Coronavirus

Genåbning bekymrer flere danskere: - De har jo set, hvad der skete med mig

Mens mange jubler over, at Danmark åbner mere og mere, er andre danskere bekymrede for, om smitten spreder sig - og rammer dem.

Venner, der krammer og griner sammen på fortovsbarer i de lyse forårsaftener.

Skoleelever, der flokkes i frikvartererne efter at have savnet hinanden, og gågader med mennesker, der shopper og slentrer i slalom forbi hinanden.

Danmark er i gang med at åbne op. Men det er langt fra alle, der er klar.

- Det er skønt, at man kan komme ud igen, siger 40-årige Stine Stangegaard fra Herlev uden for København til TV 2.

- Men jeg ønsker ikke for noget andet menneske at blive sat så skakmat, som jeg er blevet det.

- De føler sig som kanonføde

Stine Stangegaard var syg med covid-19 i december. Men efter en ganske mild omgang blev hun gradvist ramt af alvorlige senfølger. Og selvom hun er immun, er hun blevet meget forsigtig.

Det samme er hendes mand og tre børn samt venner og medarbejdere i den daginstitution, hun er leder for.

- Jeg kan se, de tøver med at kaste sig ud i verden igen, forklarer hun.

- De siger: "vi har jo set, hvad det har gjort ved dig. Det er fandme ikke for sjov at få corona".

I dag arbejder hun kun om formiddagen tre dage om ugen og lever på vågeblus sammenlignet med før, hvor den stod på 12-timers arbejdsdage, løb og weekender med kajaksejlads, lange vandretur og overnatninger i shelters.

Og det har sat en skræk i livet på kollegerne, der vendte genåbningen på et personalemøde tirsdag aften.

- De føler sig som kanonføde. For jo mere forældrene laver, jo større er risikoen for, at coronaen kommer ind af vores dør, siger Stine Stangegaard.

Regnestykke med for stor risiko

Andre, der er bange for senfølger, er nogle af de hundredetusinder af kronikere i Danmark.

David Rasmussen på 33 år fra Aalborg er en af dem, der tøver, for han har diabetes 1 og er bange for, hvad coronavirussen kan gøre ved hans i forvejen sårbare krop.

- Jeg har i forvejen en sygdom og skal passe på. Og nu skal jeg så passe ekstra meget på coronavirus, siger han til TV 2.

De mange tanker er poppet op i hovedet igen, efter yderligere genåbning.

Men mens verden åbner op for de fleste, skrumper den for David Rasmussen og andre kronisk syge i Danmark.

Som en af de godt 200.000 danskere i 'gruppe 10' - ældre mennesker og sårbare danskere under 65 år - var det meningen, at han skulle vaccineres i april.

Men gruppen blev fjernet fra vaccinekalenderen i marts. I stedet er han endt nederst i vaccinekøen og med en vaccinekalender, der er skredet flere gange, kan han nu se frem til en vaccine i sensommeren.

Derfor har David Rasmussen trukket sig fra at se mange af vennerne. For hvor meget har de lavet? Hvor mange personer, har de set? Og hvor gode er de selv og dem, de ser, til at passe på, spritte af og holde afstand?

Det er et regnestykke med for mange ubekendte, og risikoen for, at det ikke falder ud til hans fordel, er for stor.

- Jeg kan sagtens se, at økonomien skal i gang, siger David Rasmussen og fortsætter:

- Men der skal i forvejen ikke meget til at vippe meget af pinden. Og hvad er der ved at leve, hvis jeg skal rammes af mere sygdom og leve et endnu sværere liv?

Sårbare er bange for senfølger

David Rasmussen er langt fra den eneste med den slags bekymringer.

Danske Patienter, Diabetesforeningen og Gigtforeningen modtager masser af henvendelser fra bekymrede medlemmer, siger de til TV 2.

Men Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, maner til besindighed.

- Genåbningen er i sig selv bekymrende for kronikere, for de løber en risiko hver dag. Og de skal passe mere på sig selv i de her dage, indtil vi kan se konsekvenserne af genåbningen, siger han.

- Men der er relativt få smittede og generelt god kontrol med epidemien, så for andre ellers raske danskere er der ikke den store grund til bekymring.

Fortovsdans og frisk luft

Så hvad gør man, hvis man er bekymret for, hvordan man navigerer i det genåbnede Danmark - uden at blive smittet med coronavirus?

I samarbejde med Jan Pravsgaard er her fem gode råd.

Fortovsdans og frisk luft - fem gode råd efter genåbningen af Danmark

  1. Fortovsdans

    Kender du den? I starten af pandemien havde mange travlt med at danse over på den anden side af gaden for at holde afstand. Det behøver du ikke. Men pas stadig på, hvis du for eksempel mødes med vennerne uden for en bar. Man ved fra studier i USA, at jo mere alkohol vi drikker, jo mere rykker vi sammen. Og da afstand og tid sammen er afgørende for at sprede smitte, kan denne slags fortovsdans godt skabe en risiko.

  2. Frisk luft

    Coronavirus spreder sig i små dråber, og derfor er ventilation og frisk luft godt. Britiske forskere sammenligner det med rygning. Røgen er meget tættere i et lukket rum end i et rum med et åbent vindue eller udenfor i det fri. Ses derfor gerne med venner og familie udenfor.

  3. Den sociale boble

    Overvej hvem og hvor mange mennesker, du ser. Hvad laver de, og hvor udsat er du derfor sammen med dem? Det kan ske, at du skal skrumpe din sociale boble efter de overvejelser.

  4. De gode coronavaner

    Du kan dem garanteret i søvne: Sprit af og hold afstand. God hygiejne er afgørende i kampen mod coronavirus.

  5. Respekter reglerne

    Selvom Danmark er ved at genåbne, og mange restriktioner falder bort, kan smitten stadig løbe løbsk igen. Derfor er det afgørende at overholde de retningslinjer, der er.