Coronavirus

Danmark er verdens mest forsigtige på vaccine-fronten, siger professor

Danmark har som det eneste land droppet to vacciner mod coronavirus.

Først var der fire, så var der tre, og nu er der kun to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

Mandag tog Sundhedsstyrelsen beslutningen om, at Johnson & Johnsons vaccine ikke skal rulles ud, fordi vaccinen er koblet til få, men alvorlige tilfælde af sjældne blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader.

I forvejen er AstraZeneca-vaccinen ude, og dermed har Danmark som det eneste land nu droppet to vacciner mod coronavirus.

At Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude på baggrund af en risiko for alvorlige bivirkninger i ét tilfælde ud af 500.000 vaccinerede, er udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip". Det mener Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud, siger han.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens forsigtigste på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige.

En afgørende ubekendt

Beslutningen kommer ikke bag på en anden professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen fra København Universitet. For vurderingen skal ses i lyset af, hvor man står i epidemien:

- På mange måder giver det mening: Vi har ret god kontrol med epidemien, der er andre alternative vacciner (Pfizer og Moderna, red.), og man risikerer, at en befolkningsgruppe, der ellers ikke blev alvorligt syge, ville blive det, siger han.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det koster fire uger ekstra i vaccinationskalenderen for visse grupper, at Johnson & Johnsons vaccine er droppet. Det tidstab er til at leve med, mener Søren Riis Paludan og Jan Pravsgaard Christensen.

Den senere slutdato vil være irriterende, men ikke en katastrofe, mener Jan Pravsgaard Christensen. Han peger dog på nogle mulige store konsekvenser:

- Det her er jo det endelige dødsstød til festivalerne og de fyldte fodboldstadions til sommer, siger han.

AstraZeneca spøger

Den type bivirkninger, som man har set få tilfælde af blandt amerikanske Johnson & Johnson-vaccinerede, er meget lig dem, der lå til grund for beslutningen om at droppe AstraZenecas coronavaccine i midten af april. Her vurderede de danske myndigheder, at risikoen var et tilfælde ud af 40.000 vaccinerede.

AstraZeneca-beslutningen har spøgt i baghovedet i hele Johnson & Johnson-forløbet, mener de to eksperter.

- Vi blev sensibiliseret af AstraZeneca-debatten, så vi var ekstra følsomme, da de samme bivirkninger viste sig, om end med 10 gange lavere hyppighed, ved endnu en vaccine, siger Søren Riis Paludan.

Han mener ikke, at det er sikkert, at Johnson & Johnsons vaccine var blevet droppet, hvis vi ikke havde haft AstraZeneca-forløbet.

Jan Pravsgaard Christensen når samme konklusion på tankeeksperimentet.

- Når der er tale om så sjældne bivirkninger som her, er jeg ikke sikker på, at man ville droppe den - hvis ikke det var for AstraZeneca, siger han.

En frivillig model

Selv om vaccinen er ude af massevaccinationsprogrammet, er der stadig en kattelem for Johnson & Johnsons vaccine.

Et flertal i Folketinget er nemlig blevet enige om, at vacciner der af den ene eller anden grund er ude af vaccinationsprogrammet, kan blive givet til dem, der ønsker det. Noget, det tidligere mandag kom frem, at Sundhedsstyrelsen havde undersøgt, hvordan man ville udføre i praksis.

Søren Riis Paludan kalder den frivillige løsning en "klassisk dansk fodnotemodel", men peger også på det paradoksale i at tilbyde folk en vaccine, som man ikke anbefaler.

- Man risikerer, at meget få vil tage imod den.

Han er dog er enig med Jan Pravsgaard Christensen i, at det frivillige tilbud "bestemt er en mulighed" for Johnson & Johnsons vaccine.

Hvis man tilbyder de to droppede vacciner til danskerne, vil størstedelen af os have en bedre mavefornemmelse omkring den ene, lyder det:

- Spørger man den brede befolkning, har Johnson & Johnson flere fordele - den kræver kun et stik, og risikoen er noget lavere, siger Jan Pravsgaard Christensen.