Danmark forsøger at hente børn hjem fra syriske fangelejre - men kurderne siger nej
Det kurdiske selvstyre vil overveje at udlevere børnene i tilfælde af særlige sundhedsfaglige situationer, men kun hvis mødrene siger god for det.
En dansk delegation har siden mandag været i det nordøstlige Syrien, hvor den blandt andet har besøgt de to lejre al-Hol og al-Roj, der huser kvinder og børn med dansk tilknytning.
Formålet med besøget er at afdække, om evakuering af de danske børn kan gennemføres, uden at deres forældre følger med, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV2:
- Det er meget kompliceret og fuld af dilemmaer. Vi vil gerne hjælpe børnene, men vi har intet ønske om at hjælpe de voksne fremmedkrigere. Det har vi sat nogle embedsmænd og eksperter til at se på.
Men ifølge det kurdiske selvstyre, som kontrollerer de to lejre, kommer det slet ikke på tale.
Kræver mødrenes samtykke
Ifølge det kurdiske selvstyre i det nordøstlige Syrien er det hverken humanitært eller juridisk holdbart at adskille børnene fra deres forældre, som styret ønsket retsforfulgt i Danmark. Det fastslår udenrigsansvarlig for selvstyret Abdul Karim Omar overfor TV 2.
- Vi har på ny understreget nødvendigheden af at retsforfølge IS-krigere og kvinder, som har begået forbrydelser i dette område, siger han.
Han siger samtidig, at de vilkår kun kan fraviges i forbindelse med helt særlige sundhedsfaglige situationer, og kun hvis børnenes mødre samtidig giver deres samtykke.
Flere af mødrene har tidligere udtalt til en række danske medier, at de ikke vil afgive deres børn. Desuden har flere juridiske eksperter vurderet, at en adskillelse kan stride imod menneskeretslige forpligtelser.
Alligevel blev en hårdt såret 13-årig dreng allerede i 2019 overdraget fra al-Hol lejren til danske myndigheder.
Kurderne har selv noget at vinde
Den danske delegation er nu på vej hjem til Danmark og vil ifølge udenrigsministeren aflevere sin rapport om lidt over en uge, så den kan indgå i forhandlinger mellem Folketingets partier.
Men selv hvis danske politikere når til enighed, venter der lange og hårde forhandlinger med kurderne forude. Det fortæller journalist og tidligere mellemøstkorrespondent på TV 2 Benjamin Kürstein.
Det kurdiske selvstyre har nemlig også selv noget at vinde ved forhandlingerne – for eksempel mere hjælp til at håndtere de mange flygtninge og fanger i området.
Og samtidig kan forhandlingerne med en europæisk regering hjælpe selvstyret til at blive anerkendt af verdenssamfundet.
- Derfor tror jeg, at de her forhandlinger kan komme til at stå på lang tid endnu. Der er et stykke mellem, hvad Danmark vil, og hvad det kurdiske selvstyre vil. Så der skal nogle omgange til, før man nærmer sig enighed, siger Benjamin Kürstein.
Kan være bedre for børnene at være i Danmark
Den danske regering har længe afvist at hente børn med dansk tilknytning, som sidder i syriske fangelejre, til Danmark - trods pres fra både Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Men efter et samråd i slutningen af april, sagde Jeppe Kofod, at man kunne overveje at hente børnene hjem uden forældre.
- Det kan ikke udelukkes, at det i visse tilfælde kan være til barnets bedste at komme til Danmark alene for at få den optimale pleje og behandling fremfor at blive i en lejr i Syrien med sin mor, sagde Kofod.
Fra regeringens side ønsker man dog fortsat ikke børnenes forældre til Danmark. Mødrene er nemlig rejst afsted for at støtte den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) og har dermed vendt Danmark ryggen, lyder det.
Der er i alt 19 børn og seks mødre med dansk tilknytning i de to lejre.