Coronavirus

Hvorfor vil man tage en vaccine, som ikke bliver anbefalet?

Det handler om både frihed, risikoberegninger og samfundssind, fortæller tre danskere om deres beslutning om at tage imod en skrottet vaccine.

Hvert andet sekund stiller en dansker sig lige nu i kø til at få en af de vacciner, som er skrottet fra det brede danske vaccinationsprogram.

Sådan fortæller virksomheden Practio, der har meldt sig klar til at stå for at vaccinere med Johnson & Johnson- og AstraZeneca-doser, og hvis alt falder på plads vil Practio kunne udføre de første vaccinationer i næste uge.

Men hvorfor vil man tage imod en vaccine, som myndighederne ikke anbefaler? Det har TV 2 spurgt tre danskere om:

Janus Tobias Saito-Madsen

42 år. Faaborg. Cand.mag. i historie

Da Janus Tobias Saito-Madsen hørte, at Johnson & Johnson-vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, spidsede han ører. Der måtte jo være en god grund til, at man tog en så drastisk beslutning, tænkte han.

Derfor gik Janus Tobias Saito-Madsen systematisk til værks og læste al information og statistik, han kunne finde om de sjældne alvorlige bivirkninger hos WHO, EMA, FDA og Sundhedsstyrelsen.

Konklusionen på hans cost benefit-analyse var, at risikoen var "nærmest ikkeeksisterende".

VITT

VITT står for ‘vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni’.

Den sjældne bivirkning VITT består af en kombination af blodpropper sjældne steder, et lavt antal blodplader og blødninger. 

Man har registreret tre danske tilfælde med VITT efter vaccination med AstraZeneca.

Et dansk-norsk studie anslår, at risikoen for at blive ramt af VITT ved brug af AstraZenecas vaccine er én ud af 40.000 vaccinerede.

Så traf han beslutningen om at skrive sig op til en frivillig Johnson & Johnson-vaccine. For han mener, at det er "overilet og overdrevent" at fjerne Johnson & Johnson-vaccinen fra det brede vaccinationsprogram.

- Det virker simpelthen fjollet, at jeg skal vente i hvert fald tre måneder på at blive vaccineret, når jeg ikke forstår begrundelsen. Ja, der er en risiko, men den er cirka den samme som for at dø af et bistik, siger han.

Selvfølgelig kan man være uheldig, men det er en uundgåelig forudsætning, mener han. For al medicin, der virker, har bivirkninger.

Janus Tobias Saito-Madsen understreger, at selvom det er svært, er det vigtigt at se vaccinerne og dets bivirkninger i det store perspektiv.

- Det betyder ikke så meget for mig, at jeg skal testes ofte eller ikke kan rejse lige foreløbig. Men for mig handler det meget om samfundssind, at jeg bliver vaccineret så hurtigt som muligt. Jeg kan jo risikere at smitte andre, hvor det ender fatalt, siger han.

Angelina Weise-Devine

43 år, Odense. Selvstændig fotograf

Angelina Weise-Devine har en top tre over grunde til, at hun har skrevet sig op til den frivillige vaccine:

Først og fremmest vil hun gerne have ro i maven i sin hverdag og slippe bekymringen for at komme til at smitte andre. Nummer to er behovet for at kramme og se dem, hun savner. Og så er hun desperat for at komme ud at rejse.

- Jeg ved godt, at det lyder som et luksusproblem, men det hele handler om, at jeg føler mig fastlåst og bekymret. Det vil jeg gerne ud over – og hellere i går end i morgen, siger hun.

Angelina Weise-Devine har overvejet at tage til Serbien for at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine, men fordi hun ikke kunne få at vide, om det ville gælde i det danske vaccinationspas, droppede hun den plan.

Nu har hun skrevet sig op til en frivillig vaccine i alle landets regioner. Hvis det bliver til en vaccination, skal der åbnes champagne, sige hun.

For vaccinen vil markere enden på et "ekstremt langt år", hvor de begrænsninger, der er fulgt med virussen, har tæret på kræfterne. Det, mener hun, overskygger risikoen for blodpropperne.

- Der ligger jo nok en bekymring et eller andet sted i baghovedet, men jeg har besluttet, at for mig er prisen for at være uvaccineret større end risikoen for at få en sjælden bivirkning, siger hun.

Andreas Sklander Larsen

31 år. Albertslund. Skolelærer

Andreas Sklander Larsen beskriver sig selv som "et frihedsmenneske", og det er en del af forklaringen på, at han har skrevet sig op til en frivillig vaccine.

- Jeg er sådan en, der synes, at det er op til mig selv, om jeg vil køre uden sikkerhedssele. Der behøver staten ikke være inde over. Og lige nu føler jeg mig meget begrænset i min frihed af en beslutning, som staten har taget, siger Andreas Sklander Larsen.

Han savner at kunne tage på stadion uden frygt for, at hans telefon dør for strøm, så han ikke kan vise coronapas. Han savner at kunne træne uden at skulle stå i en testkø først eller at tage på arbejde uden at være bange for at smitte sine elever.

Og han savner ikke at skulle være bekymret for selv at blive alvorligt syg af covid-19.

Så da først én vaccine og lidt efter endnu en blev taget ud af den danske vaccinationskalender, ramte det ham hårdt, fordi han kunne se, at målstregen for hans normale livs tilbagevenden rykkede sig.

- Jeg føler mig virkelig snydt. Jeg har det sådan, at de har stillet kagen frem foran mig for så at fjerne den igen, fordi vi har været så dygtige til ikke at spise den, siger han.

Risikoen ved særligt Johnson & Johnsons vaccine ser han som "lig nul". Og man skal ikke glemme, at der er risici ved alt, understreger han.

- Hvis jeg skulle ombestemme mig, er det ikke på grund af risikoen for blodpropper. Så vil det være, fordi rammen ikke er det "almindelige system". Min største bekymring er lige nu, om de vaccinerer i et eller andet skur i Sydhavnen, siger han.

Ud over Andreas Sklander Larsens personlige vinding ved at få vaccinestikket, tror han også, at det vil have en effekt, hvis man zoomer ud.

- Jeg tror, at vi, der siger ja til en frivillig vaccine, er nogle af dem, der kommer til at redde os fra en tredje bølge i efteråret, siger han.