Bæver i Klosterheden.
Danmark redder jord

I 2500 år var bæveren uddød i Danmark - nu deler den for alvor vandene

I 1999 blev bæveren sat ud i de danske åer for at skabe biodiversitet. Men den skaber også et stigende antal konflikter og voksende udgifter.

En kølig morgen i december lige før solopgang gik et vildtkamera ved Ramløse å i Nordsjælland i gang med at optage. Kameraets infrarøde sensor havde registreret et varmt objekt, som bevægede sig ved bæverdæmningen i åen.

Kameraet var sat op af grundens ejere, et pensioneret ægtepar. De syntes, at det var spændende, at en bæver havde bygget bo på deres private jord, og de var nysgerrige efter at følge dens natlige aktiviteter.

Men ægteparret fik sig noget af en overraskelse, da de så videooptagelsen fra 12. december 2020.

- Vi havde jo troet, at vi skulle se nogle billeder af bæveren. Så vi sad måbende, da det viste sig, at det var en mand, som gik og rodede i dæmningen med en stor pind, siger Johanne Arum Jensen til TV 2.

En uge senere blev bæverdæmningen i nattens mulm og mørke fjernet helt af ukendte gerningsmænd.

Denne handling, som er ulovlig, da bæveren er totalfredet i Danmark, er dog bare ét eksempel ud af mange på, at den store gnaver er blevet genstand for en krig mellem tilhængere og modstandere.

Om 'Danmark redder jord'

Den vilde natur har det skidt i Danmark. Alt for mange dyr og planter er i fare for at forsvinde for altid, fordi de mangler levesteder.

Næsten 75 procent af Danmarks areal består af opdyrket jord, veje og byer, som vokser og vokser. Kun cirka 3 procent af vores skove er overladt til den vilde natur. 

Flere end 2400 arter er i fare for at uddø fra den danske natur. Det er næsten en femtedel af de 10.662 arter, som eksperter har set på. 

I samarbejde med Den Danske Naturfond sætter TV 2 derfor i hele uge 20 fokus på biodiversitet under overskriften 'Danmark redder jord'.

Søndag klokken 19.30 sendes det store indsamlingsshow, hvor danskerne har mulighed for bidrage til, at mere natur bliver fredet i Danmark. Giv dit bidrag allerede nu her.
 

For er bæveren naturens frelser, eller er den en ballademager? Gavner den mere, end den skader?

Meningerne er mildest talt delte.

På den ene side står landmændene og skovejerne, som får oversvømmet deres jorder og gennemgnavet deres træer. På den anden side står miljøfolk og biologer, som er begejstrede over den hårdt tiltrængte biodiversitet, som bæverne skaber gennem deres hærgen i naturen.

I takt med at bestanden af bævere har bredt sig, er uenighederne og antallet af henvendelser om skader kun blevet større.

Da bæveren kom tilbage efter 2500 år

I de senere år er begrebet "rewilding" blevet stadig mere udbredt i kampen for at redde de truede insekter, dyr og planter.

Rewilding betyder "at gøre vild igen" og går ud på at genudsætte store græsædere og andre pattedyr i naturen for at leve vildt. Formålet er at genskabe de økosystemer, som mennesker gennem århundreder har ødelagt ved at dræne og opdyrke jorden.

Herhjemme er blandt andet heste, køer, bisoner og elge sat ud i afgrænsede naturområder, hvor de får lov at passe sig selv uden menneskers indblanding.

Da miljøminister Svend Auken tilbage i 1999 tog initiativ til, at bæveren skulle genudsættes i den danske natur, var rewilding imidlertid noget helt nyt og eksotisk.

Bæveren havde på det tidspunkt været uddød herhjemme i omkring 2500 år siden den sene bronzealder, hvor den var blevet jagtet intensivt på grund af sin varme pels og spiselige kød.

Men nu skulle den altså tilbage til de danske åer, nærmere bestemt i Klosterhede Plantage i Jylland, som er Danmarks tredjestørste skovområde.

En delegation af folk fra Naturstyrelsen blev sendt ned til Elben i Nordtyskland, hvor de med store net fangede de 18 bævere, som skulle transporteres hjem til Danmark.

