Markant flere på tålt ophold – udviste udlændinge bør kunne arbejde, mener advokater
Ved udgangen af sidste år var der 128 personer på tålt ophold. Minister afviser at give dem flere rettigheder.
Personer på såkaldt tålt ophold skal efter en årrække uden kriminalitet have bedre muligheder for at leve og arbejde i Danmark.
Sådan lyder budskabet nu fra en række udlændingeretsadvokater, som TV 2 har talt med.
Opfordringen til regeringen kommer i forbindelse med nye tal fra Hjemrejsestyrelsen, der viser, at antallet af personer på tålt ophold er steget fra 78 i december 2018 til 128 i december 2020.
- Det er en skændsel, som reglerne er i dag, og de bør ændres. Samfundet får jo absolut intet ud af, at de bare går rundt uden at lave noget, siger advokat Christian Dahlager, hvis kontor repræsenterer flere på tålt ophold.
Personer på tålt ophold er tidligere dømte udlændinge, der er udvist af Danmark, men som ikke kan udsendes til hjemlandet, fordi de danske myndigheder har vurderet, at personerne risikerer forfølgelse, tortur eller dødsstraf i hjemlandet.
Advokater: Flere kommer på tålt ophold i fremtiden
Som reglerne er i dag, må personer på tålt ophold hverken arbejde og studere i Danmark, da de ikke har et lovligt opholdsgrundlag.
De har afsonet deres fængselsstraf og er derfor ikke frihedsberøvede. Men mange af dem har meldepligt, der betyder, at de hver dag eller flere gange om ugen skal registrere sig hos politiet.
Andre har også opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland, der de seneste år har fået massiv kritik for at skabe utryghed i lokalområdet.
Senest da TV 2 kunne afdække, hvordan maskerede mænd kravlede ind og ud af et hul i hegnet på udrejsecenteret.
Advokaterne Christian Dahlager, Jakob Fastrup og Gunnar Homann, som TV 2 har talt med, vurderer, at stigningen skyldes, at flere og flere udlændinge udvises fra Danmark.
Og udfordringerne vil kun blive større i fremtiden, fordi forholdene i hjemlandene sandsynligvis vil være uændrede mange år frem, lyder det.
- I løbet af de sidste ti år er loven strammet så meget, at det er blevet nemmere for anklagemyndigheden at komme igennem med udvisningspåstande ved domstolene, siger Jakob Fastrup.
- Hvad skal de ellers gøre?
Men når man har været på tålt ophold i en årrække, mener advokaterne, at det bør være muligt at opnå flere rettigheder i samfundet.
Advokaterne peger på, at mange på tålt ophold ikke længere er kriminelle, men i stedet forsøger at etablere sig i Danmark.
- De her mennesker kan ikke sendes hjem, så de vil jo på et tidspunkt begynde at stifte familie og leve et liv i Danmark. De kan jo ikke bare sidde og vente på at dø, siger advokat Jakob Fastrup.
Han og de andre advokater opfordrer derfor Folketinget til at lade nogle personer på tålt ophold få lov til at arbejde.
- I alle andre sammenhænge er arbejdsløshed noget, vi forsøger at bekæmpe. Hvem kan fortælle mig, hvorfor det skal være anderledes for de her mennesker?, lyder det fra Jakob Fastrup.
De er jo dømt for kriminalitet og udvist. Det er ikke meningen, de skal være her. Hvorfor skal de have en chance mere i Danmark?
- Jeg kan sagtens forstå, at folk, der lige er kommet på tålt ophold, ikke får lov at arbejde. Men efter fem eller ti år, hvor man finder ud af, at udvisningen ikke kan effektueres, giver det ikke længere mening, siger Jakob Fastrup.
En individuel vurdering
Et mindre antal personer, der har været på tålt ophold i mange år, har ifølge TV 2s oplysninger fået ophævet deres udvisning hos domstolene via en særlig paragraf i udlændingeloven.
Det kan ske, hvis der er “indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold”, hedder det i loven. Advokat Gunnar Homann mener dog, at lovteksten i praksis er svær at arbejde med.
- Det virker, som om sagerne bliver syltet, og som om der ikke er en fast praksis. Så det vil være oplagt at gøre kravene mere konkrete i loven. For eksempel at folk på tålt ophold efter en periode kunne få lov at arbejde igen, siger Gunnar Homann.
Christian Dahlager er enig.
En del af de her mennesker har jo begået alvorlige forbrydelser som drab og voldtægt. Forstår du ikke, hvis politikerne ikke ønsker, at de skal tilbage i samfundet?
- Der er givetvis nogle, der er så farlige, at vi bør holde lidt ekstra øje med dem. Derfor bør man foretage en individuel vurdering af de her mennesker og deres muligheder i samfundet, siger Christian Dahlager.
Kan blive presset ud i kriminalitet
Gunnar Homann kalder forholdene under tålt ophold for "umenneskelige" og foreslår helt konkret, at politikerne gør det muligt at give en midlertidig opholdstilladelse til personer på tålt ophold, indtil det måtte være forsvarligt at sende dem ud til hjemlandet.
- Det virker selvmodsigende at udvise folk og kræve, at de skal opholde sig i et udrejsecenter, når man ved, at de ikke kan udsendes inden for overskuelig tid, siger han.
Samtidig påpeger Jakob Fastrup, at reglerne, som de er i dag, kan medvirke til, at personer på tålt ophold presses ud i kriminalitet, fordi personerne ikke har mulighed for at tjene deres egne penge.
- Det er jo en selvopfyldende profeti. Under sådanne forhold kan man jo gøre alle kriminelle. Det ville også ske for mig, siger Jakob Fastrup.
Minister afviser flere rettigheder
TV 2 ville gerne have interviewet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), men han ønsker ikke at stille op. I en mail skriver han:
- Jeg ser bestemt ikke for mig, at personer på tålt ophold skal have flere rettigheder. Heriblandt mulighed for at få en arbejdstilladelse og dermed kunne arbejde. Vi taler altså om personer, der har begået så grove forbrydelser, at de er blevet udelukket fra beskyttelse. Det skal de ikke belønnes for.
Ministeren oplyser, at personer på tålt ophold siden 2003 har haft mulighed for at være i ulønnet praktik i kortere perioder.
Foruden personer på tålt ophold befinder der sig i Danmark 331 personer, der er pålagt såkaldt kriminel meldepligt.
Disse personer er ligeledes udvist ved dom, men nægter selv at udrejse til deres hjemland. Danmark har ikke aftaler om tvangsudsendelser til disse lande, hvorfor personerne opholder sig i Danmark.
Personer på kriminel meldepligt er underlagt lignende vilkår som personer på tålt ophold.
I 2018 bragte TV 2 opgørelse over de 75 personer, der dengang var på tålt ophold: