Samfund

Tæt trafik ved Storebæltsbroen efter fridage

Der har også været et uheld i retning mod Sjælland, men sporet er nu farbart igen.

Der er formentlig mange danskere, som har besøgt familie i Kristi himmelfartsferien, og det, kombineret med et uheld, skaber søndag eftermiddag kødannelse på Fynske Motorvej i retning mod Sjælland.

trafikinfo.dk fremgår det, at der er tæt trafik fra Knudshoved mod Halsskov, og Sund & Bælt advarer mod kødannelse på Vestbroen på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland.

- Der har været et uheld i venstre spor. Sporet er nu ryddet, men der er stadig kø eller tæt trafik, oplyser John Bay fra Sund & Bælt.

Han kan ikke sige noget om, præcist hvor langt køen strækker sig, men ifølge trafikinfo.dk ligger gennemsnitshastigheden lige inden Storebæltsbroen på Fyn-siden på 38 kilometer i timen.