Samfund

Arktis var i fokus under Blinkens besøg i Danmark, og fire stridspunkter lurer, siger analytiker

Den amerikanske udenrigsminister roste Danmark for at påtage sig et stort ansvar i Arktis, hvor vi spiller en ledende rolle, lød det.

Arktis var øverst på dagsordenen, da USA's udenrigsminister, Antony Blinken, mandag var på besøg i København for at mødes med toppen af den danske regering.

Det fremgik tydeligt, da statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde status efter mødet med den amerikanske topdiplomat.

- USA er vores vigtigste allierede, og derfor har vi en interesse i, at vi sætter dagsorden i Arktis - og ikke alle mulige andre. Det er afgørende at sørge for, at det er Rigsfællesskabet, USA og NATO, der spiller de afgørende roller i Arktis, lød det fra Mette Frederiksen, som dermed undlod at nævne stormagterne Rusland og Kina, der ellers også har store interesser i Arktis.

Men hvorfor er det, at Arktis får så stor opmærksomhed netop nu og med stor sandsynlighed også i fremtiden?

Ifølge TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster er der særligt fire mulige stridspunkter for verdens stormagter i og omkring Grønland:

  • Overvågning af sø- og luftterritorier

  • Minedrift og udvinding af råstoffer

  • Nye handelsruter som følge af, at isen smelter

  • Spørgsmål om grænser i Arktis

Overvågning af sø- og luftterritorier

I det øjeblik isen smelter, forsvinder USA's nordlige forsvarsmur mod Rusland

Mirco Reimer-Elster, USA-analytiker

USA er først og fremmest meget interesseret i, at Danmark forbedrer sin overvågning omkring Grønland.

Rusland har seneste år har vist større og større interesse for Arktis, og øget overvågning fra dansk side skal både kunne opdage russiske fly og ubåde i de arktiske farvande, der ikke er langt fra USA.

På et pressemøde mandag eftermiddag roste den amerikanske udenrigsminister Danmark for at påtage sig et stort ansvar i den nordlige region - ikke mindst på grund af den såkaldte Arktis-pakke.

Tidligere på året afsatte regeringen halvanden milliard kroner frem mod 2023, der skal forbedre Danmarks tilstedeværelse i Arktis og bidrage til overvågningen af luftrummet over Grønland ved hjælp af droner.

- Vi er glade for, at Danmark har investeret i det arktiske forsvar. Derfor kan Danmark spille en ledende rolle her, sagde Antony Blinken og uddybede:

- At vide hvem, der gør hvad på ethvert givent tidspunkt, er vigtigt for sikkerheden.

- I det øjeblik isen smelter, forsvinder USA's nordlige forsvarsmur mod Rusland. USA har ikke de store erfaringer med at bevogte kysterne deroppe, men det har vi, siger Mirco Reimer-Elster.

Minedrift og udvinding af råstoffer

For selv om Donald Trump ikke længere er USA's præsident, har verdens supermagt både historisk og for fremtiden store strategiske interesser i Arktis.

Amerikanerne har siden Den Kolde Krig haft tydelig militær tilstedeværelse i Grønland i form af basen Thule Air Base.

Rent geografisk har Arktis i USA's optik været et nøglepunkt. Og det har i tiltagende grad gjort det til et område, hvor stormagter som Kina og Rusland også forsøger at gøre sig gældende både økonomisk og politisk.

Så sent som i maj 2020 vakte Carla Sands, USA's daværende ambassadør i Danmark, debat ved at kalde kinesiske interesser for "ondsindet indflydelse".

- Det ville være fatalt for USA, hvis Kina kunne angribe dem fra Grønland, sagde TV 2s USA-korrespondent Jesper Steimetz.

Samtidig er Grønlands undergrund rig på sjældne jordarter. Og USA vil for alt i verden undgå, at eksempelvis Kina kommer til at stå for minedrift i Grønland i kraft af offensive indkøb.

Det var noget af baggrunden for, at USA i juni sidste år genåbnede et konsulat i Grønland for første gang siden 1953. Og med en bevilling på 83 millioner kroner til "civile projekter" bekræftede den amerikanske stormagt, at interessen ikke kun var af flygtig natur.

Nye handelsruter som følge af at isen smelter

Den svindende iskappe er ikke bare et stykke klimabekymring. Det åbenbarer også en ny verden, hvor den massive ismasse ikke længere udgør en naturlig grænsedragning.

- I det øjeblik isen smelter, forsvinder USA's nordlige forsvarsmur mod Rusland. USA har ikke de store erfaringer med at bevogte kysterne deroppe, men det har vi, siger Mirco Reimer-Elster.

Det har været med til at intensivere kampen om Arktis, siger forfatteren og grønlandskenderen Martin Breum.

- Samtidig bekræfter Anthony Blinkens udtalelser også, at der ikke er ændret noget i interessen for Grønland og det arktiske område på det der blev sagt under Donald Trump som præsident, siger Martin Breum.

Spørgsmål om grænser i Arktis

Blandt verdens stormagter er der både diskussioner og ulmende konfliktpotentiale, når det handler om at definere grænserne i Arktis.

Rusland har krævet en ny fastsættelse af, hvor de skal gå.

På forhånd tegner det da også til en hård armlægning på mødet i Arktisk Råd mellem USA og Rusland, hvor Antony Blinken og udenrigsminister Sergej Lavrov sidder til bords.

For Arktis er "vores territorium, vores land", lyder det mandag fra Sergej Lavrov på et pressemøde i Moskva, hvor han tilføjer:

- Vi er ansvarlige for at sikre, at vores arktiske kyst er sikker.

- Der er lang vej til krig. Men hvis man giver en masse lande med samme ambitioner hver deres lineal, er det klart, at de vil have nogle af de samme områder, siger Mirco Reimer-Elster, der er USA-analytiker på TV 2.

Antony Blinken forsætter sin rejse i Nordeuropa onsdag og torsdag, hvor han vil være til møde i Arktisk Råd i den islandske hovedstad Reykjavik.

Senere torsdag skal Antony Blinken efter planen lande i Grønland, hvor han bliver den fjerde amerikanske udenrigsminister, der kommer på besøg.