Slaget om Fredens Havn

Fremtiden for Fredens Havn er afgjort ved landsretsdom

Mandag formiddag blev dommen afsagt i Østre Landsret i sagen om den selvbestaltede bådeby Fredens Havn.

I april kunne seerne i TV 2-dokumentaren 'Slaget om Fredens Havn' følge Esben, Storken og en række andre hjemløses kamp for at få lov til at blive boende i den flydende fristad Fredens Havn, der har eksisteret i kanalen mellem Holmen og Christiania i København siden 2006.

Nu er deres skæbne – i hvert fald foreløbigt – afgjort i Østre Landsret ved en skriftlig dom klokken 10.00 mandag.

Skal rømme havnen

Landsretten stadfæster Københavns Byrets dom fra august, hvor fem af beboerne i Fredens Havn blev straffet med bøder, fordi de opholdt sig ulovligt i havnen og ikke havde fjernet deres både efter påbud fra Kystdirektoratet.

Derudover tiltræder landsretten i sin dom, at de fem dømte beboere fortsat skal pålægges månedlige tvangsbøder på 1000 kroner, indtil bådene er fjernet.

Østre Landsret lagde angående de fleste af bådene til grund, at de ikke var blevet fjernet, før Kystdirektoratets påbud om fjernelse udløb.

Landsretten fremhævede desuden, at der før påbuddet om fjernelse af bådene havde været gennemført en formel høringsproces, og at der havde været en løbende dialog mellem Kystdirektoratet og de berørte bådejere. Se dommen på domstol.dk.

- Vi er skuffede og kede af det

Selvom bådekolonien i snart 15 år har dannet grobund for et velfungerende fællesskab mellem hjemløse og udsatte borgere, er der altså nu sat en effektiv stopper for en fremtid for den flydende fristad.

- Vi er skuffede og kede af det, siger advokat Jonas Christoffersen, som er forsvarer for de fem beboere fra bådebyen, til TV 2 og tilføjer, at hans klienter ikke ønsker, at sagen skal føres videre til højere instanser.

Forsvarsadvokat Jonas Christoffersen er skuffet efter landsretsdommen i sagen om Fredens Havn.

- Juridisk set stopper vi her. De gode folk fra Fredens Havn må nu fortsætte i det politiske spor og tale med kommunen om, hvordan der kan findes en løsning.

Den profilerede forsvarsadvokat, som er førende ekspert i menneskerettighedssager herhjemme, havde ellers under retssagen plæderet for, at der burde tages hensyn til, at der er tale om menneskers boliger og hjem.

Men Østre Landsret mente ikke, at Kystdirektoratet havde overtrådt Menneskerettighedskonventionens artikel 8, der handler om ret til respekt for en persons hjem, ved at udstede påbud om fjernelse af både fra havnen.

Er interesseret i en fredelig løsning

De fem dømte beboere i Fredens Havn skal altså nu betale månedlige tvangsbøder på 1000 kroner, indtil de rømmer deres både og anlæg fra Erdkehlgraven, som er det officielle navn for det smalle havneløb vest for Christiania.

Umiddelbart kunne det lyde som en billig løsning, hvis bådfolket så kunne blive boende i det flydende bofællesskab. Men det afviser forsvarsadvokaten.

- Det er jo ikke en husleje. Det er et påbud. Så hvis beboerne bliver ved med ikke at overholde påbuddet, vil myndighederne på et tidspunkt tage nogle andre værktøjer i brug. Og det skal vi jo helst undgå, lyder det fra Jonas Christoffersen, som tilføjer.

- Alle er jo interesserede i en fredelig løsning på sagen.

Langvarig nabostrid

Gennem mere end ti år har naboerne i de dyre bebyggelser på Holmen brokket sig over den faldefærdige bådeby, som blandt andet er blevet omtalt som en ”flydende losseplads”.

Sangeren og musikeren Jørgen Olsen bor på Holmen og er nabo til den omstridte Fredens Havn. Han har ført an i naboprotesterne mod det "flydende Christiania".

De første klager faldt i 2010, og hvad der startede som en nabostrid mellem velhavende skatteydere på land og skæve eksistenser på vand, udviklede sig hurtigt til et politisk spørgsmål.

Men fordi sagen har været kastebold mellem forskellige myndigheder og instanser, er den trukket ud.

Kystdirektoratet, som er den øverste myndighed for den del af havneområdet, der tidligere har hørt under Søværnet, varslede første gang i 2015 fartøjsejerne om, at de lå ulovligt fortøjet i Erdkehlgraven, og påbød dem at rømme havnen.

Da de ikke fulgte påbuddet, endte sagen i retten.

I august idømte Københavns Byret flere af frihavnens faste beboere bøder på mellem 5000 og 10.000 kroner for ikke at følge påbuddene. De blev også pålagt at betale en bøde på 1000 kroner om måneden, så længe de ikke fjerner bådene.

Beboerne ankede byretsdommen til Landsretten, som altså mandag formiddag afsagde dom i ankesagen.

Se eller gense dokumentarserien 'Slaget om Fredens Havn' på TV 2 PLAY.

Tildslinje for Fredens Havn

  1. 2006

    1. Fredens Havn bliver til

      I august 2006 kaster den husvilde designer og tidligere bådebygger Esben Banke som den første kaster anker i Erdkehlgraven i København.

      Efterhånden lægger flere og flere både til, og Fredens Havn opstår som et fællesskab mellem beboerne i bådklyngerne.

  2. 2010

    1. Naboerne klager

      De første klager fra naboerne på havneøen Holmen lander hos Københavns Kommune. Naboerne er utilfredse med at have udsigt til samlingen af skrotmodne både i Erdkehlgraven. 

  3. 2011

    1. Myndighederne griber ind

      Københavns Kommune forsøger at fjerne bådene. Men sagen havner hos Kystdirektoratet, som har myndigheden over den del af havneområdet,  der tidligere har hørt under Søværnet. 

      Erdkehlgraven regnes som kyststrækning, og derfor er det i princippet lovligt at "ligge for svaj", hvilket beboerne i Fredens Havn påberåber sig.

  4. 2013

    1. Afslag på ansøgning

      Fredens Havn ansøger Kystdirektoratet om permanent etablering af anlæg til 15 fartøjer. Ansøgningen afslås.

  5. 2015

    1. Erklæret ulovlig

      Kystdirektoratet varsler med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet beboerne i Erdkehlgraven om, at de ligger ulovligt fortøjet og melder dem efterfølgende til politiet.

  6. 2019

    1. Rydning planlægges

      Miljøministeriet aftaler med Københavns Kommune, at der skal ryddes op. Der udstedes påbud om, at bådene skal fjernes.

  7. 2020

    1. Rydning går i gang

      Københavns Kommune begynder at fjerne sunkne skibsvrag fra Erdkehlgraven.

  8. 2020

    1. Dom i byretten

      Københavns Byret idømmer flere beboere bøder og fastslår, at beboerne skal følge påbud om at fjerne deres både og anlæg. Esben Banke og fire andre af havnens faste beboere anker afgørelsen til landsretten.

      Den påbegyndte rydning af Erdkehlgraven sættes på pause, indtil der afsiges dom i Østre Landsret.

  9. 2021

    1. Dom i landsretten

      Østre Landsret stadfæster byrettens dom fra august, hvilket betyder, at beboerne i Fredens Havn skal betale de idømte bøder og snarest muligt fjerne deres fartøjer fra Erdkehlgraven. Indtil det sker, skal de betale månedlige tvangsbøder på 1000 kroner.