Samfund

To børn omkommet i brand

Politiet beskriver branden som voldsom.

To børn på 7 og 11 år har mistet livet natten til mandag efter en brand i et hus i Hobro.

Det fortæller Nordjyllands Politi til TV 2.

Moren og hendes samlever var også i huset, men er uskadte.

- Det er en voldsom brand. Vi kender ikke årsagen til den endnu, siger vagtchef Poul Fastergaard til TV 2.

Det var en person, der kom forbi huset, der anmeldte branden klokken 01.36.

Kort efter kørte Nordjyllands Beredskabs afdeling i Hobro til stedet.

Da brandfolkene kom frem, var huset overtændt, og de måtte tilkalde assistance fra Station Mariager.

Omkring klokken 02.30 skrev brandfolkene på Twitter, at de havde branden under kontrol.