Samfund

Kunsten at samle en ø mod en minister

Mattias Tesfaye kom under massiv beskydning, da han torsdag mødte 400 vrede langelændere. Og det var nøje planlagt.

De mange langelændere, der ventede på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, havde forberedt sig grundigt.

På forhånd havde arrangørerne øvet et råbekor med den vrede forsamling:

”Mattias Tesfaye - Langeland Siger Nej”.

Og det lød højt og synkront, da ministerbilen dukkede op i sidste øjeblik før mødestart.

”Mattias Tesfaye - Langeland Siger Nej”.

Helt fra start var de lokale borgere indstillet på at vise ministeren, at han i løbet af blot et døgn var blevet den mest upopulære mand på Langeland.

Det skyldes regeringens beslutning om at lægge et udrejsecenter med 130 kriminelle udlændinge netop her – på sydspidsen af Langeland.

400 plastikstole

Indenfor i Humble Hallen var torsdagens håndboldtræning for de mindste årgange aflyst med kort varsel, og i stedet var der stillet 400 røde og hvide plasticstole frem med coronavenlig afstand.

De 400 siddende gæster var alt hvad politiet havde givet tilladelse til.

Resten af de fremmødte – og det var flere hundrede - måtte nøjes med at lytte til de store højtalere udenfor.

Ministeren havde taget tyren ved hornene og var mødt op, ene mand overfor 400 vrede og skuffede øboere.

Og han var udmærket klar over, at et udrejsecenter til kriminelle udlændinge ikke er en gave, som gør giveren populær – uanset hvor i landet, det så var blevet placeret.

- Der findes kun elendige placeringer af det her udrejsecenter. Det er vi totalt med på, sagde han, men tilføjede, at placeringen på Langeland efter hans mening var ”den mindst dårlige”.

På det punkt gav Mattias Tesfaye sig ikke.

Folketingsflertal

Til gengæld havde sagen – til langelændernes fryd – udviklet sig på Christiansborg i løbet af dagen, hvor der havde dannet sig et politisk flertal mod regeringen i sagen.

Et flertal, som Mattias Tesfaye lovede at lytte til.

- Jeg er minister, jeg er ikke diktator…, sagde han.

- Jo, du er, lød et tilråb fra salen.

- … Hvis et flertal af Folketinget siger, det er en elendig idé, så kommer vi ikke til at tromle henover Folketinget, fortsatte ministeren.

Det vakte jubel i salen – og udenfor, hvor flere hundrede stod samlet omkring højtalere og mobiltelefoner og fulgte med i debatten.

Aktivister i rundkreds

Den højlydte modtagelse og det store fremmøde var alt andet end tilfældigt.

Hele torsdagen havde aktivister på Langeland koordineret i detaljer, hvordan de ville modtage udlændingeministeren, når han ankom til borgermødet.

De mest aktive langelændere havde lagt deres planer fra deres improviserede hovedkvarter i Rudkøbings industrikvarter. Her samledes aktivisterne i rundkreds foran en lagerbygning med tøjudsalg og lagde planer.

Man var hurtigt blevet enige om at møde ministeren med størst muligt mandskab foran Humble Hallen.

- I stedet for at stå 100 et sted og 100 et andet og 100 foran rådhuset, så siger vi ”Alle foran Humble Hallen”, argumenterede Jesper Skovhus.

Brødrene Skovhus – Jesper og Morten – har været blandt de allermest aktive og højrøstede organisatorer af de langelandske protester.

Og der var nok af andre detaljer for gruppen af aktivister at tage stilling til.

Én fik opbakning hele rundkredsen rundt til sine planer om bygge et stort N E J af brædder på taget af sin varevogn.

Spørgsmålet var bare, hvor det bedste sted var at placere bilen bagefter, så man var sikker på, at ministeren ville få øje på den.

Nogle foreslog broen over til Langeland, men i sidste ende faldt valget på vejstykket omkring Humble. Her var det besluttet, at det stykke landevej skulle dækkes tæt med skilte og flag på halv stang.

Argument-holdet

Opgaverne med klistermærker til bilerne, højtalere og andre praktiske opgaver blev uddelegeret til hastigt nedsatte undergrupper.

