Dansk kvinde er færdigvaccineret, men vaccinen virker sandsynligvis ikke
En gruppe danskeres immunforsvar er ikke i stand til at producere nok infektions-bekæmpende celler, selv om de bliver vaccineret.
For de fleste af os er vaccinationerne mod coronavirus en billet til et liv, der er mere som det, vi kendte inden coronapandemien. Et liv med mere frihed, færre restriktioner, flere mennesker og tættere kontakt med dem.
Sådan er det ikke for 56-årige Mette Will, der fik vaccinestik nummer to i slutningen af april.
- Jeg kan håbe på, at jeg ikke bliver lige så syg, hvis jeg bliver smittet. Måske er der en vis dækning, måske er der ingen. Men jeg aner ikke, om jeg er beskyttet, siger hun.
Forklaringen på usikkerheden findes i Mette Wills immunforsvar. Et immunforsvar, der gør hende meget afhængig af, om andre takker ja til vaccinen.
Broget skare bundet sammen af manglende hukommelse
Det er en relativt lille gruppe danskere, der er i samme situation som Mette Will. Hvor mange, det drejer sig om, er usikkert, for de immunsvækkede er en broget skare.
Den dækker over gigtpatienter, folk med sukkersyge, personer i visse former for kræftbehandlinger, og en del, der har været igennem transplantationer. Nogle har en medfødt immundefekt, mens andre har været igennem en behandling, der har skadet immunsystemet.
Det fortæller Trine Mogensen, der er læge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsimmunologi.
- Det er svært at få et fuldt overblik over den her gruppe, men fællestrækket er, at immunsystemet ikke reagerer optimalt og mangler hukommelse, siger hun.
Det er et problem, når man vaccinerer, for hukommelsen er det, der får en vaccine til at virke.
Groft sagt består immunforsvaret af to arme: en med B-celler, der producerer antistoffer, og en anden med T-celler, der dræber inficerede celler. Når "angrebet" udefra er ovre, husker immunforsvaret, hvordan fjenden så ud, så det er klar til at reagere hurtigt, hvis virussen rammer igen.
Det er den effekt, som vacciner efterligner – selvom det ikke er den ægte virus, man sprøjter ind, får den immunforsvaret til at gå i gang. Men hvis det er defekt, kan det ikke reagere på vaccinen.
Når kroppen angriber sig selv
Roden til Mette Wills immunproblemer ligger tyve år tilbage. Hun var syg af leukæmi, og en del af behandlingen skadede hendes knoglemarv.
Derfor gav lægerne hende for to år siden en besked: Hun skulle have en transplantation, ellers ville hun kun have et par måneder tilbage at leve i.
Det lykkedes hende at finde et donormatch, hvis knoglemarv matchede hendes. Nogenlunde.
- Min donors immunforsvar angreb - udover den sidste rest af kræftcellerne - min krop, siger hun.
Derfor er Mette Will nu på immundæmpende medicin, der gør, at hun reagerer dårligt på alle vacciner. Alle hendes tidligere vaccinationer, helt tilbage fra børnevaccinerne, er blevet "slettet", som hun siger.
Men der er noget særligt ved, at vaccinen mod coronavirus sandsynligvis ikke beskytter hende. For det er en sygdom, der fylder.
- Der er jo flere hundrede smittede hver dag, så på den måde bliver jeg mindet om, at den er tæt på. Jeg går ikke rundt og er bange til hverdag, men jeg især bekymret for, at jeg udsætter min familie for mere, hvis jeg blev smittet, siger hun.
Kan skabe nye varianter
Hvis en person med et dårligt immunforsvar bliver smittet med covid-19, er der en risiko forbundet med det ikke blot for den enkelte person, men også for os andre. For i visse tilfælde har en virus været så længe i kroppen på en person, at den er muteret, inden den er hoppet videre til en ny vært.
På den måde kan der opstå nye virusvarianter.
Blandt andet derfor er der god grund til at tilbyde vaccinen til immunsvækkede personer, selvom vaccinens effekt vil være dårligere end gennemsnittet, mener Trine Mogensen.
- Jeg opfordrer alle til at blive vaccineret. Lidt beskyttelse er bedre end ingenting. Der er ingen øget risiko for bivirkninger, og der er noget beskyttelse at hente – spørgsmålet er så hvor meget, siger hun.
Studier og hvis'er
Det spørgsmål forsøger man lige nu at finde svaret på på Odense Universitetshospital, hvor man undersøger 550 kræftpatienter, der er blevet vaccineret.
- Vi har udvalgt dem, hvor der var størst risiko for, at vaccinen ikke virker, siger Henrik Ditzel, der er professor og overlæge på Onkologisk Afdeling, som er ansvarlig for projektet.
Patienternes immunrespons undersøges løbende, og indtil videre har man undersøgt cirka 50 patienter. Omkring en fjerdel ser ikke ud til at reagere på vaccinen.
Studier fra udlandet tegner samme billede: På University of Pittsburgh fandt man, at 46 procent af en gruppe leukæmipatienter ikke udviklede antistoffer efter to stik, mens et studie fra John Hopkins Universitet blandt organtransplanterede viste, at 86 procent ikke gjorde det efter første stik.
- Men der er stadig en del hvis'er, siger Henrik Ditzel.
Blandt andet er det endnu usikkert, præcis hvor lavt et antistofniveau, der skal til for at give en form for beskyttelse. Og i løbet af de næste måneder skal forskerne i Odense finde ud af, om nogle kræftpatienter er mere udsatte end andre.
Andres beskyttelse smitter
Hvis de almindelige coronavacciner ikke er den bedste løsning, er der sandsynligvis andre behandlinger, der kan beskytte de immundefekte. Blandt andet får ældre mennesker, der typisk har et dårligere immunrespons, en højere dosis af influenzavaccinen. Man undersøger også, om blodtransfusioner fra folk med antistoffer kan hjælpe.
Men man ved endnu ikke, hvilken løsning der vil fungere i praksis.
- Det er meget muligt, at de her patienter skal boostes oftere end andre, så de for eksempel skal vaccineres hvert halve år i stedet for hvert år. Men den viden får vi først, når vi kan sammenligne med vaccinens holdbarhed hos normalen, siger Trine Mogensen.
Så indtil videre er det bedste, som Mette Will og resten af de immundefekte kan gøre, at opføre sig nogenlunde, som de har gjort under pandemien, med alt hvad det indebærer af masker, hygiejne og afstand.
Og så at vente på, at der opstår flokimmunitet. For andres beskyttelse bliver i sidste ende hendes.
- Det bedste, der kunne ske for mig, ville være, at resten af samfundet blev vaccineret. Jeg kan ikke selv gøre mere, siger Mette Will.