Coronavirus

Hun er vild med hjemmekontoret, han føler sig isoleret: To danskere fortæller om deres hverdag

Den ene vil have mere, den anden kalder det "ødelæggende". To danskere har vidt forskellige oplevelser med at arbejde hjemme.

Fredag 21. maj er muligvis begyndelsen på enden for hjemmekontoret.

En ny aftale om genåbning kom på plads natten til tirsdag, og fra fredag skal 20 procent af de cirka 600.000 danskere, der i dag arbejder hjemme under coronaepidemien, vende tilbage til arbejdspladsen. Fra 1. august er alle danskere efter planen tilbage.

Og det vækker splittede følelser.

To af dem, der har været hjemsendt, er Katinka Lauritzen og Martin Sørensen. De har hver deres oplevelse med at arbejde hjemme.

- Jeg sidder jo bare i kælderen og kigger ind i en væg, siger Martin Sørensen.

Han er 44 år gammel og arbejder som beskæftigelseskonsulent i Københavns Kommune. Han bor i Rødovre og har omdannet sin kælder til kontor.

Katinka Lauritzen er 48 år gammel, bor i Tølløse og arbejder med at arrangere konferencer i virksomheden Cap Partner inde i hovedstaden.

- Jeg håber, at hjemmekontoret kan fortsætte, siger hun.

En helt anden ro

Da Danmark lukkede ned første gang, og Katinka Lauritzen fik at vide, at meget af deres arbejde nok skulle foregå hjemmefra, var hun ikke utilfreds.

Allerede på det tidspunkt havde hun gået og drømt om at få en dag eller to om ugen fra sit hjem, hvor hun kunne arbejde uforstyrret.

- Den optimale uge er et par dage på kontoret og et par dage hjemme, så man kan sparre med kollegerne og så arbejde koncentreret hjemmefra, siger hun.

Svaret findes blandt andet i den tid, hun sparer ved at ordne opgaverne fra sit hjem i Tølløse.

- Jeg har lang transporttid fra Tølløse til København hver dag, og jeg har sparet næsten tre timer.

Vil bede om mere hjemmearbejde

Lige nu møder Katinka Lauritzen op på kontoret én gang om ugen.

På hendes arbejdsplads har de ikke været tvunget til at arbejde hjemmefra, men det har været yderst begrænset, hvor mange der måtte møde op på kontoret. Af den grund har hun hovedsageligt arbejdet på hjemmekontoret.

Noget af det vigtige ved at kunne opretholde en arbejdshverdag fra sit hjem, uden at det hele smelter sammen, er at sætte nogle rammer for ens dag, mener Katinka Lauritzen.

- Jeg forsøger at holde mig indenfor en normal arbejdsdag. Så jeg tænder måske computeren klokken 7 og slukker igen mellem 15 og 16, alt efter hvor travlt jeg har.

En anden gevinst ved at arbejde fra sit eget hjem har vist sig at være større overskud, når arbejdet hober sig op.

For selvom hun har udsigt til flere timers overarbejde, er hun fri fra stressfaktoren om at komme alt for sent hjem på grund af den sparede transporttid.

Skulle hendes chefer bede alle om at komme tilbage på kontoret permanent, håber Katinka Lauritzen, at de kan finde en fleksibel løsning, hvor nogle af dagene foregår på kontoret og andre fra hjemmet.

- Jeg har været mere koncentreret, bliver ikke forstyrret og kan fordybe mig i ting, så jeg vil helt klart bede om mere hjemmearbejde, lyder det.

Ødelæggende for os som kolleger

Martin Sørensen har arbejdet hjemme, siden seneste nedlukning trådte i kraft i december.

Det har særligt været isolationen fra kollegerne, der har gjort hans hverdag mindre god. Derfor ser han frem til at genvinde den sociale kontakt, det giver at arbejde med andre mennesker.

- Det har været ødelæggende for os som kolleger. Jeg glæder mig til at komme tilbage igen, siger han og skynder sig at understrege, at man selvfølgelig også skal huske, at der er nogle mennesker, der nyder at arbejde hjemmefra.

- Måske kan det dele os på arbejdspladsen, at nogle har været glade for hjemmearbejde, og andre ikke har. Det skal vi nok have øje for.

Martin Sørensen har forsøgt at overholde retningslinjerne om sociale bobler, hvilket betyder, at han ikke har set så mange af sine venner, som han plejer.

Derfor har det manglende sociale aspekt fra arbejdspladsen sat sig ekstra dybt i ham.

- Det har ikke været særligt sjovt. Jeg savner det kollegiale og den faglige sparring, der går tabt. Jeg har haft følelsen af isolation, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig har vi holdt teams-møder løbende, men der er bare forskel på det og så at mødes fysisk. Den naturlige måde, man kan går ind over hinanden i en dialog, er svær på et digitalt medie.

Svært at udføre sit arbejde uden fysisk kontakt

Det har været sværere for Martin Sørensen at udføre sit arbejde som vejleder til akademikere på københavnske jobcentre, fordi han ikke har kunnet mødes med dem fysisk.

Han peger på, at det ikke er let at aflæse borgernes reaktioner på deres samtale, hvis den foregår online.

- Vi har kunnet løse opgaven og holdt de samtaler, vi skal lovmæssigt, men jeg synes, at arbejdet bliver bedre, når jeg mødes med borgerne fysisk.

Omvendt har han kunnet fornemme, at nogle borgere har været meget tilfredse med den fleksibilitet, det har givet at tage samtalerne telefonisk eller online.

- Jeg er ret sikker på, at størstedelen af borgerne har været tilfredse med den service, de har fået.

Selvom det har været hårdt at arbejde hjemmefra, har der ikke kun været dårlige oplevelser ved det, erkender han.

- Jeg kan godt se det som et værktøj for at få arbejdspladsen til at trives bedre. Det giver noget fleksibilitet, at man kan arbejde hjemmefra. Men jeg er absolut ikke fortaler for at være hjemme hver dag, siger han.