alligevel?

- Jeg vidste det virkelig ikke. Det kan godt være, det lyder naivt, men jeg havde fire børn, så jeg sad ikke på nettet og undersøgte det, siger kvinden.

Farens fremtid uvis

Da nyheden om, at Danmark nu ville hjemtage tre kvinder og i alt 19 børn nåede lejrens tv-skærme, affødte det et glædesudbrud hos den ældste datter, fortæller moren.

- Nu skal vi se far!, løb hun ifølge moren jublende ind og meddelte sin sovende lillesøster.

Men intet tyder imidlertid på, at det bliver tilfældet.

Faren har fået frataget sit danske statsborgerskab og sidder fængslet i et af de kurdisk-kontrollerede fængsler for internationale IS-krigere. Her sidder ifølge Syriens Demokratiske Styrker (SDF) sammenlagt op mod 7000 fanger, som alle venter på retsforfølgelse.

Sidst, moren og de fem børn så ham, var i 2019, fortæller hun.

Fordi den danske regering alene har taget stilling til kvinderne og børnenes skæbner, er fremtiden for det ukendte antal mænd med dansk tilknytning i fængslerne fortsat uvist.

Kurderne råber på hjælp til at etablere en international domstol, så de fængslede mænd kan retsforfølges og afsone deres straf i Syrien.

’Giv os en ny chance’

Da TV 2s journalist spørger kvinden, om hun har noget, hun gerne vil sige til de danskere, der måtte være nervøse ved udsigten til at få en mistænkt IS-tilhænger til landet, begynder hun at græde.

- Giv os en ny chance. Et liv. Vi har ikke et liv her, siger kvinden og tørrer sine øjne, hvilket er det eneste, der ikke er skjult bag stof og mundbind.

Hvordan kan danskerne være sikre på, at de ikke henter terrorister hjem? At vi ikke henter en trussel hjem til det danske samfund?

- Jeg kan jo svare alt muligt, men jeg tror bare, at folk skal tænke, at nu har vi siddet her i så lang tid og haft det hårdt. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der har lyst til at komme hjem og lave et eller andet. Vi har brug for at leve et normalt liv.

Kunne hun skrue tiden tilbage til 2014, da hun og hendes mand traf beslutningen om at forlade deres jyske hjem og rejse til Syrien, ville hun havde handlet anderledes. For børnenes skyld, forklarer hun:

- De er langt bagud i forhold til børnene i Danmark. De går ikke i skole, og de har oplevet ting, som ingen børn bør opleve.

Med børnene i Zoo

Hvornår og hvordan, de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres i alt 14 børn kommer ud af lejren i det nordlige Syrien, er fortsat uvist.

Udenrigsministeriet oplyser til TV 2, at de danske myndigheder ikke er i direkte kontakt med kvinderne i lejrene, men i stedet har orienteret dem om hjemtagelsesplanen via deres advokater og pårørende.

Ifølge TV 2s oplysninger har de danske myndigheder dog endnu ikke rettet officiel henvendelse til det kurdiske selvstyre, trods beslutningen om at hjemtage kvinder og børn dem nu ligger en uge tilbage.

Begge kvinder, som TV 2 tirsdag har mødt i lejren i det nordlige Syrien, håber snart at få vished.

De har tidligere været af den opfattelse, at de ville blive hentet til Danmark, fortæller de. Så nu vil de se det, før de for alvor tør tro det.

Frygter for sin søn

Tiden er særligt afgørende for netop denne kvinde, da hendes ældste barn er en søn på 13 år.

I lejrene fjernes drengebørn og overføres til et afradikaliseringscenter, når de er i alderen 13-14 år. Det betyder, at sønnen potentielt kan blive fjernet når som helst.

- Jeg ligger søvnløs om natten og er bange for, at de kommer og tager ham, siger moren og tilføjer, at hendes største ønske er at komme til Danmark sammen med sine børn:

- Jeg vil bare gerne have lov at tage mine børn med i Zoologisk Have og lave andre normale ting.

Ingen garantier

Foruden de tre kvinder og deres 14 børn har regeringen indvilliget i at hente yderlige fem børn med dansk tilknytning, hvis mødre har fået frataget deres statsborgerskab og derfor ikke vil få samme tilbud.

Skal de fem børn til Danmark, kræver det, at mødrene frasiger sig dem.

Lige meget hvor godt de mennesker vil børnene det, så har de ikke forståelse for, hvad børnene er gået igennem

33-årig etnisk dansk kvinde og mor til fem

Om de 14 børn vil blive fjernet fra deres mødre, når de når Danmark, er endnu uvist.

Socialminister Astrid Krag (S) har tidligere sagt, at det vil afhænge af individuelle vurderinger.

I den forbindelse lød det ligeledes fra ministeren, at børnene i tilfælde af en anbringelse ikke vil være garanteret at blive placeret hos familiemedlemmer.

Kun hun forstår børnene

Kvinden, som TV 2 tirsdag har talt med, kalder det direkte dumt, hvis myndighederne skulle vælge at tage hendes børn fra hende.

De har vurderet hende så mange gange efterhånden, at de må kunne se, at hun ikke længere er ”samme sted”, forklarer hun.

Den holdning gælder uagtet om børnene skulle blive placeret hos kvindens etnisk danske familie i Jylland eller hos fremmede:

- Lige meget hvor godt de mennesker vil børnene det, så har de ikke forståelse for, hvad børnene er gået igennem, siger hun til TV 2.

Ifølge regeringen vil kvinderne blive fængslet og forsøgt retsforfulgt, når de ankommer til Danmark.

Begge kvinder, som TV 2 har talt med tirsdag, mener allerede, at de har udtjent deres straf.