Coronavirus

Overvejer du at tage en af de skrottede vacciner? Det skal du vide

Der er mange overvejelser bag beslutningen om at tage en af de skrottede vacciner. Lav et personligt risikoregnskab, anbefaler to eksperter.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, kan du stadig få et stik med de dyrebare dråber mod covid-19.

Det blev et flertal på Christiansborg mandag enig om.

Men hvad skal du overveje - og hvem skal passe ekstra meget på?

Lav dit eget risikoregnskab

Der findes desværre ikke en formel, hvor man kan taste sine oplysninger ind og få et svar på, om man bør tage vaccinen.

I stedet skal hver enkelt dansker lave deres eget risikoregnskab i samarbejde med deres læge.

Hvad har man for eksempel af skavanker, hvordan ser ens sygehistorik ud, og hvordan har du det mentalt med at vente måske flere måneder på en vaccine?

Man skal huske, at mens man venter på vaccinen, kan man blive smittet med coronavirus

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

Unge kvinder skal takke nej

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem dem og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede, mens den for Johnson & Johnson i første omgang lød på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

Uanset hvad er de fleste, der er blevet ramt af blodpropper i Danmark, Norge og andre lande, kvinder mellem 30 og 60 år.

Derfor er der én gruppe, der skal passe ekstra meget på: De yngre kvinder.

- Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Derfor mener hun ikke, at kvinder i den aldersgruppe skal tage en af de to vacciner.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, har gjort sig de samme tanker.

- Jeg har døtre i 30'erne og 40'erne, som jeg har anbefalet at vente på en af de godkendte vacciner, siger han.

Derudover skal enhver kvinde, der behandles med hormoner i form af p-piller eller præparater i forbindelse med overgangsalderen, overveje specielt AstraZeneca en ekstra gang, mener eksperten.

Størstedelen af de kvinder, der blev ramt af blodpropper i Norge, var netop i behandling med hormoner.

Kan du leve med konsekvenserne?

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

Mænd kan have ro i maven

Omvendt kan man som mand takke ja med nogenlunde ro i maven, siger de begge.

Specielt en mand der er oppe i alderen, har for mange kilo på sidebenene eller er ekstra udsat for at blive smittet i hverdagen ved at arbejde som for eksempel buschauffør, kan have brug for beskyttelsen mod coronavirus.

- Jeg har en søn, der er pædagog og i slutningen af 40'erne, og ham kunne jeg godt anbefale at tage vaccinen, siger Hans Jørn Kolmos.

Han er vaccineret, men havde han fået valget nu, havde han som en mand i 70'erne takket ja.

Det samme gør Lone Simonsens mand snart - hvis han følger hendes anbefalinger.

- For en mand i 60'erne ser risikoregnskabet meget anderledes ud end for de unge kvinder, siger hun.

- Der begynder det at ligne de vurderinger, man laver til hverdag. Om man for eksempel skal tage en tur på motorcykel i stedet for bil, selvom der er en øget risiko for at komme galt afsted.

Unge voksne i en kategori for sig

Men er du en ung, sund og rask mand i 20'erne og 30'erne, ser regnskabet igen anderledes ud.

Det samme gør sig gældende for kvinder i 20'erne.

- Det er en aldersgruppe, hvor man meget sjældent ser alvorlig sygdom i forbindelse med coronavirus, siger Lone Simonsen, der har anbefalet sin søn i 20'erne at vente på en af de godkendte.

De advarer begge deres døtre i 20'erne og 30'erne mod de skrottede vacciner, men der er forskel med sønnerne.

Lone Simonsen anbefaler sin søn i 20'erne at vente, mens Hans Jørns Kolmos som skrevet anbefaler sin søn i 40'erne at tage den.

Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

De sløjfede sårbare

Mens der tegner sig et kontinuum med unge kvinder i den ene ende og ældre mænd i den anden, er der en gruppe, hvor køn alene ikke er den afgørende faktor:

De sårbare danskere under 65 år fra den sløjfede gruppe 10 i den gamle vaccinationskalender.

De 200.000 danskere blev i månedsvis fortalt, at de var i farezonen. Og selvom Sundhedsstyrelsen nu siger, at alder er den afgørende faktor, kan de bange tanker stadig spøge.

- For en mand i 20'erne eller 30'erne, der var i den sårbare gruppe og stadig føler sig sårbar, er det en god idé at tage en af de her vacciner, siger Hans Jørn Kolmos.

- Men hvis man er en sårbar kvinde i den alder, skal man stadig overveje det en ekstra gang.

Det bedste, man kan gøre, er at tage en snak med sin praktiserende læge eller lægerne på det hospital, hvor man behandles.

Stadig et afgørende skjold mod coronavirus

Men selvom der er masser af overvejelser, der taler imod, er der også dem med modsat fortegn i regnskabet, der taler for.

En af de afgørende poster er risikoen for at blive smittet med corona og de alvorlige konsekvenser, det kan have.

- Vacciner gives jo til mennesker, der ellers er friske og raske. Men man skal huske, at mens man venter på vaccinen, kan man blive smittet med coronavirus, siger Lone Simonsen.

Og det skal man ikke underkende, advarer de begge.

- Overordnet set er risikoen for et alvorligt forløb med coronavirus stadig større end et alvorligt forløb efter vaccinen. Covid-19 kan for eksempel give blodpropper, og så alvorlige vejrtrækningsproblemer, at du ender i respirator, og senfølger der kan vare i måneder, siger Hans Jørn Kolmos.

Derudover skal man heller ikke underkende den frihed, der følger med.

- Man kan rejse, behøver ikke blive testet og kan nemmere ses med familie og venner uden den samme nervøsitet som før, hvis man har haft det, siger Lone Simonsen.

Perspektiv

Katastrofen fra USA i 1970'erne

I 1976 var man i USA ekstremt bange for svineinfluenza og satter derfor gang i at vaccinere alle amerikanere.

Men det fik katastrofale følger.

Stribevis af amerikanere blev ramt af det sjældne syndrom Guillain-Barré.

Det starter med at lamme muskler i fødder og ben, men kan sprede sig til resten af kroppen og endda lungerne.

Derfor trak man stikket i 1977, selv om kun hver femte var blevet vaccineret.

- Det var en vaccine med bivirkninger for én ud af 100.000, og det anses som en katastrofe inden for vores felt, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Tag en snak med lægen

Derfor er det afgørende råd at tage en snak med sin læge og sammen afveje, hvordan risikoregnskabet ser ud.

Og om man kan leve med konsekvenser, hvis man er en af dem, der rammes af de alvorligste bivirkninger.

- Der er en anden psykologi i at fejle noget i kraft af en bivirkning, man selv har påtaget sig. Det er for mange sværere at tackle, end hvis man rammes af noget naturligt, siger Lone Simonsen.

- Kan du selv holde det ud? Kan du leve med konsekvenserne?