Coronavirus

EMA: To vacciner ser ikke ud til at medføre blodpropper

Der er tidligere fundet sammenhæng mellem vaccinationer med Johnson & Johnson og AstraZeneca og blodpropper.

Mens der er fundet en sammenhæng mellem vaccinationer med Johnson & Johnson og AstraZeneca og sjældne tilfælde af blodpropper, meddeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna ikke ser ud til at medføre de særlige blodpropper.

Det viser et sammendrag fra et møde i EMA's sikkerhetskomité PRAC fredag.

- Efter en gennemgang af meldinger om mulige bivirkninger, vurderer PRAC-komitéen det sådan på nuværende tidspunkt, at der ikke er faresignaler for mRNA-vacciner, hedder det i mødesammendraget fra PRAC.

Sikkerhedskomitéen konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem ganske få tilfælde af blodpropper og vaccinen.

- Samlet er der intet, der tyder på en årsagssammenhæng. Men vi vil fortsat følge denne problemstilling tæt, og vi vil komme med yderligere information, hvis det skønnes nødvendigt, skriver komitéen.

Vaccinerne fra både Pfizer/BioNTech og Moderna er de eneste på markedet baseret på mRNA-teknologi.

Vacciner taget ud af program

I Danmark er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af vaccineprogrammet.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem vaccinerne og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede, mens den for Johnson & Johnson i første omgang lød på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

De fleste, der er blevet ramt af blodpropper i Danmark, Norge og andre lande, er kvinder mellem 30 og 60 år.

Især yngre kvinder skal passe på

Derfor er der én gruppe, der skal passe ekstra meget på: De yngre kvinder.

- Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, har gjort sig de samme tanker.

- Jeg har døtre i 30'erne og 40'erne, som jeg har anbefalet at vente på en af de godkendte vacciner, siger han.