Samfund

På Langeland frygter de nyt udrejsecenter - sådan er det gået i Midtjylland

Udrejsecenteret Kærshovedgård i Bording har ikke ført til mere kriminalitet i nærområdet overordnet set, oplyser politiet. Men der er flere tyverier.

Planerne om en placering af et nyt udrejsecenter på Langeland har ført til stor debat på den 52 kilometer lange ø i det sydfynske øhav, men også på Christiansborg.

Lidt over 200 kilometer derfra i Bording uden for Ikast har de prøvet det før.

Her blev det tidligere fængsel Kærshovedgård i 2016 omdannet til udrejsecenter, og det er 130 af beboerne herfra, der efter planen skal flyttes til Holmegaard på Langeland.

Overordnet set kan debatten på Langeland deles op i flere dele: frygt for usælgelige boliger, frygt for mere kriminalitet og generelt bare frygt i det hele taget.

Men hvad viser erfaringerne fra området omkring Kærshovedgård? Vi er dykket ned i tallene.

Boligpriserne

Arkivfoto.

Boligerne omkring Kærshovedgård er overhovedet ikke blevet usælgelige efter placeringen af et udrejsecenter.

Det er den simple konklusion, hvis man spørger Lise Nytoft Bergmann, som er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit.

TV 2 har bedt hende kigge på den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Bording i perioden 2010 til 2015 og efterfølgende for 2016-2020. Kærshovedgård blev nemlig lavet om til udrejsecenter i 2016.

Sammenligner man de to tal, er priserne steget med 7,3 procent. Kigger man på tallene for kommunen Ikast-Brande, er de steget 8 procent.

- Min vurdering vil være, at boligejerne i Bording ikke har været negativt påvirket af Kærshovedgård, hvad boligpriserne angår, siger Lise Nytoft Bergmann.

Kærshovedgårds beboere

Per 15. april 2021 var i alt 278 personer indkvarteret på Kærshovedgård.

Baseret på afgørelser om meldepligt kunne man dengang konstatere, at:

  • 121 af dem var afviste asylansøgere
  • 36 var på tålt ophold
  • 112 var udvist ved dom
  • Derudover var der 1 person, hvis opholdstilladelse var bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b
  • Og 8 øvrige personer, som ikke længere var pålagt meldepligt.

Opgørelsen er foretaget af Hjemrejsestyrelsen og behæftet med en vis usikkerhed

Kilde: Hjemrejsestyrelsen

Men spørgsmålet er også mere nuanceret, for Kærshovedgård var et fængsel med frihedsberøvede fanger i perioden inden.

- Jeg kan godt forestille mig, at nogle boligkøbere i forvejen var betænkelige ved at have et åbent fængsel i nærheden, siger Lise Nytoft Bergmann.

Derfor kan man ikke én til én overføre eksemplet til det sydlige Langeland, hvor der ikke ligger et fængsel i forvejen:

- Man skal være lidt varsom med at sige, at man kan placere et udrejsecenter hvor som helst i landet, uden at det har betydning for boligpriserne. Den slutning kan man ikke drage, siger hun.

Kriminalitet

Arkivfoto.

En aktindsigt, som TV 2 har modtaget fra politikredsen, viser, at 30 personer fra Kærshovedgård indtil videre er blevet sigtet for kriminelle forhold i 2021. I alt har der foreløbig været 76 sigtelser i år. I midten af april 2021 var der i alt 278 personer indkvarteret på stedet.

Aktinsigten viser også, at kriminaliteten begås i alle dele af landet, og at Københavns Kommune faktisk er den kommune, hvor flest beboere fra Kærshovedgård siden 2016 er blevet sigtet for kriminalitet.

Brud på meldepligt

Beboerne på Kærshovedgård er ikke frihedsberøvede, men er underlagt opholds- og meldepligt. Den skal sikre, at de overnatter på centret.

Den bliver dog langt fra overholdt, viser tal fra Rigsadvokaten.

I 2020 blev der truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor Kærshovedgård ligger.

Kilde: Ritzau

Langt de fleste sigtelser drejer sig om butikstyverier eller overtrædelser af straffelovens paragraffer om euforiserende stoffer.

Kigger man på indbrud, vold og hærværk, kan man ikke se nogen stigning i området omkring Kærshovedgård. Faktisk var anmeldelsestallet højere, før Kærshovedgård blev til udrejsecenter. Det siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2.

Men der er set en signifikant stigning i nærområdet og andre byer, hvor beboere har begået butikstyverier, fortæller han. Men det slår altså ikke ud i form af alvorlig kriminalitet, som for eksempel personfarlig kriminalitet:

- I forhold til hvad vi er vant til i politikredsen, er det meget små tal - og det har det i øvrigt altid været i nærområdet omkring Bording, siger Claus Hilborg.

Ud af de 76 sigtelser i år er 15 af dem sket i København, 15 sigtelser er sket i Ikast-Brande, 11 er sket i Vejle og 9 er sket i Herning. Resten spreder sig ud på en række andre kommuner.

Utryghed

Arkivfoto. En beboer klatrer ud ad vinduet på Kærshovedgård.

I November 2018 ringede Midt- og Vestjyllands Politi til en række borgere i Bording for at spørge ind til den lokale utryghed.

Resultatet var ikke entydigt, men man kunne konstatere, at Kærshovedgård havde ført til mere utryghed i området.

Sådan er det også nu, fortæller Claus Hilborg:

- Det her med, om man bør føle sig utryg, når der ikke er mere kriminalitet blandt beboerne på Kærshovedgård, det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. For det er individuelt, hvornår man føler sig tryg eller utryg, siger han.

Derfor er det ifølge ham en vigtig opgave for politiet at bringe fakta på bordet, så man kan gøre det klart, at kriminaliteten overordnet set ikke er steget. Men det er ifølge ham vigtigt for politiet at have respekt for, at man som borger stadig kan blive utryg.

I politisprog kalder man det "hændelser", når borgere kontakter politiet for at fortælle, at de er utrygge. Og dem modtager man en del af. Det kan være, hvis beboerne smider med cykler, går i grupper, kigger ind ad vinduer til forretninger, tiltaler folk eller begår tyverier.

- Utryghed er subjektivt fra person til person, og det er ikke noget, man kan gøre op akademisk. Der må man bare sige, at hvis man føler sig utryg og kommer i sådan en situation, er det selvfølgelig ubehageligt, siger Claus Hilborg.