- Vi hentede bæverne hjem i nogle massive og meget tunge bure, som var foret med jern. Hvis de kun var af træ, ville bæverne jo splitte dem ad på ingen tid, siger tidligere skovfoged, nu seniorkonsulent i Naturstyrelsen Thomas Borup Svendsen, som var med til aktionen, til TV 2.

Da de 18 tyske bævere blev lukket ud af kasserne for at starte en ny tilværelse i de jyske vandløb, vakte det stor opsigt i hele landet.

Og pressen fik hurtigt en masse at fortælle om.

Første konflikt opstod kort efter ankomsten

En måned efter at de importerede bævere i oktober 1999 ankom til Klosterhede mellem Lemvig og Struer, bragte TV MIDTVEST et interview med en haveejer, som var vågnet op til et skræmmende syn.

En række frugt- og piletræer var i nattens løb blevet fældet som tændstikker, og der lå friske gnavespåner i form af gigantiske stykker savsmuld overalt på græsset. Et tydeligt tegn på, at det var en bæver, der havde været på spil.

Og det mest overraskende var, at den utilfredse haveejer boede i Nees, over 20 kilometer fra udsætningsstedet. Så hvis nogen havde troet, at bæverne ville holde sig inden for et afgrænset område i Klosterhede Plantage, tog de grundigt fejl.

Fakta om bæveren

  • Bæveren er Europas største gnaver. Den er fredet og beskyttet af EUs habitatsdirektiv.
  • Ved at bygge dæmninger og gnave sig igennem træer er bæveren med til at skabe småsøer, lysninger og dødt ved, der giver gode betingelser for andre arter.
  • Bæveren er vegetar og lever af planter, bark og grene. Er særligt glad for birk og pil.
  • En voksen bæver kan blive op til 135 centimeter fra snudespids til haletip og vejer op til 35 kilo.  Hunnen er større end hannen.
  • Et bæverpar holder sammen i årevis og får typisk ét kuld om året på en-tre unger.
  • Bæverboet er som regel en hytte, bygget af grene, kviste og mudder. Men det kan også være en hule, der er gravet ind i en søbred.
  • For at hindre rovdyr i at komme ind i boet er indgangen dækket af vand. Blandt andet derfor bygger bæveren dæmninger, så den kan regulere vandstanden.
  • Bæverens store fortænder er orange på ydersiden og skarpe som en mejsel. Tænderne vokser hele bæverens liv.
  • Halen er flad og hårløs og kan være op til 37 centimeter lang. Ved at klaske med halen i vandet kan bævere advare hinanden om fare.
  • Pelsen er lys- eller mørkebrun og så tæt og ulden, at vandet ikke kan trænge ind og nedkøle kroppen.
  • På bæverens bagdel sidder to kirtler, der danner en gulbrun væske, kaldet bævergejl. Denne væske er op gennem historien blevet anvendt til blandt andet at lave parfume.

Der kom da også snart meldinger fra andre grundejere og landmænd i den midtjyske region, som havde fået ødelagt større eller mindre dele af deres ejendom. De mente, at de skulle have dækket deres udgifter.

Men fra starten lød meldingen fra myndighederne, at da der var tale om vilde dyr, havde private grundejere ingen krav på erstatning.

Til gengæld tilbød Naturstyrelsen at rykke ud og forsøge at udbedre den ravage, bæverne havde anrettet på erhvervsejendom og samtidig forebygge yderligere skader.

Men det viste sig snart at blive et møjsommeligt evighedsarbejde.

Stigende udgifter til bæverskader

I takt med at bæveren har bredt sig over et stort område i det vestlige Jylland, helt op til Hanstholm i nord og ned til Varde og Kolding mod syd, er også sammenstødene med grundejere eskaleret gennem årene.

Antallet af henvendelser til Naturstyrelsen Vestjylland om hjælp til at få udbedret bæverskader er derfor steget markant.

Nogle landmænd har vi været ude hos i de sidste 15 år

Henning Fjord Aaser, specialkonsulent i Naturstyrelsen

Hvor der i 2010 var omkring 20 grundejere, som henvendte sig, var tallet i 2020 firedoblet til 80 henvendelser.

Det viser en optælling fra logbøgerne i de nævnte år, som specialkonsulent Henning Fjord Aaser fra Naturstyrelsen har foretaget. Han vurderer, at 60 procent af henvendelserne kommer fra landmænd og hobbybrug.

