Samfund

Fiskere vil have 225 millioner kroner for at ophugge deres både

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) kalder forslaget for "ikke urealistisk". Der er afsat milliardstor EU-pulje til fiskerinationer.

Der skal gøres indhug i den danske fiskeflåde, hvor hvert femte fartøj, der bruges til såkaldt konsumfiskeri, skal fjernes og ophugges.

Sådan lyder forslaget fra Danmarks Fiskeriforening, der repræsenterer 1200 fiskere og cirka 700 fartøjer.

- Det er nødvendigt på grund af den regning, vi kommer til at betale for EU’s handelsaftale med Storbritannien, der blev indgået til jul, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, i forbindelse med foreningens generalforsamling.

Danske fiskere er utroligt hårdt ramt, og det er en træls situation

Rasmus Prehn (S), minister for landbrug, fødevare og fiskeri

Forslaget skønnes at koste i omegnen af 225 millioner kroner og er en del af et større udspil om fremtidens fiskerierhverv.

Færre fisk

Traditionelt har danske fiskere haft nem adgang til britisk farvand. Men det ændrede sig, da Storbritannien trådte ud af EU sidste år.

På forhånd var fiskerne udråbt som nogle af dem i Danmark, der ville blive ramt mest direkte af Brexit. I en rapport fra 2018 anslog forskere fra Aalborg Universitet eksempelvis, at fisk for op mod en milliard kroner og potentielt mere end 800 danske arbejdspladser kunne gå tabt.

Ifølge Svend-Erik Andersen er det netop fiskerne, der har betalt prisen, da EU og Storbritannien skulle blive enige om en ny handelsaftale som følge af det britiske farvel.

- Der er blevet betalt med kvoter, der er blevet afleveret til britiske fiskere for at indgå frihandelsaftalen. Det hele har ikke noget med fiskeri at gøre, så det er rimeligt, at man på den måde kompenserer de danske fiskere, siger Svend-Erik Andersen.

Handelsaftalen blev indgået juleaften sidste år, og som en del af aftalen skulle EU afgive kvoteandele til britiske fiskere for en række af de fælles bestande. Ifølge Fiskeristyrelsen svarer andelen, som fiskerne i EU skulle vinke farvel til, i gennemsnit til en fjerdedel af den værdi, EU-fiskerne havde fisket i britisk farvand.

Konsekvensen blev, sagt med andre ord, at der skulle fiskes færre fisk. Og det er derfor, at Danmarks Fiskeriforening mener, at der nu skal skæres ned i den samlede fiskeflåde.

- Vi har fået mange henvendelser fra vores medlemmer, der siger, at de ikke kan overleve det her. Der er nødt til at blive gjort noget, siger Svend-Erik Andersen og spår, at alternativet vil være konkurser blandt de danske fiskere.

- Det er en træls situation

Umiddelbart efter handelsaftalen mellem EU og Storbritannien sidste år anslog ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, at Brexit ville komme til at koste danske fiskere 200 millioner kroner om året.

Som en del af handelsaftalen lagde EU 600 millioner euro, cirka 4,5 milliarder danske kroner, til side. Pengene skal bruges på at hjælpe fiskerinationer som Danmark på bagkant af Brexit-aftalen.

Til TV 2 fortæller Rasmus Prehn, at man fra dansk side kæmper for at få så stor en del af fiskerimillionerne fra EU som muligt, fordi Danmark er et af de lande, der har fisket mest i britisk farvand.

- Jeg er parat til at give en håndsrækning. Danske fiskere er utroligt hårdt ramt, og det er en træls situation. Det er svære tider for danske fiskere, og derfor skal vi hjælpe så meget, som vi kan. Der er heldigvis en Brexit-reserve til det her, siger Rasmus Prehn og kalder forslaget fra Danmarks Fiskeriforening for en "ikke urealistisk" løsning.

Ministeren nævner dog samtidig andre muligheder – eksempelvis tilskud til ny teknologi og muligheden for at fiske efter andre arter.

Tal fra Danmarks Fiskeriforening viser, at antallet af danske fiskefartøjer er blevet halveret siden 2000. De seneste ti år har den samlede størrelse af alle fartøjerne – den såkaldte tonnage – dog været nogenlunde stabil, ligesom antallet af erhvervsfiskere har det.

Rapporten viser også, at det er i Nordsøen, de danske fiskere fanger klart størstedelen af deres fangst. Mere end halvdelen af den samlede fiskeriomsætning stammer fra Nordsøen.

Især fra havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Thyborøn blev en stor del af det såkaldte konsumfiskeri hentet ind. Det er de fisk, der typisk bliver brugt til fødevare til mennesker.