Og så blev der nedsat et ”Argument-hold”.

Holdet fik til opgave at formulere gode argumenter og fornuftige spørgsmål til konfrontationen med ministeren, så de lokale kunne fremstå mere velargumenterede end blot vrede og skuffede.

- Jeg tror ikke myndighederne regner med så mange problemer med langelænderne, så det er vigtigt, at vi møder med gode argumenter for, at udrejsecentret ikke skal ligger her hos os, forklarede Jesper Skovhus.

Det hold meldte Marlene Olsen sig straks til.

- Vi her på Langeland har allerede for længst gjort vores. Vi har haft tre asylcentre, lød et af hendes argumenter før gruppen trak sig tilbage for at finpudse på deres ideer.

Flag på halv stang

Ude ved selve Udrejsecenter Holmsgaard, på sydspidsen af Langeland, var der dagen igennem aktivitet i alle de huse, der grænser op til udrejsecentret.

Her er til daglig så idyllisk, som man overhovedet kan forestille sig: En bondegård, et par huse, en gammel sortmalet mølle, en sø og en vejbod, hvor der sælges økologiske karklude og sortmalede katte, skåret ud i træ.

Men torsdag var stemningen anderledes: Dannebrogsflagene var på halv stang i haverne og grøftekanten er tæt pakket af parkerede mediebiler.

Hos naboen på den ene side af det kommende udrejsecenter var en gruppe naboer samlet for at male protestskilte.

Hos naboen på den anden side var Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl kommet på besøg til kaffe.

Forklaringen på postyret kunne anes bag træerne, der støder op til baghaverne: Bygningerne, der efter planen skal huse 130 kriminelle og udviste udlændinge.

Plakaten på garage-gavlen

I gruppen af naboer var Charlotte Christiansen ved at male en plakat, der skal pryde gavlen på garagen til hendes barndomshjem.

Hun startede, uden helt at have bestemt sig for ordlyden.

”Nej til kriminelle naboer”, bliver budskabet i store, blå bogstaver.

Og nedenunder var der plads til en tilføjelse:

”Utryghed og mindre livsglæde”.

For hende er det nemlig, hvad det hele handler om.

- Vi låser ikke døren. Og vi låser ikke cyklerne. Men sådan bliver det ikke ved med at være, siger hun.

Ligesom alle de andre naboer er hun også på plads ved Humble Hallen torsdag aften.

- Vi er ikke naive. Vi ved da godt, at ministeren ikke bare trækker sin beslutning tilbage i dag. Men vi vil vise, at vi er skuffede, siger hun.

Og det gør hun med budskabet på gavlen af garagen, som man ikke kan undgå at se, når man besøger udrejsecentret.

"100 procent er imod"

I Humble Hallen tog Mattias Tesfaye det i stiv arm, at stemningen hos tilhørerne var lige så klar som budskabet på Charlotte Christiansens plakat.

- Jeg ved jo godt, at det er cirka 100 procent her, der er imod den beslutning, som regeringen har truffet. Men jeg er glad for, at I taler lige ud af posen, sagde han.

Kritikken fik ham dog ikke til ændre mening. Til gengæld gav tanken om det alternative folketingsflertal langelænderne et håb om, at beslutningen stadig kan blive lavet om.

Mens salen langsomt blev tømt for tilhørere, og Mattias Tesfeay blev interviewet af det ene medie efter det andet, kunne en træt aktivist Morten Skovhus slappe lidt af på håndboldhallens tilskuerrække.

Borgermødet var gået som han og de andre havde ønsket det:

- Vores hovedformål var at få så mange langelændere som muligt til at møde op. Det lykkedes. Jeg har aldrig set så mange samlet på et sted. Ikke engang til Langelandsfestival, for da er det mest folk udefra, der kommer, gjorde han op.

Og takket være det alternative Folketingsflertal havde aktivisterne også bevaret håbet:

- Operationen er lykkedes. Nu må vi se, om patienten overlever. Men vi kan i hvert fald se, at patienten har det bedre i dag, end han havde i går, sagde han.