Coronavirus

Måling: Hver tredje under 50 år vil sige ja til skrottede vacciner

Et flertal i Folketinget åbnede mandag for, at man alligevel kan blive vaccineret med en af de droppede vacciner.

Omkring hver tredje under 50 år svarer i en måling, at de er klar til at sige ja til en coronavaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson inden udgangen af maj, selvom Sundhedsstyrelsen har droppet de to vacciner.

Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

Her har 33 procent af 565 adspurgte, som er mellem 18-49 år, tilkendegivet, at de er klar til at blive vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

24 procent har svaret, at de ville takke ja til at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine.

51 procent svarer nej til, at de ville tage imod en af de to vacciner, hvis de fik den tilbudt.

Droppet af Sundhedsstyrelsen

Johnson & Johnson blev mandag droppet af Sundhedsstyrelsen fra det danske vaccineprogram. Samme skæbne led AstraZeneca for cirka to uger siden.

Et flertal i Folketinget åbnede dog mandag for muligheden for, at man alligevel kan få et skud med en af de to vacciner, selvom Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler dem.

Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen er, at risikoen ved de to vacciner overstiger de fordele, der er forbundet med dem.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem dem og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede. Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen kan være omtrent den samme ved Johnson & Johnson.

Uenighed blandt fagfolk

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip", at Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens mest forsigtige på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige, sagde han mandag til TV 2.

Anne-Marie Gerdes, der er overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener at det er problematisk, at man tilbyder en vaccine, der er valgt fra af sundhedsmyndighederne.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle sammen tørster efter, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterede mandag sin vaccinekalender, så unge mellem 25-39 år nu skal vente op til fire uger ekstra, før de kan blive vaccineret. Det kommer til at betyde, at de unge skal vente længere tid på et coronapas.