Dagens overblik: Da genåbningen kom, sagde medarbejderne op – minister forarget over adfærd

16x9
Arkivfoto. Restauranter oplever, at medarbejderne siger op lige før genåbningen. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Medier stopper politikerne på Facebook. Stigning i brug af tvang. Messerschmidt risikerer fængsel, og SSI er ikke bekymret over stigning i smittetal.

Som om det ikke var nok med coronavirus, så kæmper børneafdelinger flere steder i landet lige nu med en markant stigning i antallet af indlagte med den såkaldte rotavirus. Virussen giver symptomer som opkast, diarre og dehydrering og er mest alvorlig for børn, der risikerer at skulle indlægges med drop.

Vi begynder dog et andet sted i samfundet, hvor beskæftigelsesministeren langtfra er imponeret.

Velkommen til dagens overblik.

Minister forarget over misbrug af lønkompensation

Arkivfoto. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er forarget.
Arkivfoto. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er forarget. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

En række restauranter har enten ikke kunnet åbne eller har måttet tage færre gæster ind, fordi deres personale sagde op, da spisestederne endelig kunne få lov at åbne igen.

Personalet havde ellers været hjemsendt med lønkompensation betalt af både arbejdsgiver og staten og skulle efter reglerne stå til rådighed for virksomheden inden for et døgn. Men der er tilsyneladende tale om en gråzone, som ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er svær at gøre noget ved.

Han er dog meget lidt imponeret over opførslen og siger til TV 2, at regeringen "kun har foragt over for den slags adfærd midt i en pandemi".

Politikere pĂĄ Facebook

Arkivfoto. Medier forsøger at stoppe politikerfinte på Facebook.
Arkivfoto. Medier forsøger at stoppe politikerfinte på Facebook. Foto: Karen Bleier / Scanpix Denmark

De fleste, der bruger det sociale medie Facebook, har nok bemærket, at der i toppen af mange kommentarspor var en copy paste-kommentar fra en politiker. Det skyldes, at Facebooks algoritmer belønner politikere og vægter deres kommentarer højere end almindelige borgeres.

Men det kan være overstået nu. For en række landsdækkende medier, blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, B.T og DR, har ændret deres indstillinger på Facebook, så kommentarer fra politikere ikke altid ligger øverst i kommentarsporet under artikler.

Hos TV 2 og Berlingske oplever man samme tendens, men her er man fortsat i gang med at vurdere situationen.

Tvang i psykiatrien

Arkivfoto fra 1997. Det er ikke lykkedes at sænke brugen af tvang i psykiatrien.
Arkivfoto fra 1997. Det er ikke lykkedes at sænke brugen af tvang i psykiatrien. Foto: Bent Midstrup / Scanpix Danmark

Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en aftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. En ny opgørelse viser dog, at der i stedet er sket en stigning på alle punkter på nær bæltefikseringer.

Og det kommer ikke bag på landsforeningen Bedre Psykiatri, fordi området ifølge foreningen er blevet udsultet gennem de seneste ti år.

Samtidigt understreges det, at brugen af tvang modarbejder det egentlige mål; at patienten bliver rask, da det kan ødelægge relationen og tilliden til patienten.

Messerschmidt risikerer fængsel

Arkivfoto. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt (DF) risikerer fængsel, hvis han bliver dømt.
Arkivfoto. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt (DF) risikerer fængsel, hvis han bliver dømt. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Bagmandspolitiet går efter fængselsstraf til DF-kronprinsen Morten Messerschmidt for svig med EU-midler og dokumentfalsk. Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 er besiddelse af.

Det var i forvejen kendt, at Messerschmidt stod til at blive tiltalt for netop de to forhold, men først nu er folketingspolitikerens immunitet ophævet - og tiltalen dermed officiel.

Strafferammen for svindel med EU-midler er op til halvandet års fængsel, mens dokumentfalsk kan give op til to års fængsel.

SSI-direktør er ikke bekymret

Arkivfoto. Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum.
Arkivfoto. Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Man kan ikke åbne samfundet, uden der kommer en stigning i smittetallene. Det siger direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum, efter at der torsdag blev registreret det højeste antal nye smittede i fire måneder.

Hos SSI er de altså ikke bekymrede, og de mener ikke, at smittestigningen er større, end at samfundet kan håndtere den.

På Roskilde Universitet er pandemiforsker Lone Simonsen dog ikke helt så positiv, og ifølge hende, bør tallene give anledning til "lidt sved på panden". Det skyldes særligt, at vi endnu ikke har vaccineret folk fra 40-årsalderen og op, og gruppen er i højere grad i risiko for at blive ramt af alvorlige sygdomsforløb.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor regeringens støttepartier vandt en lille klimasejr over regeringen.

Efter nogle korte forhandlinger i Finansministeriet blev Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og regeringen nemlig enige om et delmĂĄl pĂĄ en 50-54 procent CO2-reduktion i 2025. Regeringen havde ellers stĂĄet fast pĂĄ en reduktion pĂĄ 46-50 procent.

Vi læses ved igen på mandag. Rigtig god weekend.