- Heldigvis kan vi afhjælpe de fleste af problemerne ved at tage ud og fjerne dæmningerne helt eller delvist. Det er sådan en ongoing proces hos nogle landmænd, hvor vi er ude op til et par gange om ugen og fjerne de samme dæmninger, siger Henning Fjord Aaser og tilføjer.

- Nogle landmænd har vi været ude hos i de sidste 15 år.

Når han taler om at "fjerne dæmninger", gælder det kun bæverens mindre vigtige bygningsværker, de såkaldt sekundære dæmninger. De primære dæmninger, som beskytter bæverboet, må ikke røres i de kritiske perioder, hvilket er før vinteren og op til yngleperioden i foråret.

Udgifterne til udbedring af skaderne har gennem årene fulgt en tilsvarende opadgående kurve fra cirka 180.000 kroner i 2005 til over en million i 2020.

Heraf er 90 procent gået til arbejdsløn og resten til materialer som eksempelvis hegn og rør. Udgifterne er alene opgjort i den vestjyske region.

På Sjælland, hvor der ti år senere, fra 2009-2011, blev sat 23 bævere ud ved Arresø, er problemerne også taget til i løbet af årene. Men her har der ikke været så meget fokus på hverken optælling af bæverbestanden eller opgørelse af udgifter.

Det anslås, at der i 2019 var mellem 240 og 270 bævere i Jylland og mellem 50 og 60 på Sjælland.

I grafikken nedenfor ses det, hvilke områder bæverne havde spredt sig til i 2010, og hvor de er blevet observeret i perioden 2016-2019. Træk i slideren, og se forskellen.

Bæver 2010
Bæver 2019

Hvis bestanden stiger med samme hastighed i de kommende år, som den har gjort hidtil, regner forskerne med, at der i 2025 vil være så mange individer, at bæveren ikke længere behøver at være beskyttet af fredning.

Stor uenighed om bæverens berettigelse

Det er dog ikke kun landmænd og andre grundejere, der er utilfredse med bævernes genindførelse i den danske natur.

De danske lyst- og sportsfiskere har fra starten været stærkt kritiske overfor, at den langtandede fætter fik fri adgang til de jyske åer og vandløb.

Bæveren vil have stillestående vand, og derfor dæmmer den op. Men vandløb er lige det modsatte, der skal vi have strømmen

Bent Lauge Madsen, vandløbsekspert

Pensioneret vandløbsekspert og tidligere topforsker i Miljøministeriet Bent Lauge Madsen kalder beslutningen om at hente bæveren til Danmark i sin tid for "dybt inkompetent".

Ligesom lystfiskerne er han harm over, at bævernes dæmninger nogle steder hindrer laks og ørreder i at komme ind til deres gydepladser. Han frygter, at det vil medføre, at laksen igen forsvinder fra de danske vandløb, efter at den netop var vendt tilbage i stort antal.

- Det er fuldstændigt uforståeligt, at vi med den ene hånd har postet millioner af kroner i at genoprette vandløb, mens vi med den anden hånd lader bæveren ødelægge de gode resultater, siger Bent Lauge Madsen til TV 2 og tilføjer.

- Bæveren vil have stillestående vand, og derfor dæmmer den op. Men vandløb er lige det modsatte, der skal vi have strømmen. Det betyder, at bæveren ødelægger vandløbsbiodiversiteten.

Bent Lauge Madsen har for nylig skrevet et 50 sider langt notat, en slags forsvarsskrift for vandløbene, som han har sendt til sin tidligere arbejdsgiver, Miljøministeriet. Dog endnu uden at få svar.

Har bæveren gavnet biodiversiteten?

Spørger man biologer og miljøforskere, så er der ingen tvivl om, at bæveren – på trods af udfordringerne – er en succeshistorie.

Som "økologisk nøgleart" og "økosystem-ingeniør" har den formået at gøre præcis det, den kom for: Nemlig at forsyne en masse andre dyr, planter og insekter med nye levesteder. Det vil sige skabe biodiversitet.

