Danske eksperter uenige om vaccination af børn
Sundhedsstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt børn bør vaccineres.
I USA har lægemiddelstyrelsen FDA godkendt brugen af coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech til børn i aldersgruppen 12-15 år. Tidligere måtte teenagere ned til 16 år få et stik med vaccinen.
Men er det en god ide at vaccinere 12-15 årige i Danmark, hvis myndighederne godkender det? Hvad vil det betyde for smittespredningen i samfundet? Og er vaccinering af børn en forudsætning for at genåbne skoler fuldt?
TV 2 har stillet spørgsmålene til en række eksperter.
Jan Pravsgaard Christensen
Professor i immunologi ved Københavns Universitet
Jan Pravsgaard Christensen er positivt stemt overfor at give den yngre målgruppe et stik, hvis vaccinen bliver godkendt til det.
- Jeg tænker, at det på sigt godt kan gå hen og blive en gevinst, at de også bliver vaccineret. Vi har jo alle skoler åbne nu, og vi ser ind i et efterår, hvor vi nok skal regne med, at der stadig sker nogen smittespredning, siger han.
Selvom de unge formentlig ikke vil opleve et slemt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med virussen, kan de stadig give den videre til både hinanden og folk i risikogruppen. Der kan eksempelvis være personer, som ikke kan tåle vaccinen eller ikke har en effekt fra den.
Derfor vil det give en bedre kontrol over epidemien, hvis også børnene inddrages i vaccinationsprogrammet, lyder det.
Søren Riis Paludan
Professor i immunologi, Aarhus Universitet
Set fra Søren Riis Paludans perspektiv er der ikke meget fornuft i at lade børn i aldersgruppen vaccinere:
- Covid-19 er ikke en alvorlig infektion for 12-15 årige, og hvis alle i reel risiko er vaccinerede, kan de ikke smitte videre til sårbare. Der kan være politiske argumenter for at vaccinere de yngre, men ikke sundhedsfaglige, siger han.
Ifølge Søren Riis Paludan kan børn i aldersgruppen godt bidrage til smittespredning, men ikke i en grad, der har indflydelse på genåbningen af samfundet, når alle over 16 år er vaccineret.
Han opfordrer desuden til, at politikere og beslutningstagere begynder at ændre fokus på covid-19 som sygdom i det hele taget. I stedet for at fokusere på smitte, bør man i stedet fokusere på, hvem der har risiko for at udvikle alvorlig sygdom:
- I sig selv udgør covid-19 ikke en trussel mod samfundet, når dem i risiko for at udvikle alvorlig sygdom er beskyttede, siger Søren Riis Paludan.
Viggo Andreasen
Lektor, Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitet
Beslutningen om at vaccinere skal altid træffes på baggrund af fordele og ulemper for det individ, der skal vaccineres. Ikke ud fra et samfundshensyn, mener Viggo Andreasen.
- Det er også sådan EU's lægemiddelstyrelse, EMA, vurderer vaccinationer. For unge i 12-15 års alderen er der en meget lille risiko for alvorlig sygdom, siger han.
Lektoren vurderer, at EMA vil anbefale vaccinen, og at anbefalingen også vil gælde for lande med lav smitte som i Danmark. Ifølge ham vil vaccination af børn i 12-15 års alderen være en fordel, når den vaccinerede senere i livet møder coronavirussen igen i en anden form.
- Denne effekt er antageligt ikke med i EMAs vurdering , og den er jo også lidt hypotetisk, men kan vise sig at være ret stor, lyder det.
I forhold til smittespredningen vil vaccination ifølge Viggo Andreasen også være en fordel, da det vil stille et mindre krav til, hvordan den ældre del af befolkningen skal beskytte sig i de kommende 1-5 år.
Allan Randrup Thomsen
Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet
Set ud fra et samlet samfundsperspektiv vil Allan Randrup Thomsen støtte, at man vaccinerer 12-15 årige. Det skyldes, at flokimmuniteten i så fald vil stige, og at denne aldersgruppe stadig bidrager til smittespredning.
Imod det taler dog, at vi på det tidspunkt har fået vaccineret langt de fleste sårbare i Danmark:
- Blandt 12-15 årige har man generelt en lille risiko for alvorlig covid-19, så afvejningen mod vaccinebivirkningerne bliver endnu mere kritisk i denne aldersgruppe, siger professoren.
Christian Wejse
Afdelingslæge i infektionssygdomme og lektor, Aarhus Universitet
Det er ikke de 12-15-årige, der driver epidemien frem i Danmark. Men der er en hel del smittede blandt dem, og der er også enkelte, der får senfølger, siger Christian Wejse. Derfor ser han en pointe i at give dem et stik.
- Hvis vaccinen godkendes af EMA til aldersgruppen 12-15 år, så er det min vurdering, at det godt kan give mening at vaccinere den aldersgruppe.
Ifølge ham vil vaccineringen både bidrage til at begrænse smittespredningen, men også til at opnå en sundhedseffekt hos gruppen.
- Der har jo været en del udbrud på skoler, og selv om de unge smitter mindre end ældre, så er der næppe tvivl om, at de bidrager med noget. De kan jo potentielt smitte familien og læreren. Vaccination er næppe en forudsætning for at holde skolerne åbne, men det vil formentlig være med til i højere grad at kunne sikre det, siger han.
Lone Simonsen
Professor og leder af PandemiX Centret på Roskilde Universitet
Hvis man finder ud af, at senfølgerne ikke rammer aldersgruppen 12-15 årige særlig hårdt, bør man lade være med at vaccinere, mener Lone Simonsen:
- Så er der flere doser til de andre lande. Men ja, hvis senfølgerne er hyppige og slemme, så må vi sikre dem med vaccinen, tilføjer hun.
Derudover siger Lone Simonsen, at sygdommen coronavirus i det akutte forløb ikke er så alvorligt for børn, hvilket er grunden til, at hun svarer som hun gør.
Sundhedsstyrelsen ser nærmere på emnet
Hos Sundhedsstyrelsen er der endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt børn skal kunne vaccineres. Men de kigger lige nu nærmere på emnet. Det fortæller Bolette Søborg, der er enhedschef i styrelsen.
- Det er vigtigt, at der er fordele ved at blive vaccineret, som langt overstiger ulemperne, siger hun.
Børn oplever sjældent et alvorligt forløb med coronavirus, uddyber enhedschefen. Derfor vil fordelen ved også at vaccinere dem primært være en øget epidemikontrol.