Samfund

Regeringen satser på at omdanne kokasser til brændstof

Ny teknologi er afgørende for at nå reduktioner i landbrugets udledning, siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

Ny teknologi skal sikre størstedelen af landbrugets reduktion af udledning af drivhusgasser. Der vil være fokus på pyrolyse, viser regeringens udspil, som bliver præsenteret onsdag.

Pyrolyse kan eksempelvis omdanne kolort og halm til flybrændstof og biokul.

Med udspillet håber regeringen at sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner tons i 2030.

Men størstedelen – 5 millioner ud af de 7,1 millioner – dækker over et potentiale ved ny teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.

Det er her, at pyrolyse kommer i spil. Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien

Regeringen vil i alt afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet, fremgår det af udspillet.

Minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn (S) erkender, at satsningen på ny teknologi er behæftet med usikkerhed.

Men ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger Prehn.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne.

- Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne, siger Prehn.

Satser på ny teknologi

Ifølge regeringens støttepartier satser regeringen for meget på ny teknologi, som endnu ikke findes.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov. Målet er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Regeringen har ikke lavet beregninger, der viser, hvor mange arbejdspladser der eventuelt går tabt eller vindes i udspillet.

- Vi har sagt, at vi vil holde på arbejdspladserne. Og udspillet er lavet, så vi kan undgå at tabe arbejdspladser. Vi vil hellere skabe nye arbejdspladser, siger Prehn.

Møder med partierne

Regeringen har indkaldt til sættemøder torsdag. Støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten vil utvivlsomt møde op med en del kritik.

Tirsdag aften, da lunser af udspillet kom frem i medierne, var der kritik fra støttepartierne. Det samme gjorde sig gældende onsdag, da udspillet var lagt frem.

Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, siger i en skriftlig kommentar:

- Enhedslisten er her ikke for at understøtte regeringens hokuspokus-løsninger, men vil kæmpe for reelle reduktioner.

Hvelplund forventer svære forhandlinger, tilføjer han. SF-formand Pia Olsen Dyhr efterlyser større ambitioner og mere hastighed fra regeringen.

Overblik over udspillet

Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2

Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.

  • Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning.
  • Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton.
  • Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027.
  • Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2.
  • Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.

Udviklingssporet: 5 millioner tons CO2

Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.

  • 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
  • Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul.
  • Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.