Vi skal helt op i størrelsesordenen elefant for at finde et andet dyr, som er i stand til at fælde træer

Jesper Erenskjold Moeslund, forsker i biodiversitet

De træer, som bæverne fælder, ligger og rådner, og det er til gavn for insekter og svampe. Samtidig kommer der mere lys ned til skovbunden og i vandet, hvilket blandt andet fører til flere vandplanter.

- Bæveren er jo speciel, fordi den kan skabe noget ravage i naturen. Vi skal helt op i størrelsesordenen elefant for at finde et andet dyr, som er i stand til at fælde træer. Eller rettere elefanten trækker træer op med rod, siger Jesper Erenskjold Moeslund, der er forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Vandområderne, der opstår ved, at bæveren bygger dæmninger, kan desuden forbedre forholdene for en række padder, insekter og visse fiskearter, som netop trives bedst i stillestående vand.

De nye landskaber giver samtidig fødegrundlag for truede flagermusearter og vandfugle.

I en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet fra 2014 konkluderes det, at bæverens påvirkning af landskabet i Klosterheden er "udtalt", og at de nye naturtyper allerede skaber grobund for flere typer af græs, urter og planter.

Det er lige præcis den variation, vi har brug for i det danske landskab

Aksel Bo Madsen, biolog

- Dét, at vi har fået en art ind, som har den fantastiske evne, at den kan få vand til at stuve op i perioder og skabe de her vådområder, er helt genialt. Det er lige præcis den variation, vi har brug for i det danske landskab, siger biolog Aksel Bo Madsen fra Aarhus Universitet.

I Miljøstyrelsen mener forstfuldmægtig Ejgil Andersen endda, at bæveren kan blive en fremtidig løsning på den ulveudfordring, der i de senere år har præget det midtjyske område.

- De steder i Europa, hvor man både har bæver og ulv, er bæveren faktisk en vigtig fødekæde for ulven. Så hvis vi kigger lidt længere frem, vil ulven tage færre får, samtidig med at vi undgår, at der kommer for mange bævere. Sådan er den naturlige dynamik, fastslår Ejgil Andersen.

Hærværksmand meldt til politiet

Tilbage i Nordsjælland, hvor ægteparret Johanne og Jørgen Arum Jensen i december sidste år var udsat for, at en bæverdæmning på deres private grund blev fjernet af ukendte gerningsmænd, er der heldigvis godt nyt at berette.

Det er jo uheldigt, når folk selv går ud og agerer på den måde

Niels Worm, vildtforvaltningskonsulent

Bæveren overlevede vinteren på trods af, at dens bo blev ødelagt, og den har nu – med hjælp fra familiemedlemmer – opbygget en ny, flot dæmning.

- Det har været spændende at følge med i byggeriet og se, hvordan de kunne gøre dæmningen så tæt, at vandet faktisk ikke kunne komme igennem. Alt det, sådan et lille dyr bare kan finde ud af at lave, synes vi jo er vildt fascinerende, lyder det med en varm latter fra Johanne Arum Jensen.

Videoklippet med manden, der i december stod og rodede i bæverens oprindelige dæmning, har parret indleveret til Naturstyrelsen, som efterfølgende har anmeldt hærværket til politiet.

- Det er jo uheldigt, når folk selv går ud og agerer på den måde. Hos Naturstyrelsen prøver vi at hjælpe med at løse problemerne og få lavet nogle aftaler, så alle kan være her. Heldigvis er det min opfattelse, at langt de fleste mennesker er positivt indstillede, siger Niels Worm, som er vildtforvaltningskonsulent i Naturstyrelsen Sjælland.

Hvad angår bæverens fremtidige levevilkår her i landet, er han også optimistisk. Faktisk er han overbevist om, at det ikke varer længe, før det pelsklædte dyr har bredt sig til det meste af landet.

- I Jylland har vi set, at bævere har krydset Limfjorden flere steder. Og når de kan det, vil jeg vurdere, at de også på et tidspunkt vil krydse Lillebælt og indtage Fyn og de omliggende øer, siger han.

Ifølge beregningerne vil der i 2030 være mellem 520 og 770 bævere i Danmark.

Hele uge 20 sætter TV 2 fokus på biodiversitet under overskriften 'Danmark redder jord'. Søndag sendes det store indsamlingsshow, hvor danskerne har mulighed for at bidrage til, at mere natur bliver fredet i Danmark.