Samfund

Vragdele fra rumraket forventes at ramme Jorden inden for en uge

Hvis vragrester rammer landjorden, vil det langt fra være første gang.

En 21 tons tung kinesisk rumraket er lige nu i et ukontrolleret kredsløb om Jorden. Dele af raketten forventes at ramme Jorden om en uges tid.

Og hvis det ikke lyder bekymrende nok, så er det også stort set umuligt at forudsige, hvor de stykker 'rumskrald', der ikke brænder op i atmosfæren, kommer til at lande.

Ud fra rakettens kredsløb kan raketaffaldet ramme på en breddegrad, som ligger lidt nord for New York, Madrid og Beijing og så langt sydpå som det sydligste Chile og Wellington i New Zealand.

Spacejunk - dangerzone

Dele af rumfartøjet forventes at kunne ramme i dette område.

Selvom den bane dækker en stor del af Jordens areal, så ser Danmark altså ud til at klare frisag denne gang. Og når der står denne gang, så er det fordi, det langtfra er første gang, der er faldet rumaffald ned på Jorden. Og det kommer dermed nok heller ikke til at være den sidste.

Massive metaldele kan ramme Jorden

Det, der er på vej mod Jorden, er den kinesiske Long March 5B, der blev opsendt i torsdags.

Den ubemandede raket har været i rummet for at aflevere første del af en ny kinesiske rumstation, der forventes at være bygget færdig til næste år.

Men efter endt opgave har det kinesiske rumfartscenter, Wenchang, tilsyneladende mistet kontrollen med raketten.

Ifølge René Fléron, som er civilingeniør ved DTU Space, så skal man, for at forstå hvad der potentielt kommer til at ramme os, vide, at et rumfartøj er bygget så stort og så let som muligt, for at der kan være den maksimale mængde brændstof med. Og det brændstof vil selvfølgelig være brugt op, når raketten har udført sin mission.

- Så det der er tilbage er metaldele af forskellig art. Og de ting, der kan overleve hele turen ned, er meget massive metaldele. Og dem er der ikke så mange af. Så det bliver vragstykker og fragmenter, der falder ned. Men det kan sagtens være skadeligt alligevel, siger han.

Ikke første uheld

Sidst rumfartscentret sendte en raket op af samme type, mistede man også kontrollen, og flere raketdele faldt ned i et landsbyområde i det afrikanske land Elfenbenskysten.

- Dengang var der rapporter om, at rørstykker og stænger ramte ind over land, forklarer René Fléron.

Australien er lige nu indehaver af den noget tvivlsomme rekord for, hvilken nation der er blevet ramt af de største stykker rumskrald.

I 1979 gik den 77 tons tunge rumstation SkyLab i opløsning over det vestlige Australien, hvilket betød, at området omkring kystbyen Esperance blev overstrøet med vragrester, skriver News.com.au.

En rest af SkyLab er her blevet fundet i den australske ørken.

Men faktisk var det ikke en ulykke, der dengang var skyld i, at vragresterne ramte land.

- Faktisk gik man efter at ramme det Indiske Ocean ud for den australske kyst. Og der ramte det meste også – man havde bare ikke kalkuleret med, hvor vandret nogle af delene egentlig kunne flyve, og derfor endte nogle af dem på landjorden, siger René Fléron til TV 2.

Episoden i Australien blev ifølge René Fléron det, der gjorde, at rumagenturerne begyndte at gøre sig mere umage for at undgå uheld. I den forbindelse blev man internationalt enige om, at Det Indiske Ocean var for lille til at sigte efter, når rumaffald skal sendes på pension. Derfor udpegede man et område i Stillehavet, som den dag i dag, fungerer som landingsplads for resterne af rumfartøjer, der er vendt tilbage til Jorden. I rumkredse er området kendt under navnet "kirkegården".

- Når der så alligevel en gang imellem sker ulykker, så er det på grund af ulykker, siger Fléron.

Spacejunk - graveyard

"Kirkegården" ligger i dette område af Stillehavet.

Kan have alvorlige konsekvenser

Selvom der altså ikke mangler eksempler på, at vragrester fra rummet har ramt landjorden, så har der ikke været rapporteret om nogle dødsfald eller alvorlige skader på mennesker.

Men der er ingen grund til at tro, at det ikke er farligt. Blot et år før SkyLabs fald fra himmelen, faldt den sovjetiske satellit Cosmos 954 ned i et goldt område i det nordvestlige Canada. Ved nedfaldet blev der spredt radioaktivt affald over flere hundrede kvadratkilometer, skriver news.com.au.

Siden sidst i 1970'erne er der med jævne mellemrum faldet rumaffald til jorden. Selvfølgelig er mere end 70 procent af Jordens overflade dækket af vand og kun en mindre del af de resterende 30 procent består af beboede områder. Og din bolig fylder en mikrolille del af Jordens overflade. Der er altså en meget, meget lille risiko for, at netop din bolig bliver ramt af affald fra rummet.

Men hvis det skulle ske, så ville det have katastrofale konsekvenser. Ikke som dem vi kender fra katastrofefilm, men alvorlige.

- Vi taler ikke om, at rumaffald ville kunne udslette hele byer. Men det kan gøre store skader på bygninger, og hvis man får en flyvende jernklods på omkring et kilo i hovedet, så slipper man nok ikke med livet i behold. Så det kan bestemt være farligt, hvis det rammer i beboede områder, siger René Fléron.

Det var kun en af skæbnens luner, at Cosmos 954 ikke landede i en af millionbyerne Toronto eller Quebec, hvor den radioaktive forurening ville have nødvendiggjort en stor evakuering.

I 2007 var rester af en russisk satellit meget tæt på at ramme et chilensk passagerfly, som var på vej fra Santiago til Auckland i New Zealand.

Er der mere på vej?

I løbet af de seneste år er flere og flere lande og aktører begyndt at sende rumfartøjer ud i rummet. Men betyder det så, at vi skal forvente, at mere rumaffald dumper ned på Jorden?

Nej, mener René Fléron.

- Tendensen går i retning af genanvendelse – også når det gælder rumfartøjer. Og så er der en fælles international forståelse for, at man skal ramme "kirkegården" i Stillehavet, når man skrotter rumudstyr, siger han og tilføjer:

- Og så ved de fleste rumagenturer godt, at de lever af god PR. Og man får altså ikke god PR ud af at dumpe rumaffald i hovedet på folk.